Fjendstrupvej 2
Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.
Andragende fra Maglebrænde Sogneraad om Tilladelse til, i Anledning af Opførelsen af en ny Skolebygning i Maglebrænde, at maatte dels optage et Laan paa 14,000 Kr. i Spare= og Laanekassen for Aastrup og Omegnen, at forrente med 4⅘ pCt. p. a. og afbetale med 5000 Kr. aarlig, dels sælge den gamle Skole med Grund og Have og anvende Købesummen til extraordinær Afbetaling paa fornævnte Laan.
Form.: Det er et dyrt Laan at forrente, men det kan vel ikke faas billigere.
Tilladelse meddeltes, idet Amtsraadet dog forholder sig Approbation paa Salgssummen for den gamle Skole.
Andragende fra Maglebrænde Sogneraad om Tilladelse til, i Anledning af Opførelsen af en ny Skolebygning i Maglebrænde, at maatte dels optage et Laan paa 14,000 Kr. i Spare= og Laanekassen for Aastrup og Omegn, at forrente med 4⅘% p. a. og afbetale med 500 Kr. aarlig, dels sælge den gamle Skole med Grund og Have og anvende Kjøbesummen til extraordinær Afbetaling paa fornævnte Laan.
Tilladelse meddeltes, dog saaledes, at Amtsraadets Approbation paa Salgssummen af den gamle Skole forbeholdes.
Tegning, Beskrivelse og Konditioner henligge etil Eftersyn hos Undertegnede.
Skriftlige forseglede Tilbud maa være indgivne til Sogneraadet inden den 5te Februar d. A.
Maglebrænde Sogneraad, den 12te Januar 1900.
P. S. V.:
J. R. Thrane.
Maglebrænde nye Skole.
Udenfor Maglebrænde, lidt borte fra Stubbekøbing-Landevejen, er der i Sommer bleven rejst en stor, smuk Nybygning, som den forbipasserende uvilkaarlig vil lægge Mærke til. Det er Byens nye Skole, der nu staar færdig til at tages i Brug. I Gaar indviedes den af Pastor Bondesen i Stubbekøbing.
Skolespørgsmaalet i Maglebrænde har været brændende i flere Aar. Siden Byen fik to Lærere, har Skoleforholdene været særlig uheldige. I Skolen var ikke Plads til at indrette noget nyt Klasseværelse, og Andenlæreren med sin respektive Børneklasse maatte derfor holde til Huse i en Privatbolig. Sidste Efteraar kom Sagen saas paa Dagsordenen i Sogneraadet, og dettes energiske Formand, Gaardejer Thrane i Stangerup satte under god Medvirken af de øvrige Sogneraadsmedlemmer saadan Kraft ind derpaa, at Byggegrund og Bygmester m. v. var funden allerede ved Nytaarstid. Der var nu god Tid for Bygmesteren, Murer Pedersen i Eskildstrup, til at træffe sine Forberedelser, og alene dette bevirkede en ikke ringe Besparelse i vekunsær Henseende. Alt i alt har Skolen kostet ca. 15,000 Kr., selve Bygningerne 13,700 Kr. Byggegrunden er paa ca. 6 Skp. Land og er udtaget af Skolelodden, der er bortforpactet. I Erstatning til Forpagteren for Afsavn af Jorden skal Kommunen betale 8 Kr. aarlig pr. Skp. Land.
Den nye Skole er grundmuret, opført af røde Sten og skifertækket.
Over Indgangen til Skolelokalerne er fæstet Frederik den fjerdes bekendte Tavle, som findes paa saa mange ældre Skoler. Den er pudset op og altsaa ført med over til den nye Skole. Over Døren læses Ordene : "Hvad man i Ungdommen nemmer, man ej i Alderdommen glemmer".
Klasseværelserne (to) er lyse og rummelige og gør ligesom den øvrige Lejlighed (5 Værelser forneden til Førstelæreren, 2 foroven til Andenlæreren) et venligt og tiltalende Indtryk.
Haven, der vil komme til at ligge ud til Vejen, er paa ca. 2½ Skp. Land.
Den hele Løsning af Skolespørgsmaalet lyder paa, at der findes en glædelig Interesse, for og Forstaaelse af Skolevæsenets Betydning indenfor Maglebrænde Sogn.
Indvielsen overværes af de aller fleste af Maglebrændes Beboere og af mange rundt omkring fra Sognet.
Pastor Bondesen gik ud fra Ordet: "Dette er det evige Liv, at de kende Dig, den eneste sande Gud og den, Du udsendte, Kristus Jesus", og paapegede, at Maalet for enhver er at vinde dette det evige Liv. Det kan vindes allerede her paa Jorden, naar vi blot griber den Kundskab, Ordet omtaler, og ikke blot griber den med Forstanden, men lader den blive en Livsmagt i og for os. Kundskaben kan da ligesom forplante sig til vore Børn - og det er Hjemmets Opgave at vogte paa, at en saadan ret Livsspire kan blive nedlagt i Børnesjælen.
I Skolen skal den plejes og udvikles. Skolens største Maal er ikke at gøre Eleverne saa eller saa dygtige i dette eller hint almindelige Undervisningsfag, Skolens største Maal er at udvikle Livet i Barnehjærtet, at faa det rette Liv til at voxe sig stort og rigt. Skolen har dette Maal, thi Skolen er Børnenes Kirke.
Man kan paa samme Maade sige, at Skolen er Kirkens Datter, og vi maa være glade, saa længe Skole og Kirke vil erkende dette.
Det er da en alvorlige og saare regelmæssig Værning, den at færdes blandt Børnene indenfor Skolens Mure. Kan det være vanskeligt at bag Ploven og tilberede Jordbunden, hvor langt vanskeligere maa det da ikke være at dyrke Hjærtets Jordbund. Vi har her i Maglebrænde dygtige og nidkære Lærere: vi sige dem Tak for deres Arbejde i den gamle Skole, og vi vil ønske og bede, at de maa faa Kraft og Styrke til at fortsætte paa samme Maade i den nye.
Saa vidt vi kan se, er der her gunstige Betingelser at virke under, Skolen er harmonisk og smuk, og vi side de Mænd Tak, der har ledet eller deltaget i Arbejdet herfor.
Efter at have henvendt nogle Venlige paamindende Ord til Børnene, indviede Pastor Bondesen Skolen i den treenige Guds Navn - i Haabet om, at Skolen maatte blive et Sted, hvor fred og Kærlighed ret hørte hjemme. Taleren sluttede med Bøn, hvorefter Forsamlingen afsang Salmen : Alt staar i Guds Faders Haand".
Lærer Hansen, maglebrænde, holdt herefter en Tale, hvori han dvælede ved Lærergerningen for et Par Hundrede Aar tilbage og fremhævede den Udvikling, der i det forløbne Tidsrum havde fundet Sted. Nu var Ordningen god, men skulde Resultatet ret blive godt, maatte Hjemmen og særlig Mødrene cirke med - den Moder, der lærte sit Barn at folde Hænderne til inderlig, oprigtig Bøn, gav sit Barn et Støttepunkt, som ingen anden kunde give bedre, og som senere hen i Livet kunde faa uvurderlig Betydning.
Taleren sluttede med et Ønske om, at der fra den nye Skole maatte spredes Lys ud over Maglebrænde Sogn.
Efter at Sangen "Altid frejdig, hvor Du gaar", var afsungen, meddelte Sogneraadsformanden, Gaardejer Thrane, at Skolen stod til Eftersyn for de Tilstedeværende.
Kl. 6 afholdtes i Forsamlingsbygningen en vellykket Fællesspisning, hvor der holdtes en Række Taler.
Indklagede, der dels havde beskyldt Chr. Jensen for ikke at betale sin Folk, dels havde sagt, at der var anvendt daarligt Tømmer til Maglebrænde Skole, ved hvis Opførelse Jensen havde fungeret som Arkitekt og tilsynsførende, blev ved Dommen dømt til at betale en Bøde paa 40 Kr. samt 12 Kr. i Sagsomkostninger, hvorhos de for Jensen fornærmelige Udtryk mortificeredes.
Overretten har under 30. s. M. paadømt en fra Stubbekøbing Herreds Plitiret indanket Injuriesag mellem Møllebygger O. Thorkildsen af Maglebrænde og Murermester Chr. Jensen af Eskildstrup.
Sagens nærmere Omstændigheder vare følgende :
Efter at Jensen havde sagsøgt T. paa Grund af nedsættende Ytringer, som denne havde fremsat om Beskaffenheden af det til en Skolebygning i Maglebrænde anvendte Tømmer, forligede Parterne Sagen saaledes, at T. forpligtede sig til - foruden at betale 10 Kr. som Del af Sagsomkostningerne - i Maglebrænde Sogneraad at erklære, at hans Ytringer ikke vare fremkomne for at krænke T., og at han, for saa vidt T. havde følt sig fornærmet ved dem, beklagede dette. Da J. og T. i den Anledning kort efter begge mødte i nævnte Sogneraad, udtalte - efter Jensens Anbringelse . T. imidlertid : 1) at han ikke var saa stort et Fæ, at han vilde tilbagekalde sine Ord; 2) at han kun var gaaet ind paa at betale de 10 Kr., fordi han troede, at J. ikke havde Raad, da han ikke kunde betale sine Folk; 2) at han fastholdt sine tidligere Udtalelser om, at Bjælkelaget paa Maglebrænde Skole var noget Slidt og meget simpelt Materiale , og 4) at J. havde indrømmet dette ved Forligets Afslutning.
I Anledning heraf anlagde J. heromhandlede Sag ved ovennævnte Politiret, og ved dennes Dom blev af de 4 nævnte Udtalelser Nr. 2, 3 og 4 mortificerede, hvorpa T. for deres Fremsættelse blev anset efter Straffelovens § 217, jfr. § 216, med en Statskassen tilfaldende Bøde af 40 Kr., subsidiært simpelt Fængsel i 8 Dage samt dømt til at betale J. i Sagsomkostninger 12 Kroner.
T. indankede derefter Sagen for Overretten, der fuldstændig frifandt ham for J.s Tiltale, da der fandtes at maatte gives T. Medhold i, at ingen af de Udtalelser, der ved den indankede Dom vare befundne strafbare, vare fornærmelige for J.
Sagens Omkostninger for begge Retter ophævedes.