Niels Bugge

  Forskningsnotater:

Han ejede landområder og gårde i 16 Herreder i Jylland, især omkring Salling, Viborg, Vendsyssel og Mors.
"Bugge var energisk og med stor kærlighed for jordiske besidelser, han var gavmild i hans venskab med adlen i Jylland, han var en leder i bland dem i deres stridigheder med kongen, og må i hans samtidiges sind have været en monumental skikkelse.

Niels Bugge levede i en turbulent tid i Danmark. Kong Erik Menved døde i 1319 uden at efterlade sig en arving til den danske Trone. "Landets finanser var på nippet til at kollapse, landet selv var også ved at gå i opløsning, og den "indre fred" var ødelagt."
Kong Erik's bror, Christoffer II blev konge, men på grund af manglende tillid, sluttede adlen sig bag Grev Gert (Gerhard) af Holstein (Den kullede Greve), som fik sin nevø Hertug Valdemar valgt som konge. Men det var Greven som regerede.
Danmark var faktisk uden konge i 8 år.

Niels Bugge blev en af de rigeste og mest magtfulde adelsmand i Danmark og blev sommetider kaldt "Kong Bugge".

Pedersen oplyser at Niels Bugge var født "omkring 1290 i Hald". Kurt Nagel siger han var født "omkring 1300 i Hegnet, Tondering, Viborg", og at han giftede sig med sin anden kone, Ingeborg Vendelbo i 1329 i Skern, Viborg.

I 1332 var Niels Bugge blandt dem som støttede Grev Gert og hans nevø Hertug Valdemar.

Den 8. juli 1333 var Niels Bugge vidne ved retten i Viborg og var opført som "Godsejer". På dette tidspunkt var han endnu ikke blevet Ridder og blev ikke nævnt som sådan indtil 1348.

Da den Holstenske Grev Gert's regime blev mere knugende og barsk var en oprør fra danskernes side blevet mere og mere sandsynlig.
I 1340 marcherede Grev Gert op i Jylland med en stor hær, med det formål at knuse "problemet" ved dens kilde.
Den 1. april 1340 snigmyrdede Niels Bugge's nevø, Niels Ebbesen, Grev Gert i hans hovedkvarter i Randers. Da nyheden om Grev Gerts død spredes, brød et åben oprør ud og Grevens sønner og hær flygtede ud af landet.

Kong Christoffer II's søn Valdemar Atterdag blev konge i 1340 og søgte opbakning fra adlen, men Niels Bugge forblev loyal til Hertug Valdemar indtil han (Hertug Valdemar) opgav sit krav til Tronen, til fordel for Valdemar Atterdag. Herefter var Niels Bugge loyal til kongen.

Niels Bugge deltog og involverede sig i landets affære:
August 1343: Niels Bugge var en af 24 adelsmænd som var i Helsingborg for at forhandle uoverensstemmelserne mellem Danmark og Sverige.
November 1343: En af garanterne ved mødet i Varberg vedr. aftalen om Skåne.

Niels Bugge er blandt de mænd som Kong Valdemar sender for at forhandle fred med den svensk-norske Kong Magnus Smek.

13. marts 1345 tilegner Niels Bugge sig pant i Hald Slot, som bliver hans tilholdssted, fra Peder Ludvigsen Eberstein og hans søster Maragreth.
I 1346 får Niels Bugge skødet til Hald Slot.


I 1347 ledsager Niels Bugge Kong Valdemar til Jerusalem, og efter al sandsynlighed får Niels Bugge her ridderslaget på Kristi grav.

Niels Bugge bliver medlem af Kong Valdemars inderkreds og ledsager kongen i et militært felttog mod Mecklenburg og Brandenburg i Tyskland.

I 1350 var Niels Bugge tilstede i Spremberg og Bautzen, da Kong Valdemar forhandler en aftale mellem Ludvik af Bayern og Carl IV.
I 1351 bliver kongens hårde skatter og arrogance uudholdelig. Niels Bugge og andre adelsmænd bryder med Kong Valdemar og slutter op omkring Greverne af Holstein, da en ny krig huserede i Jylland. Adlen søgte en forsoning med kongen, men uden held.

I 1352 mødtes Niels Bugge og de andre adelsmænd igen med Kong Valdemar i Vordingborg for at prøve at opnå et kompromis, men var igen uden held. Fordi Niels Bugge var leder af oprøret i Jylland, belejrede Kong Valdemar hans slot i Hald, men kunne ikke besejre Bugge.
26. juli 1353 lykkedes det at opnå en midlertidig aftale med kongen ved Vindinge Å på Fyn.
I 1354 lykkedes det Bugge og de andre adelsmænd at opnå en fuldstændig forsoning med Kong Valdemar.
I 1355 var Niels Bugge igen medlem af kongens inderkreds og blev medlem af Rigsrådet og et aktivt medlem af det kongelige hof i Jylland.
!357 - Kongen fortsatte med sit knugende regimente og igen opstod der et nyt oprør, ledet af Niels Bugge.
22. december 1358 var Niels Bugge ibland deltagerne i et "Adelsmænd-konference" med Kong Valdemar i endnu et forsøgt på at bilægge deres stridigheder og opnå et kompromis. Kongen var åbenbart ikke interesseret og mødet afsluttedes uden succes.
På vej hjem fra mødet bliver Niels Bugge og hans rejsefæller Uffe Stigesen og Peder Andersen, dræbt i Middelfart i januar 1359. Selvom det ikke er bevist og kraftig benægtet af Kong Valdemar, menes det at han stå bag mordene.
Kong Valdemar straffede indbyggerne i Middelfart for denne ugerning ved at opkræve en ekstra årlig skat på 49 shilling, også kendt som "Buggepenge". Denne skat blev først ophævet i 1874.

Følgende digt er skrevet i anledning af mordet på Niels Bugge:

"Til Middelfart Mænd sendte Kongen Bud,
Hr. Bugge skulde de træde imod.
Hr. Bugge rider ad Middelfarts Gade,
Der mødte de Borgere klædte i Plade;
De mødte ham baade til Hest og Fod,
Og Alle vare de ham imod.
De Middelfart Mænd, Krist give dem Træde;
De vog uden Skel den velbyrdige Mand!"

30-12-1358 Middelfart, Dræbt

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Fulgte Kong Valdemar.

• Ejendom: Vosborg (Ulvsborg H.), Hald (Nørlung H.), Støvringgaard (Støvring H.), Estrup (Hellum H.), Aastrup (Vennebjerg H.), Spøttrup (Rødding H.), Rolstrup på Mors.
Til Vosborg (Ulvsborg H.), Hald (Nørlung H.), Støvringgaard (Støvring H.), Estrup (Hellum H.), Aastrup (Vennebjerg H.), Spøttrup (Rødding H.), Rolstrup på Mors, hvilken sidste han gav Hr. Saxe Pedersen i medgift med sin søsterdatter Cathrine, og Lundholm ved Skagen.

• Beskæftigelse: Vidne, 1333, Viborg Landsthing.
Nævnes 1333 i et vidne af Viborg Landsthing og kaldse da endnu ei Ridder.

• Beskæftigelse: Ridder, 1342.
Var måske 1342 Ridder.

• Pant, 1345, Hald.
Fik 1345 Hald i pant af Peder Ludvigsen (Eberstein).

• Skøde, 1346, Hald.
Året efter Skjøde derpå.

• Beskæftigelse: Med Kong Valdemar, 1350, Tyskland.
Var 1350 med Kong Valdemar i Tyskland, men sluttede sig snart efter til Kongens Modstandere og forgæves søgte Kongen året efter i Kalundborg at komme til forlig med ham.

• Vitterlighed: Beseglede, 1355.
Beseglede 1355 til vitterlighed med sin svoger Hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne).

• Død, 1359, Middelfart.
Blev 1359 på hjemrejsen fra Herredagen dræbt i Middelfart, hvorfor denne by til straf fik pålagt en årlig afgift, som først 1874 blev ophævet.

• Ejendom: Støvringgaard. Nævnes allerede i 1319, da den ejedes af Palne Jensen, som førte Lille-Juul'ernes Våben.
Gården ligger 2 km Øst for Støvring By, og ligger i Støvring Sogn, Støvring Herred, Nørhald Kommune.
Hovedbygningen er opført i 1600-1622-1630 og ombygget i 1740-1750.
Gårdens navn, skrives idag som Støvringgård Kloster.

Støvringgård Gods er på 518,3 hektar

Ejere af Støvringgård:

* (1319-1331) Palne Jensen Juul
* (1331) Palnesdatter Juul gift Bugge
* (1331-1359) Niels Bugge
* (1359) Eline Nielsdatter Bugge gift Vendelboe
* (1359-1400) Christian Vendelboe
* (1400) Else Christiansdatter Vendelboe gift (1) Thott (2) Holck
* (1400-1430) Axel Jepsen Thott nr1
* (1430-1434) Else Christiansdatter Veldelbo gift (1) Thott (2) Holck
* (1434-1442) Lyder Holck
* (1442-1470) Jep Axelsen Thott
* (1470-1496) Axel Jepsen Thott nr2
* (1496-1510) Jacob Andersen Bjørn
* (1510-1536) Margrethe Poulsdatter Fikkesen gift Bjørn
* (1536-1562) Dorte Jacobsdatter Bjørn gift (1) Hak (2) Glob
* (1562-1564) Anne Bjørnsdatter Bjørn gift Kaas
* (1564-1578) Niels Nielsen Kaas nr2 / Erik Nielsen Kaas
* (1578-1614) Niels Eriksen Kaas nr3 / Mogens Eriksen Kaas
* (1614-1656) Mogens Eriksen Kaas
* (1656-1660) Mogens Eriksen Kaas dødsbo
* (1660-1672) H. Løvenhielm / Hans Svane / Thomas Fuiren
* (1672-1680) Hans Svane / Thomas Fuiren
* (1680) Thomas Fuiren
* (1680-1686) Diderik Fuiren
* (1686-1708) Margrethe Ejlers gift Fuiren
* (1708) Christine Dideriksdatter Fuiren gift Harboe
* (1708-1709) Jens Harboe
* (1709-1735) Christine Dideriksdatter Fuiren gift Harboe
* (1735-) Støvringgård Jomfrukloster

Niels blev gift med Elisabeth Palnesdatter Juul, datter af Palle Jensen Juul og Elena Nielsdatter Lændi Kaas, omkring 1325. (Elisabeth Palnesdatter Juul blev født omkring 1315 i Hald, Nørhald, Randers.)

Niels blev derefter gift med Ingeborg Vendelboe, datter af Peder Vendelboe og Arine, omkring 1335. (Ingeborg Vendelboe blev født omkring 1315.)