Peter Bulche

  Forskningsnotater:

Præsident i Kjøbenhavn, født 29. Avg. ,1605 i Salzwedel i Mark Brandenborg, hvor Faderen, Harder B., den Gang var Skolemester; Moderen hed Margrethe Degdous.I hans Barndom flyttede Forældrene først til Itzeho og senere til Lyneborg; begge Steder var Faderen Rektor. 1621 begyndte B. sine medicinske og botaniske Studier i Heidelberg, fortsatte dem i Groningen og Leiden og praktiserede derpaa nogen Tid som Læge hos Hertug Georg af Brunsvig-Lyneborg. Dog betragtede han ikke derfor sine Studier som afsluttede, men gik paa ny til forskjellige Universiteter og blev 1629 Dr. med. i Basel. Han nedsatte sig derefter først i Hamborg og senere i Wilster, men 1638 blev han udnævnt til Livlæge baade hos Christian IV og hos hans Søn Hertug Frederik, dog med Ret til at bosætte sig, hvor han vilde. Han valgte Flensborg til sit Opholdssted og lønnedes tillige som Stadslæge af Magistraten i denne By. Under den paafølgende Krig med Sverige maatte han en Tid lang flygte, men vendte efter Fredens Slutning tilbage. Hans Forbindelse med Hertug Frederik blev nøjere, da denne tog sin Residens i Flensborg, og da Frederik 1648blev Konge, fulgte han med til Kongeriget. Det var imidlertid ikke alene som Læge, at han nu vandt Indflydelse. Uden at være Forfatter gav han sig dog af med politiske Spørgsmaal, og trods hans besynderlige Manerer fandt Kongen Behag i ham; Hannibal Sehested betegner ham ogsaa som en meget forstandig Mand, og hans Sympathier gik vistnok i Retning af Enevælden. Han skal have spillet en vis Rolle ved Statsforandringen 1660 og fik ogsaa efter denne indflydelsesrige Stillinger, i
det han i Nov. s. A. beskikkedes til Kammerraad og Medlem af Statskollegiet.Han fulgte 1661 Prins Christian til Norge, da han skulde hyldes som Tronfølger; det følgende Aar var der Tale om, at han skulde adles og paa ny gaa til Norge. Men efter Hans Nansens Død (1667) blev han Præsident i Kjøbenhavn; dog vedblev han at have sin Opmærksomhed vendt mod Norge; han var en Modstander af den norske Generallieutenant Jørgen Bielke og fik sin Søn Ditlev B. anbragt som Overberghauptmand, en Stilling, han kun slet forvaltede. Uvist med hvilken Ret fortæller Ri
egels om P. B., at Christian V 1670, 6 Uger efter sin Tronbestigelse, afsatte ham fra alle hans Embeder, men atter indsatte ham samme Aar.
Han døde 13. Nov. 1671.
Gift 1. 1632 i Hamborg med Marie Selmers, 2. 1635 i Wilster med Margrethe Thombs og 3. i Kjøbenhavn med Agnete Schwencke.


Peter Bülche (1667-71) blev indsat af Statholder Gabel 17. Dec. 1667. Han var født 1605 Solzwedel i Mark Brandenburg, men fulgte som Barn med sin Fader til Itzeho og siden til Lüneborg, hvor denne var Rektor. 1621 blev han Student og blev i en ung Alder Læge i Lüneborg, men drog siden til Udlandet og tog Doktorgraden i Basel 1629. Senere nedsatte han sig i Hamborg, hvor han 1632 giftede sig med en Raadmands Datter Maria Selmers. Efter hendes Død ægtede han 1634 Enken Margrete Thombs, hvis Fader var Borgmester i Wilster, til hvilken By han nu flyttede og snart opnaade et stort Ry, saa Kristian IV udnævnte ham til Livlæge, og han valgte Flensborg til Opholdssted, hvor han blev Stadslæge. 1648 var han i Kjøbenhavn, da Kristian IV døde, men han kaldtes ikke til Kongens Dødsleje. I Flensborg havde han vakt Frederik III's Yndest, og han blev nu dennes meget formaaende Livlæge. 1661 blev han Kammerraad, Medlem af Statskollegiet og Assessor i Højesteret. Efter sin anden Hustrus Død giftede han sig med Agnete Svenke, der overlevede ham. Han døde 13. Nov. 1671 og blev begravet i S. Petri Kirkes Kor. Hans Søn Titus blev Borgmester i Kjøbenhavn og en anden Søn Ditlev blev Overberghauptmand paa Kongsberg. Hans Datter Margrete var gift med Præsten Jens Trojel i Roskilde og siden med Mag. Peder Schade, Rektor i Roskilde. Hans Karakter var

__________

1) Se Kjøbenh.s Hist. og Beskr. III. 214-17.


416

næppe elskværdig; han og Sønnen Titus fremkom saaledes engang med løgnagtige Beskyldninger mod Jørgen Bjelke. Anders Hjørring kalder ham "en meget fornem og forfaren Dr. Medicinæ udi høj Æstime med berømmeligt Navn udi mange Aar udi Kongens Gaard", men det fremgaar dog af Hjørrings Omtale, at Bülche har været opblæst af sin Værdighed, som naar han i Fattigdirektionen tiltog sig Forsædet ved Bordenden, der tidligere havde været indtaget af Biskoppen. Han fik ogsaa indført, at de Raadstuetjenere, der skulde opvarte Magistraten, skulde kaldes Herrernes Tjenere i Modsætning til Byfogdens Tjenere, der skulde hedde Bysvende, og at de fik Uniform af rødt Klæde med Stadens Vaaben paa den ene Arm og graa Hatte. Han ejede en Gaard paa Slotsholmen, der brændte 1663, og en Gaard med stor Have i Ny Kjøbenhavn med 6 Lejehuse, hvilket nu er Gadenummer 16 - 30 i Gotersgade. Uagtet denne Gaard laa i Vejen for de ny Gadeanlæg, fik han dog 1659 Tilladelse til, at Grunden maatte forblive urørt, men det ses dog, at han siden maatte afstaa en stor Del deraf til Anlæget af Gotersgade og Borgergade 1).

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Kongelig Livlæge.

• Beskæftigelse: Højesteretspræsident.

• Beskæftigelse: Professor.

• Beskæftigelse: Assessor.

• Beskæftigelse: Kammerråd.

• Ejendom, Omkr 1663, Tustrup. Solgte igen i 1664 til Mads Jensen Binderup.

Peter blev gift med Marie Selmers omkring 1632.

Peter blev derefter gift med Margrethe Thombs, datter af Titus Thombs og Elsabe Rademann, den 4 Maj 1634 i Wilster, Schleswig-Holsten. (Margrethe Thombs blev født omkring 1609 i Wilster, Schleswig-Holsten, døde den 26 April 1663 i København og blev begravet i Skt. Petri Kirke, Koret, København.)

Peter blev derefter gift med Agnete Schwenke.