Fjendstrupvej 6

Død 1945

Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.



Dødsfald

Sogneraadsformand Ludvig Jørgensen, Maglebrænde, er død paa Maribo Sygehus, hvor han har ligget i en Maanedstid for at søge Lindring for en Hjertelidelse. Ludvig Jørgensen blev 66 Aar gammel.
Sogneraadsformanden var født i Ringsebølle og overtog sin Fædrenegaard, som han drev til 1915, da han solgte den og købte Pallegaarden i Alkestrup. Denne Ejendom solgte Jørgensen en halv Snes Aar senere og etablerede sig saa som Vognmand i Maglebrænde.
Allerede i sine unge Aar var Jørgensen politisk interesseret og kom in i Sogneraadet i Ringsebølle, og to Aar efter at han var flyttet til Alkestrup, blev han valgt ind i Maglebrænde Sogneraad, hvor han siden har siddet, de sidste 20 Aar som Raadets Formand. Han var i mange Aar Formand for den radikale Forening og ved sin Død tillige Formand for Vandværket og Understøttelsesforeningen i Maglebrænde. Han faar Skudsmaalet en god og brav Mand, der samvittighedsfuldt tog sig af sine Pligter.
Foruden sin Hustru efterlader afdøde sig tre Døtre og fire Sønner, af hvilke en Datter bor paa Sydsjælland og alle de øvrige Børn paa Falster.

https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae2da197e-049a-48d3-95f0-bd1f03284b65/query/maglebr%C3%A6nde


Jordefærd

I Lørdags jordedes Sogneraadsformand Ludv. Jørgensen fra Maglebrænde Kirke, der var stopfuld af Deltagere, og der laa Kranse langt ud paa Kirkegaarden. Blandt de mange signerede Kranse var der fra Maglebrænde Sogneraad, fra Menighedsraadet, Det radikale Venstre, samt fra Venner i Maglebrænde.
Efter Salmen "Under dine Vingers Skygge" talte Pastor Niels Lund ud fra Ordene "Din Miskundhed alene staar fast". Man sang derpaa "Kirkeklokke, ej til Hovedstæder og ved Graven. "Saa vil vi nu sige hverandre Farvel". Her takkede en Svigersøn for Deltagelsen.