Johannes Christian Brønnum

  Forskningsnotater:

Tidemandsholm.

Taars Sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt.

I den nordøstlige del af det store og i ældre tid stærkt skovklædte og af stenstrøede heder samt moser opfyldt Taars sogn ligger hovedgården Tidemandsholm, og det er et ret enestående tilfælde, der gør sig gældende i sognet, at der er fire middelalderlige hovedgårde her samt ligeså mange bøndergårde, der har været adelige sædegårde.

Tidemandsholm hed i middelalderen Kartoft, vist oprindelig et naturnavn og en sammensætning af kar = kær og toft = jorden ved en bolig ; gården ligger nemlig ved en kærstrækning mellem omgivende højdedrag, og den nævnes tidligst 1469, da den hørte under Børglum Kloster og sammen med tre andre større gårde, Bangsbo, Birkumgaard og Stenbjærggaard, omtales som klosterets "frie gård", hvilket vil sige, at den var fri for al kongelig tyngsel og kun svarede afgift til klosteret.

Af dettes lensmænd eller forpagtere her kendes Las Lunov, vist til Søgaard i Thy, som kom til Kartoft 1492, og 1506 havde Thomas Jensen Galskyt til Hvidstedgaard i Taars den i forlening, og derefter blev den 1536 af Biskop Stygge Krumpen pantsat og forlenet til Mogens Juel til udstrup ved Nissumfjord, som ved samme tid ægtede Thomas Galstkyts datter Ingeborg, og som ca. 1550 også blev ejer af Knivholt i Flade sogn, i hvis kirke han og hans to hustruer er begravet.

Mogens Juel ejede allerede 1532 noget bøndergods i Vendsyssel, blandt andet to gårde i Borup i Taars sogn, som han nævnte år indværgede med lovhævd sammen med et øde byggested mellem Borup og Hovstrup ; 1545 skrev han sig "til Kartoft", så han har vel da boet her ; men først 1572 fik han af kronen, der jo 1536 var blevet ejer af klostergodset, skøde på Kartoft og en gård Bøgit (Bøjet) samt herligheden af et præstebol i Sæsing, hvilket gods han havde fået forleningsbrev på 1543. I stedet for dette gods afstod han til kronen noget jordegods på Møen. Efter Ingeborg Galskyts død 1551 ægtede Mogens Juel Inger Markvardsdatter Tidemand fra Hellerup i Svendborg amt,der antagelig efter hans død ca. 1579 flyttede fra Knivholt til Kartoft og gav denne gård navnet Tidemandsholm. I Taars kirke findes et på træ malet billede af hende. I en præsteindberetning fra ca. 1730 skrives, at billedet bærer påskrift "Ingeborre Tidmands-Datter", men ved senere restaurering af det, 1752 eller muligt i sidste halvdel af 1880'erne, er navnet blevet forvansket til Ingeborg Thomasdatter og skulle således forestille Mogens Juels første hustru, Ingeborg Tidemand døde efter 1606, da hun solgte Tidemandsholm til Mogens Kaas, søn af Erik Kaas til Aas og Nibstrup, der havde været gift med fru Ingeborgs datter Ellen Juel. Mogens Kaas, der var Hofjunker og ejede Aas, Tidemandsholm, Nibstrup, Hørbylund m.m., og som 1625 takseredes til at være ejer af 514 tdr. htk., var dog ingen rig mand, idet han samme år pantsatte Tidemandsholm og Hørbylund og solgte flere af sinde godser, så han 1638 kun ejede ca. 152 tdr. htk. Det ligger nær at antage, at det var ham, der lod borggården på Tidemandsholm omgive af vandfyldte grave, hvis det da ikke er sket under Kejserkrigen 1627 - 29, da gården var udlagt til en kejserlig ritmester lorentz. Medens Mogens Kaas boede først på Aas og derefter på Tidemandsholm, boede han fra 1634 på Nibstrup i Vester Brønderslev sogn og blev her 1644 udplyndret af de svenske krigsfolk, der endog trak klæderne af ham. Han døde 1656 efter 1634 at have solgt Tidemandsholm til sin søn af andet ægteskab (med Agathe v. Mehlen) Markor Kaas, der døde på Læsø 1658, hvortil han var flygtet under svenskernes besættelse af Jylland. Han var gift med Anne Nielsdatter Stygge, død på Tidemandsholm 1688, og de ligger begge begravet i gravkælderen under altergulvet i Taars kirke, til hvilken begravelses vedligeholdelse samt til kirkens lys hun 1669 henlagde en årlig afgift af 3 tdr. byg af gården Dalen i Taars.

1640 havde Markor Kaas, sammen med Knud Rodsteen til Aas, proces mod Malte Sehested til Boller angående kvindestole i Taars kirke, som sidstnævnte havde flyttet for at kunne indsætte et par nye stole ved fruerstolene, hvor fruerne fra Aas og Tidemandsholm hidtil havde haft de fornemste pladser.

Fru Anne Stygge solgte 1662 - 63 Vester Mullerup i Jerslev sogn og noget mere bøndergods der til fru Johanne Kaas til Nibstrup, der var halvsøster til hendes afdøde mand.

I Markor Kaas og Anne Stygges tid (1662) bestod hovedbygningen på Tidemandsholm af 4 bindingsværkshuse i ët stokværk.

Da ægteparret ikke efterlod sig børn, blev Tidemandsholm, der 1688 havde så meget fæstegods, at den kunne blive skattefri, delt mellem slægtninge, og 1690 - 91 udkøbte Kaas' søstersøn, Johan Urne til Nibstrup, sine medarvinger. Ved matriklen 1688 fik Tidemandsholm htk. 27-0-2-0 ager og eng og skovskyld 1 td. Til hovedgården, der havde 143 tdr. ld. dyrket areal, hørte en mølle, der hed Hedens Mølle, og som måske lå på Sæsing bæk, htk. godt ½ td., huset Nørlund med ca. ½ td. htk., porthuset med ca. ½ skp. htk. og 4 huse på Heden med ca. 1 1/4 tdr. htk. og 156 tdr. ld. dyrket areal, så det samlede hartkorn var 29 tdr. 3 skgr. hovedgårdstakst. Under gården lå ca. 200 tdr. htk. bøndergods, hvoraf 83 tdr. i Taars sogn (bl.a. Graum, Sæsing by, Bøjet, Rattisodde, Vester Vogdrup, Skæggesholt, Heden, 1 gård i Agdrup, Dal, Dals mølle, Bragholt og Morild), i Vrejlev sogn hele Guldager by, 17 steder i Jerslev sogn og en del i Torslev og Ugilt sogne, og endelig havde hovedgården lidt strøgods i Serritslev, Lyngby, Vennebjerg og Rubjerg sogne.

Johan Urne var søn af Lage Urne til Bontofte og Johanne Mogensdatter Kaas til Nibstrup, der mod sin faders vilje 1630 lod sig bortføre til Skåne, hvor hun, der var frugtsommelig, ægtede Lage Urne. For denne bedrift måtte Urne rømme Danmark 1632 og kom ikke tilbage, men Johanne Kaas kom med sin søn Johan og sin datter Thale hjem til faderen og fik efter hans død ca. 1654 dennes gård Nibstrup og blev 1684 bisat i slægtens åbne begravelse i Taars kirke.

Thale Urne blev gift med kaptajn Hans Wolf v. Mühlheim i Vester Mellerup i Jerslev sogn, hbvor hun døde 1688, og manden døde 1701. De havde 8 døtre, og da Johan Urne til Tidemandsholm døde ugift 1696 efter fem års svagelighed, bisat i familiebegravelsen i Taars kirke, arvede disse hans søsterbørn Tidemandsholm. Om Johan Urne vides, at han var en god og velsindet mand, der sammen med den bekendte bonde, Peder Dyrskjøt i Jerslev sogn, drev historiske studier og litterær syssel.

Blandt søstrene Mühlheim var Margrethe, født 1661, der havde opholdt sig hos morbroderen Johan Urne. Hun blev 1700 gift med kaptajn Henrik Unger til Egebjerg, men døde allerede 1702, begravet i Taars kirke, hvor Unger også blev bisat 1742 efter 1703 at være blevet gift påny med Ide Marie Below, død 1736. Kaptajn Unger købte i årene 1701 - 04 alle søstrene Mühlmeins arveparter i Tidemandsholm ; men han drev vist gården ved en foged, idet han selv boede på Vester Vogdrup, der hørte til hans bøndergods. 1733 solgte han Tidemandsholm med hovedgårdstakst 32 tdr. htk. og 120 tdr. htk. bøndergods for 6.083 rdl. kurant til sin svigersøn, kaptajn Erik Axelsen Arenfeldt, hvis moder var søster til Ungers første hustru, og som var gift med Thale Dorthea Unger. Arenfeldt, der døde i Sæby 1748 og hans hustru i København 1757, solgte en del af Tidemandsholms bøndergods og 1746 selve hovedgården med resten af godset, og han boede derefter i Knæverhede i Volstrup sogn ved Sæby.

Den nye ejer af Tidemandsholm var den hidtilværende forpagter af Vrejlev Kloster, Hans Nicolajsen Boye, og med ham gled Tidemandsholm ud af adeligt eje. Boye var født i Sæby 1703 som søn af skrædder og byskriver Nikolaj Boye, og han var gift med Maren Rasmusdatter Frausing, med hvem han bl.a. havde sønnen Hans, der blev præst i Ugilt og Taars og 1778 ejer af Hvidstedgaard i Taars. Hans Boye til Tidemandsholm døde 1749, og 1764 overdrog hans enke gården med 150 tdr. htk. fæstegods til sin svigersøn, Mathias Krogh (død 1779), der 1771 solgte Tidemandsholm, hvis borggård da bestod af 2 fløje af bindingsværk, til Hans Andersen Brønnum fra Hørbylund.

1771 angives gården at have haft 117 tdr. htk. bøndergods underlagt, og dette gods brugtes af 33 gårdmænd, hvoraf 4 var fri for hoveri, samt af 28 husmænd, hvoraf 10 var hovfri. Hovedgårdens mark var delt i 13 fald, hvoraf 7 årligt besåedes.

I en auktionsbekendtgørelse om slag af Tidemandsholm 1771 siges, at gården har hovedgårdstakst 32 tdr. htk. Hovedgårdens udsæd var 36 tdr. rug, 58 tdr. byg, 94 tdr. havre, "der kan forøges", og høavlen var 220 - 250 læs. Gårdens besætning var 100 fækreaturer, 80 får, 12 - 14 heste, og i landgilde af fæstegodset oppebares 137 rdl. kurant, 11 lispund 6 pund smør, 30 gæs og 56 høns. Gårdens "herligheder" angaves at være "god kornegn, betydelig god mark, engene næsten udi én strækning, fornøjelig beliggenhed, gode bygninger, borggården i 2 fløje omgivet af grave med en mølle, smuk have, fornøden skov, gode moser, skønt fiskeri, en skøn, indgrøftet og med træer omsat blegehave og næst derved profitabel græsgård, hvorudi kan græsses 10 stk. fæhøveder og 4
følhopper". Forholdene er naturligvis skildret så lyst som muligt for at lokke købere.

Hans Brønnum købt 1772 Fuglsang, hvor han samme år døde efter at have solgt Tidemandsholm til sin svigerfader, forhenværende købmand i Hjørring og ejer af Sejlstrup Peder Biering, der døde 1784, hvorefter hans enke og tredie hustru Johanne Marie Rodschou, 1785 solgte Tidemandsholm for 11.540 rdl. kurant til overkrigskommissær Johannes Christian Brønnum, der var broder til den tidligere ejer Hans Brønnum. Gården havde da ca. 460 tdr. ld. dyrket areal og ca. 90 tdr. ld. overdrev, dens fri hovedgårdshartkorn var 30 tdr. samt 3 tdr. htk. mølleskyld, og under den lå 133 tdr. htk. fæstegods. Efter Brønnums død 1823 besad hans enke, Sixtine Marie Cortsen, gården, hvis fæstegods hendes mand for størstedelen havde afhændet, og 1827 skødede hun den kun 10 tdr. htk. gods for 3.000 rbdl. sølv til exam. juris. Andreas Chr. Schandorph, død 1849, som 1831 solgte den uden bøndergods til Jens Albrechtsen for 6.500 rbdl. sedler. Han solgte en del parceller fra gården og solgte den derefter 1837 med 18½ tdr. htk. for 14.000 rbdl. sedler til Niels Sevein Nyssum, død 1844, der 1843 afhændede den til sin svoger, senere kammerråd Hans Nicolaj Quistgaard fra Gammel Skivehus for 20.000 rbdl. Quistgaard, der var gift med en datter af kammerråd Rasmus Høyer til Sejlstrup, blev 1852 valgt til folketingsmand i Hjørring Amts 4. valgkreds, senere i 3. kreds, indtil 1866 og fra 1868 til 1874 landstingsmand. Han nærede stor interesse for landbruget, var en brav mand og meget konservativ, men en meget dårlig taber. Han døde i Hjørring 1892. Allerede 1858 solgte han Tidemandsholm for 80.000 rdl. til jernstøber H. C. Fryd i København, men måtte tage gården tilbage og tolgte den derefter 1871 for 68.000 rdl. til Anders Skriver, senere ejer af Ulstedbo. Han solgte 1875 Tidemandsholm til Rasmus Lund fra Grenå (skøde 1877), men måtte også tage den tilbage 1878, og efter Skrivers død det følgende år solgte hans enke Else Kanstrup den 1879 for 136.000 kr. til forvalter Christian August Bendts der heller ikke begå sig her i længden, og fru Skriver måtte atter overtage den, men ved skøde 1895 fra Bendtz solgte hun gården til proprietær Peder Christensen,Knudseje, og proprietær Lars Nielsen, Skavange, og disse afhændede den 1898 for 110.000 kr. til gårdejer Jens Clausen Jakobsen fra Agdrup i Vester Brønderslev sogn. Han fik dog kun købekontrakt, hvilken han 1900 afstod til sin svoger, købmand Christian Larsen i Manna, der fik skøde af de to ejere, men atter 1907 skødede gården med 18 tdr. htk. for 135.000 kr. til ovennævnte J. C. Jakobsens søn, Martin Peter Clausen, og 1913 skødede han den til Anton Christian Jørgensen, der foretog en gennemgribende restaurering af den af Bendtz ca. 1879 opførte hovedbygning, som han 1917 påsatte et tårn mod øst. Hovedfløjen, der er tækket med tegl og vender nord-syd, har mod gårdspladsen to mindre sidefløje, og bag borggården ligger en smuk have ; det hele omgivet af små grave. Nordfløjen blev ombygget i 1946. Avlsgården består af tre sammenbyggede længer med trætrimpler og pandepladetag. Den nordlige længe har værelser til folkene samt heste- og svinestald, den vestlige længe er lade, og den sydlige er kostald. Vest for laden er der endnu en lille lade og syd for kostalden et hus med beboelse og vognporte. Der er murede hvælvinger og jernbjælker i staldene, og gården har eget vandværk med hævert samt vind- og petroleumsmotorer til maskinerne. Til gården hører endvidere 2 huse og en smedie. Efter at den nyværende ejer i årene 1940 - 46 tilkøbte ca. 26 tdr. ld. er det samlede areal på 260 tdr. ld., hvoraf de 234 er god lermuldet agerjord.

I årene 1908 - 14 solgtes en del parceller fra gården, og 1926 er der ligeledes solgt jord fra den. Af en af parcellerne er der 1914 oprettet en mindre gård Nibstrup med 35 tdr. ld. jord.

A. C. Jørgensen solgte 1938 Tidemandsholm for 192.000 kr., heraf 49.600 kr. for løsøre, til sin søn Børge Jørgensen, der i årene 1952 - 64 har ombygget og udvidet avlsgården ved arkitekt Niels Gaarden.

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Godseier, Kaptajn, Overkrigskommissær.

• Bopæl: Køber Godset Tidemandsholm, 1785, Taars, Børglum, Hjørring. Pris : 11.450 rdl.
Købt af Enken Johanne Marie Rodschou, hvis afdøde mand Købmand Søren Bering havde købt det af en Broder til Johan Christian Brønnum, nemlig Hans Christian Brønnum.

• Folketælling, 1787, Tidemandsholm, Taars, Børglum, Hjørring.
Johannes Brønnum29 enkehusbondeier af Thidemandsholm
Harboe Meulengrad81 enkehands svigerfader
Hans Meulengrad42 ugiftsvoger
Jørgen Thomsen37 ugifttjenestekarl
Peder Andersen26 ugifttjenestekarl
Christen Christensen45 ugifttjenestekarl
Peder Jensen10 ugifttjenestekarl
Niels Jensen 7 ugifttjenestekarl
Jørgen Nielsen 4 ugifttjenestekarl
Giertrud Nyegaard47 ugifttjenestepige
Else Nielsdatter33 ugifttjenestepige
Maren Christensdatter26 ugifttjenestepige
Kirsten Eriksdatter24 ugifttjenestepige

• Folketælling, 1801, Thiedemansholm Hovedgaard, Taars, Børglum, Hjørring.
Johannes Brønnum42 gifthusbondgodseier
Sixtine Marie Cortsen24 gifthands kone
Marie Meulengrath Brønnum 8 ugiftderes barn [Johannes Brønnum og Sixtine M. Cortsen]
Harboe Brønnum 6 ugiftderes barn [Johannes Brønnum og Sixtine M. Cortsen]
Nicolai Brønnum 5 ugiftderes barn [Johannes Brønnum og Sixtine M. Cortsen]
Nicoline Brønnum 2 ugiftderes barn [Johannes Brønnum og Sixtine M. Cortsen]
Peder Høier Cortsen29 ugiftkonens broderCandidat i Theologien
Micael Terp14 ugifttjenestekarl
Niels Sørensen42 ugifttjenestekarl
Peder Andersen44 gifttjenestekarl
Anders Svendsen64 gifttjenestekarl
Christen Jensen25 ugifttjenestekarl
Jens Stæfansen21 ugifttjenestekarl
Anders Christensen11 ugifttjenestekarl
Maren Nielsdatter34 giftTjenestefolk
Anne Pedersdatter27 ugifttjenestepige
Maren Laursdatter15 ugifttjenestepige
Johanne Christensdatter16 ugifttjenestepige
Maren Christensdatter25 ugifttjenestepige

• Købte: Med i et Konsortium, 1804, Hørbylund. Med i Konsortiet der tilbagekøber hans fædrene gaard for 36.700 rdl.

• Mindetavle: Taars Kirke, Taars, Børglum, Hjørring.

Johannes blev gift med Sixtine Marie Cortsen, datter af Sixtus Nicolaj Cortsen og Ane Hedevig Høyer, den 5 Oktober 1792 i Ugilt Kirke, Ugilt Sogn, Vennebjerg Herred, Hjørring Amt.³²⁰ (Sixtine Marie Cortsen blev født den 14 Juli 1775 i Linderumgaard, Ugilt, Vennebjerg, Hjørring ³²⁵, døbt den 6 August 1775 i Ugilt Kirke, Ugilt, Vennebjerg, Hjørring ³²⁶ og døde den 22 Marts 1835 i Lindholtgaard.)

Johannes blev derefter gift med Marie Meulengrath den 20 August 1784. (Marie Meulengrath blev født omkring 1751 og blev begravet den 17 Maj 1786 i Taars Kirke, Taars, Børglum, Hjørring.)