Sixtus Nicolaj Cortsen

  Forskningsnotater:

Linderumgaard.

Ugilt Sogn, Vennebjerg Herred, Hjørring Amt.

Gården skal ved år 1300 have tilhørt Hr. Stig Pedersen Skovgaard, der var Høvedsmand for vendelbo skibereder (sysselflåden), og som tillige heroppe ejede gårdene Eskjær, Villerup og Boller, medens hans hjemstavn var på Sjælland, og han hørte til slægten Hvides berømmelige æt. Fra ham kom gården til hans søn Hr, Niels Stigsen, som levede ca. 1330 og byggede gården Egebjerg vest for Linderumgaard, og denne gård blev efter ham slægtens stamsæde, medens Linderumgaard arvedes af hans datter Kirsten, der var gift med Otto Lunov, som hun overlevede. De havde mindst to sønner og to døtre, og af disse arvedes en part af Linderumgaard af datteren Else Lunov, der var gift med Jens Pedersen Taarnskytte, som lidt efter midten af 1300-tallet ejede og beboede denne gård. En anden part af gården var gået i arv til Elses søster Nille, gift med Jens Havel til Villerup, og "den tid, Jens Havel fornam, det Jens Pedersen Taarnskytte skulle have Else Ottesdatter til hustru, da solgte han Linderumgaard og Linderum fang til biskop Svend i Børglum, og bisp Svend besad godset til Jens Pedersen Taarnskytte med hjælp af hr. Vendelbo og flere venner købte det fra bispedømmet igen for guld og penge". Denne handel, hvorved Jens Taarnskytte fik klosterets part af gården, må være foregået ca. 1380, og hr. Vendelbo var sikkert dronning Magrethes højtbetroede mand Christen Vendelbo.
Jens Taarnskytte døde antagelig ca. 1410, og Else Lunov synes at have overlevet ham, thi først 1436 skiftede hans to sønner Johan og Christiern arven efter dem, og Johan, der boede i Dalsager i Ugilt, afstod til broderen Christiern Taarnskytte sin part i Linderumgaard med mølle, Smørkrogen i Ugilt og en del gods i andre sogne. Christiern Taarnskytte blev således enebesidder, men næppe helt eneejer af gårdenm idet der senere rejstes arvekrav mod ham fra fjernere slægtninge. På Viborg landsting klagede han ca. 1442 over, at hans ejendomsbreve var ham "svigeligen borttagne og forførte", måske i bonderejsningen 1441. 1452 indværgede han gården og dens tilliggende med lovhævd. En proces afsluttedes først 1461, og den gav Chr. Taarnskytte medhold ; men samme år døde han, over 70 år gammel.
Han var gift med Marine Vognsdatter fra Alsbjerggaard i Øster Han herred, med hvem han fik noget jordegods i Vendsyssel og en gård i Fleskum herred, og med hende havde han en søn og to døtre. Sønnen hed Staffen Christiernsen Taarnskytte, og han blev den følgende ejer af Linderumgaard og gods, deriblandt Haverholm i Vrejlev sogn, men da han tillige var præst i Ugilt, døde han ugift ca. 1481, og hans to søstre Anne, gift med Jens Steen til Vellumgaard i Rødding herred, og Kirsten, gift med Jon Viffert til Torstedlund, delte da Linderumgaard mellem sig således, at Jon Viffert fik den vestre halvdel og Jens Steen den østre, og der sattes gærde mellem dem.
Efter Jon Vifferts død 1495 kom hans halvpart af gården til sønnen Mogens Jonsen Viffert til Torstedlund, og 1502 skødede Jens Steens enke Anne Taarnskytte sin halvdel til sine sønner Christiern og Jørgen Steen, af hvilke Jørgen, der arvede Vellumgaard, 1503 solgte sin part af Linderumgaard til broderen, som 1515 skødede sin del til hr. Mogens' enke, fru Karen Jensdatter Vognsen til Boller og hendes børn. med fru Karens datter Johanne Mogensdatter Viffert, død 1570, kom Linderumgaard til hendes ægtefælle Claus Iversen Dyre til Boller, død 1547, og 1574 til deres søn Jens Clausen Dyre, død 1587, der som ejer af Linderumgaard efterfulgtes af sin søn Claus Jensen Dyre, død 1610, og med hans datter Anne Clausdatter Dyre, død 1634, kom gården 1630 til hendes ægtefælle Folmer Urne fra Fyn. I et synsvidne over Linderumgaard 1668 omtales, at der om gården var en gammel opkastet vold uden bygning på, og at gravene var "mest igen forfalden og forgroet". Da der næppe har boet herskab på gården siden Taarnskytternes tid, ligger der nærmest at antage, at vold og grave var anlagt af dem. Det ret anselige anlæg er en såkaldt "herregårdsplads" af senmiddelalderlig type. Den yderste del af et bredt næs er i vest ved en grav skilt ud som en nogenlunde rektangulær borgholm, stor nok til at alle gårdens bygninger kunne rummes der. Adgangen har sikkert altid været fra nord, hvor nu avlsgården er flyttet hen, så hovedbygningen nu ligger alene på det store voldsted. Graven er nu smukt oprenset.
I Kejserkrigen 1627-29 var Linderumgaard udlagt til underhold for Hauptmann v. Wachenheim af fodfolksregimentet ; men der høres intet om fjendens opførsel her og heller ikke under den svenske besættelse 1644-45.
Efter sin hustrus død på Linderumgaard 1634 giftede Folmer Urne sig med Dorte Nielsdatter Kaas, datter af den fallerede Niels Kaas til Birkelse, og dette styrkede ikke hans økonomiske forhold.
af hans 1660 indsendte jordebog ses, at Linderumgaard var takseret til 19 tdr. 2 skp. htk., hvortil kom dens vandmølle, samt skov til 30 svins olden og gårdene Dalsgaard, Sindholt og Halvodde, der hørte under hovedgårdens takst, så dens htk. blev ialt 48 tdr. Dens tillingende bøndergods udgjorde 157 tdr. htk., heri indbefattet 50 tdr. htk., som tilhørte hans datter Anne Urne, og dette gods lå næsten altsammen uden for Vendsyssel. Gårdens egentlige tillingende var således godt 100 tdr. htk., der for størstedelen lå i Ugilt sogn, men noget i Tårs, Åsted og Gjøl sogne. Af matriklen 1662 ses, at Linderumgaards udsæd var 12 tdr. rug, 6 tdr. byg og 16 tdr. havre, og høavlen var 50 læs. Borggården bestod af 3 huse, hvoraf 2 var af bindingsværk og det ene klinet, og de var alle i ét stokværk. 1660 siger Folmer Urne, at det meste af godset var pantsat til fru Sophie Brahe til Odden for 2.200 rdl., og desuden havde han en gæld på 1.200 rdl., og da han døde 1663 havde han en gæld på 3.600 rdl. eller omtrent alt, hvad hans gods var værd.
Folmer Urne blev begravet i Ugilt kirke, og begravelsen blev bekostet af forvalter Laurids Madsen Bugge på Høgholt, der var en af hans store kreditorer. Ved skiftet efter ham 1665 blev Linderumgaard udlagt til en anden stor kreditor, Erik Rosenkrantz til Rosenholm og Høgholt, og til Folmer Urnes enke blev kun lidt spredt bøndergods i forskellige sogne ; men hun fik lov til at blive boende i Linderumgaards da faldefærdie rønner til sin død, vist 1672. Erik Rosenkrantz var heller ingen Krøsus, men måtte i tiden 1663 - 74 låne næsten 8.000 rdl. af sin rige ridefoged Laurids Madsen Bugge på Høgholt mod pant i en hel del jordegods, deriblandt hovedgårdene Skørtholt og Linderumgaard, hvilken sidste gård han 1668 tillige med mølle og afbyggere fik overladt som frit brugelig pant, og kort før Erik Rosenkrantz' død 1681 fik han skøde på Linderumgaard med afbyggere, tilsammen 48½ tdr. htk., samt noget bøndergods.
Ved pansættelsen til ham 1668 blev der optaget syn over borggården, ladegården, møllen og skovene, og af synsforretningen skal anføres følgende : rollinghuset var 16 binding langt og med stolper på 6 alen, det var muret mellem stolperne og tækket med strå samt meget gammelt og forrådnet på træværket, så det kun vurderedes til godt 33 rdl. Et lille hus i borggården var 12 binding langt og havde kun4 alens stolper, men det var tækket med tegl og ligeledes muret mellem stolper. Taget og træværket var meget forfaldent, så huset kun vurderes til 12 rdl. Endvidere et andet lille hus, 11 binding langt og med 4 alens stolper. Det var også teglhængt, men af lerklining, og tømmeret var råddent, så det vurderedes kun til 8 rdl. Kornladen havde 10 gulve og 9½ alens indre stolper ; huset var muret mellem stolperne, men træværket var meget råddent ; værdi godt 73 rdl. En gammel lade på 11 gulve var 17 binding lang ; dette hus brugtes nu til stald og fæhus. Bjælkerne var af bøgetræ, og væggene var dels muret, dels klinet ; men huset var så råddent, at det ikke kunne stå mere end et år ; værdi godt 13 rdl. Et tørvehus var intet værd. Ialt takseredes gårdens bygninger kun til 140 rdl. Til gården var en stor abildhave med nogle få gamle pæretræer og 2-3 gamle æbletræer ; de talrige øvrige frugttræer var ganske rådne. Linderumgaards skove bestod af bøgetræer samt nogle få ege ved abildhaven og takseredes for 70 svins olden. Møllen havde kun 2 ubrugelige stene. Norden for gården var der 1683 en brugelig teglovn med tegllade.
Laurids Madsen Bugge, der vist var fra Randersegnen, blev boende på Høgholt indtil 1691, da han flyttede til sin herregård Skørtholt i Åsted sogn, hvor han døde 1693, og hans søn Henrik Bugge blev hans bestyrer på Linderumgaard, som han 1689 vist blev ejer af, og han fik antagelig bygningerne fornyet. Gårdens besætning var på den tid 6 heste, 2 foler, 30 stude, 6 kæer, 8 unghøvede og kalve, 24 får og lam og 4 svin. Henrik Bugge, der døde 1693 nogle dage efter faderen, købte til forskellig tid en del bøndergårde, som han lagde under Linderumgaard, og hans enke Beate Sophie Holst bragte denne gård til sin anden ægtefælle Anders Pedersen Brønsdorph, som 1709 solgte gården til Henrik Sørensen Kierulf. Sammen med Egebjerg og 208 tdr. htk. bøndergods blev Linderumgaard 1718 solgt ved auktion for 16.228 rdl. til Christian v. Ginchelbergh fra Boller, der med sin hustru, bispedatteren Øllegaard Vilhelmine Thestrup, førte et fornemt hus på Linderumgaard, som han iøvrigt bortforpagtede. Han solgte 1765 gården til præstesønnnen fra Thisted Sixtus Nicolai Cortsen, der holdt en besætning her af 13 heste, 6 plage, 4 føl, 88 stude, 22 køer, 5 kvier, 2 tyre, 96 får, 11 væddere, 1 ged, 6 svin og 1 orne, og han drev vist schæferi på gården, hvortil der lå 179 tdr. htk. bøndergods, som brugtes af 61 gårdmænd, hvoraf 54 hoverigørende, og 38 husmænd. Efter Cortsens død 1775 sad hans enke Anne Helvig Høyer på gården, som hun solgte i året 1800 med ialt 256 tdr. htk. godsslagteren, byfoged Hans Jakob Lindahl, der frasolgte fæstegodset og 1802 hovedparcellen med 20 tdr. htk. til landeværnskaptajn Jens Fr. schiern, der 1825 måtte gå fra gården, som i de følgende år skiftede ejer flere gange indtil prokurator Chr. Fr. Bang. 1832 fik skøde på den. 1853 købtes Linderumgaard af Rasmus Ludvig Riis på Høgholt, fra hvem den ved tvangsauktion 1859 for 60.000 rbdl. blev overtaget af Nationalbanken. Banken byggede 1861 ny hovedbygning og solgte gården 1872 for 55.000 rbdl. til Carl Julius Sønnichsen fra Oxholm, som samme år solgte den for ca. 65.000 rbdl. til Valdemar Andreas Sundorph fra Haraldsmark, der 1875 solgte den for 116.000 kr. til A. Skriver, Ulstedbo, og han solgte den 1877 for 150.000 kr. til løjtnant Richard Bisgaard fra Odense, som 1881 skødede den for 127.000 til Bartholomæus Hasselbalch fra Vestrupgaard, der frasolgte 7 fæstehuse med ca. 140 tdr. htk. til sin brodersøn Johannes Thorlund Hasselbalch fra Aastrup, efter hvis død i 1947 godset arvedes af hans søn, Karl Johannes Spärck Hasselbalch. I 1898 var gårdens pris 90.000 kr. plus 19.000 kr. for besætning og løsøre. Senere er frasolgt 22 tdr. ld. til to statshusmandshuse og nogle engparceller og byggegrunde. 1921 brændte avlsgården, der genopførtes i tre længer, men den brændte igen i 1958, hvorefter genopførelsen blev ledet af professor A. Wagner-Smitt.Terrænet er en del bølget og for størstedelen sandmuldet. Besætningen, der er af Jersey-race og indført fra Jersey i 1898 og 1901, består normalt af 100 malkekøer, 3 tyre og 110 stykker ungkvæg. Svineholdet er 45 søer med fedegrise.
Det samlede areal er nu 430 tdr. ld., hvoraf 250 er ager og 116 skov og plantning. Hovedbygningen er restaureret og modernieseret i 1961 ved arkitekterne Chr. Gaarden og William Petersen.

Egebjerg.

Ugilt Sogn, Vennebjerg Herred, Hjørring Amt.

Egebjerg er en gammel hovedgård, som ejedes af slægten Skovgård, hvor Egebjerg gik i arv fra fader til søn i over 200 år. Senere kom den ved giftermål til slægten Galde og derpå ved giftermål til slægten Unger. I 1701 solgte Henry Unger Egebjerg, der havde været i hans forfædres eje 400 år, og siden skiftede Egebjerg ret ofte ejer. Den var da på 15 tdr. hartkorn hovedgårdsjord, samt noget fæstegods. Af senere ejere kan nævnes Andreas Andkier, Ida Bjørn samt familien Ræbild, som i tre generationer ejede Egebjerg (1811 - 1890). Den trefløjede hovedbygning, der ligger syd for haven, er opført i begyndelsen af forrige århundrede og senereombygget 1765-1775

  Begivenheder i hans liv:

• Bopæl: Herre. Linderumgaard og Egeberg.

Sixtus blev gift med Ane Hedevig Høyer, datter af Peder Hansen Høyer og Maren Christensdatter Hetlop, den 1 September 1769 i Fladstrand, Horns, Hjørring. (Ane Hedevig Høyer blev født omkring 1745 i Fladstrand, Horns, Hjørring, døde den 28 December 1824 i Frederikshavn, Horns, Hjørring ³²⁷ og blev begravet den 7 Januar 1825 i Frederikshavn Kirke, Frederikshavn, Horns, Hjørring ³²⁸.)