Skjalm Tokesøn Hvide

  Forskningsnotater:

Stamfader over Hvideslægten.

Han overlod slægtsgården til sin søn Asser Rig.

Han var landsdommer på Sjælland.

Han førte en flåde for Svend Estridsen.

Han blev gjort til Høvedsmand af Erik Ejegod, over den vendiske ø Rügen omkring år 1100, 60 år senere huskes han stadig på øen.

Han blev plejefar for Erik Ejegods søn, Knud Lavard, da Erik Ejegod drog på pilgrimsfærd til Jerusalem i omk 1102. Det var meget æresfuldt.Ifølge gravfortegnelsen lod Absalon i 1287 Skjalm Hvides, Fru Inge og sønnen Tokes ben flytte fra Fjenneslev til Sorø, hvor de indmuredes i skillevæggen mellem de 2 sydlige østkapeller. Her genfandtes de i 1774 under nogle reparationsarbejder, og ved den lejlighed blev den statelige marmortavle med latinsk indskrift opsat på arkadepillen. 1947 blev muren på ny undersøgt; man fandt 2 skeletter i hver sin blykiste. Det ene af en gammel mand (Skjalm) med spor af kronisk betændelse i fodleddene; højde 172 cm. Det andet af en 40-50 årig mand (Toke). Han var Kongemagtens støtte under Svend Estridsen og Erik Ejegod.
Han var mægtig nok til at gøre ting uden at spørge kongen om lov.
Skjalm betyder Djævelen.
Jarl, høvedsmann på Sjælland. Levde 1062. Død omkring 1113 i Fjenneslev (Sorø amt). Begravet efter 1113 i Sorø klosterkirke, Sorø
Hvideslægten støttede Erik Ejegods efterkommeres krav på tronen.Skjalm Hvide var en sjællandsk stormand og ejede meget jordegods, specielt i Sorø-distriktet. Han blev stamfar til den mægtigste danske stormanslægt i middelalderen. Den blir kaldt , selv om kun var et personlig tilnavn.
Alle hans fire sønner, Toke, Sune, Ebbe og Asser, var ansete høvdinger, og fra de to sidste nedstammer mange af Danmarks ypperste mænd, bl.a. biskop Absalon, Esbern Snare og Anders Sunesen.
I 1062 fulgte han Svend II Estridsen i kampen mod Harald III Hardråde i Niså. Han blev ifølge Saxo såret og taget til fange, men klarede at flygte ved Gedesø:Skjalm Hvide, som i sin Levetid havde hele Sjællands Stridsmagt under sig, blev hårdt såret og omringet af en stor mængde fjender, så han blev tagen til Fange, ikke fordi han havde tabt modet, men fordi han mistede så meget blod, at kræfterne helt svigtede ham. Og så stor ærbødighed viste fjenderne denne udmærkede mand, at de for at bevare hans liv satte ham i sikker forvaring, skønt de ellers ikke plejede at skåne deres fanger. I Nattens mulm undveg han imidlertid fra sine bevogtere ved Geddesø.>
Skjalm døde i høj alder omkring 1113. Han blev begravet i Fjenneslev, men blev senere ført til Sorø af biskop Absalon.åØåHvide, Skjalm, -1102-, Høvding, hørte til en mægtig sjællandsk Stormandsæt. Som hans Fader nævner en sen Overlevering Toke Trylle; stridende mod Saxos Ord og i sig selv værdiløs er Paastanden om Ættens Nedstammen fra Sagnhelten Palnatoke. S. H. havde Ejendomme vidt omkring paa Sjælland, fremfor alt i Sorøegnen. Tidlig har han faaet det Hverv at være sin Fødeøs Jarl. Som saadan fulgte han Svend Estridsen til Kampen mod Harald Haardraade i Nisaa (1062), hvor han kæmpede tappert, men da Sejeren hældede til Nordmændenes Side, blev han saaret og taget til Fange; ved Gedesø lykkedes det ham imidlertid at slippe fra sine Bevogtere. Nu hører man ikke noget om ham før i Oluf Hungers Kongetid. Under de daværende opløste Forhold blev hans Broder Aute paa Vejen fra Sjælland til Falster overrasket og fældet af vendiske Sørøvere. Uden at ty til Kongens Hjælp samlede S. H. da paa egen Haand en sjællandsk Hær, drog til Julin og tvang Indbyggerne til at udlevere de skyldige, der bleve dræbte under de grusomste Pinsler. Da Erik Ejegod begyndte sine sejerrige Tog mod Venderne, har S. H. staaet ved hans Side. Efter Rygens Erobring blev han sat til Høvding over denne O. Da Kong Erik og Dronning Bodil droge ud paa deres store Pilgrimsfærd (1102), overlode de deres lille Søn Knud til S. H.s Varetægt; han blev saaledes Fosterfader for en af Danmarks berømteste Mænd, åØåFor øvrigt sendte han nogle Aar efter den unge Kongesøn til Hertug Lothar af Sachsen, og det er tvivlsomt, om han senere har set sin Fostersøn. S. H. maa være død o. 1113, i høj Alder. Han blev begravet i Fjenneslev Kirke, der har hørt til hans Hovedgaard. Senere blev hans Lig af Sønnesønnen Absalon flyttettil Sorø. --Som S. H. havde været Danmarks mægtigste Høvding, blev han ogsaa Stamfader til den mægtigste Stormandsæt, der nogen Sinde har levet blandt de danske. Allerede hans 4 Sønner, Toke, Sune, Ebbe og Asser Rig, vare ansete Høvdinger,og fra de 2 sidste nedstamme mange af vore ypperste Mænd, fremfor alle Absalon,. Esbern Snare og Anders Sunesen. Langt mere end nogen som helst anden Æt have S. H.s Efterkommere hævet Danmark, saa længe de virkede sammen med Kongerne; men da Venskabet forvandledes til Fjendskab, voldte ogsaa de største Ulykker over Folk og Land. - Foruden Sønnerne havde S. H. 2 Døtre: Cæcilia ægtede Peder Thorstensen paa Borg ved Sorø; Margrethe blev ogsa


Lod kirken i Jørlunde bygge

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Storbonde.

Skjalm blev gift med Signe Asbjørnsdatter. (Signe Asbjørnsdatter blev født omkring 1050 og døde omkring 1086 i Fjenneslev, Alstrup, Sorø.)