Maren Gregersdatter

  Forskningsnotater:

De havde tilsammen 8 sønner og 4 døtre:
1. Christen Chrestensen Humble, som blev Præst i Humble. Om hans søn Chresten, som løste faderen af både som præst og provst, findes et åbent brev i Kancelliets brevbøger, om at han havde forset sig med lejemål medens han studerede, men da han har tilfredsstillet den besovede kvindeperson, må hans sag eftergives og kan beholde sit kald.
2. Anna, der døde som ung.
3. Cecilie, der blev gift med præsten Rasmus Jacobsen i Bødstrup. Hun bliver altså præstekone i sin moders barndomshjem
4. Gregers blev Sognepræst i Sønder Kirkeby og Sønder Alslev på Falster. Gregers Chrestensen Humble, født 1597, var 1622 Kapellan vad Albani Kirke i Odense, 1623 Kapellan i Nykøbing F, foråret 1624 Sognepræst i Sønder Kirkeby og Sønder Alslev og må være død 1657; Han var første gang gift med Karen Hansdatter, datter af præsten Hans Jacobsen i Nykøbing. Hun blev forvirret i sindet efter en barselseng, og det berettes, at da hun atter skulle føde, blev barnet taget fra hendei mange stykker, men hun døde selv i god forstand. 1635 skrev Provsten til ham om at skifte før han indgik nyt ægteskab. Hvem hans anden hustru var vides ikke. Der var tre døtre. Den ældste døde af pest. Den anden, Birthe, født 1632, død 1708, var gift med Hofsadelmager Hans Jacob Zimmer. Den yngstes skæbne er ukendt
5. Hans Chrestensen Humble, blev Borgmester i Køge og er muligt den Hans Chrestensen, der nævnes som direktør for et handelskompagni 1621. 1635 skænkede han sammen med sin hustru Karen Hansdatter en ny døbefont til Køge Kirke med et fad afsølv, der oprindelig skal have vejet 273 lod. 1638 opførte han en stor gård på Brogade med gavlen ud mod Køge Å, og den angives at have nr. 25, men det kan være forandret, dog står huset endnu, men af det oprindelige udseende er der ikke meget tilbage.( 1953)
6. Peder, der blev stukket ihjel med en fork i en stak- 5 år gammel.
7. Marcus Chrestensen Humble, Sognepræst i Karleby-Horbelev på Falster, født 1 maj 1601, blev student fra Odense 1621 Var udenlands i 1625 og blev 28 november 1625 Kapellan i Tranekær-Tullebølle på Langeland. Blev afhørt af Bispen i Odense15 maj 1627, fik stadig løfte om bispekaldet i Viborg, som da var ledigt. Blev 1643 designeret Præst ved den nye St. Annæ Kirke i København, som dog aldrig blev opført. Blev Legationspræst ved gesandtskabet i Osnabryck, men beholdt dog kaldet herhjemme. 1625 udgav han et skrift, det eneste der kendes af hans hånd: " Den sande levende tros fuldkomne vished". I 1650 fik han præsteembedet i Fårevejle på Sjælland, og 1655 blev han Biskop i Stavanger. Hans første hustru Ingeborg Beske, datter af Præsten Anders Beske i Stubbekøbing, døde i barselseng på rejsen til Norge med det yngste af 7 børn. I Norge ægtede han Anne Trane, formanden biskop mag. Thomas Kordens Wigness enke, og der var 7 stedbørn. Af børnene skæbne kendes de 6. Chresten Humble 1652 Præst i Skjold i Stavanger stift.Johanne, gift med Præsten i Stavanger, Henrik Pedersen Reimer. Rebekka, gift med Præsten i Lye, Hr. Laurits. Anne, gift med eftermanden i Karleby Hr. Marschredel. Marcus Chrestensen Humble døde 6 april 1661, og i Stavanger Domkirke findes hans epitafium, hvor han er afbildet med 7 børn.
8. Anna, levede og døde i Nakskov.
9. Peder Christensen Humble, Sognepræst i Hesselager og Provst i Gudme Herred.
10. Eric er nævnt i Tryggelevbogen. Hans epitafium findes i Tryggelev Kirke, som lyder:Herunder ligger begravet hæderlige og meget vellærde mand hr. Eric Christensen Humble, Sognepræst i Tryggelev og Fodslette, som døde anno 1674, og hans hustru, dydige og gudfrygtige quine Sara Ericdatter, som døde anno 1671, og deres datter Maren Ericsdatter, som døde anno 1650. Gud give dem med alle christne en glædelig opstandelse på den yderste doms dag hvilke hauffer ladet oprette dette epitafium Gud til ære og kirken til en liden prydelse anno 1673.
11. Birgitte, Præstekone i Falkerslev på Falster.
12. Rudbeck Chrestensen Humble, født 1616 blev Præst i Flemløse og senere i Vrejlev Kloster i Jylland og Konsistorialråd. Døde i Lund præstegård fredag 31 januar 1673 kl. 6 morgen. Hans valgsprog var " Er Gud med os, hvo kan da være imod os?" Han var gift med Anne Pedersdatter, datter af mag. Peder Holm, Sognepræst til Åby-Biersted i Ålborg stift. Der var en søn Chresten Rudbecksen Humble, som født 1652, student fra Ålborg skole, succederede faderen i Vrejlev kloster, gift med Karen Chrestensdatter Vinter fra Ålborg. Han udgav i tryk en ligpræken over fru Ida Geil, salig Jens juels. 1679 kom hans søn til universitetet i København fra Kolding Matthis Christian Humblitus. I hans tid blev biskoppen i Fyns stift, Hans Knudsen Vejle, født i Vejle 1567 som søn af en borger, afsat ved dom for særegne meninger og udtalelser i calvinistisk retning. Blandt hans anklager var Christian ( Chresten) Præst i Humble og Provst på Langeland, og Anders Bredal, Præst i Rudkøbing og Provst i Nørreherred. Begge gentog samme vidnesbyrd om bispens anbefaling af calvinistiske bøger og spiritualistisk opfattelse af nadveren.

I Vibergs præstehistorie står, at Chresten Pedersen var af den gamle adelige slægt Uldsax. Hans oprindelig navn er Chresten Pedersen Ulfeld. Der skete i Ulfeldslægten en del skandaler, som må have gjort smertelig og varigt indtryk på den opvoksende og studerende Chresten Pedersen Ulfeld. En af dem var at på Enggård, nu Gyldensten, nær Bogense, sad en Ulfeld dame, fru Anne. Ejendommen skulle overgå til en Då, men hun kæmpede ubehersket og med korporlig vold mod Sofie Då. Kong Fr. 2. forsøgte at mægle, men hun, fru Anne vedblev. Kongen blev forbitret og beordrede lensmand Viffert i Nyborg at fjerne hende. Han tøvede, hun meldte sig syg, han bad om nye ordre, og hun blev fjernet. Sagen blev meget omtalt.En anden skandale: På Vejrupgaard boede fru Annes slægtning. En Ulfeld moder havde store sorger. Hendes søn af første ægteskab, Hans Oldeland, var vanskelig. Hendes anden mand, en Ulfeld udeblev med sine svende efter en mobiliseringsordre!-Han og hans Oldeland møder på herredsting og forsøger at skyde dommeren. Tililende slår hans bøsse til vejrs, så skuddet ikke rammer. Ulfeld trækker dommeren i skægget, slår ham omkuld - altså drabsforsøg, vold og ærekrænkelse. Frederik d.2. forlanger dem arresteret. De "indlægges" i Odense -føres siden til København, hvor de atter "indlægges". Næste år rettergang, 8 rigsråder dømmer dem til døden, og deres ejendom inddrages. Hæderlige medlemmer af Ulfelderne beder om nåde.
Kongen formidles.
Samme dame har en usædelig datter.- Der var også noget galt på Selsø: Admiral Mogens Ulfeld får kongelig (af Chr. d. 4.) ordre til at "indemure" (holde i arrest) sin frue.
Jo, der blev talt om Ulfeld!
Vor unge Præst beslutter at tage afstand fra da af, ved at kalde sig Humble, og hans efterkommere gør som ham.
Ved hyldningen af Kronprinsen i 1608 havde provsterne mødepligt, men han satte ikke sit Ulfeld-segl under dokumentet. Han skrev efter navnet "bomærket" CP.
Historikerne anerkender ham derfor ikke som adelig, og der mangler arkivarisk martriale om ham.I Ønslev-Eskildstrup på Falster var 1772-99 en præst konsistorialråd C. R. Humble, som sikkert stammer fra en af provsten, hr. Chrestens, børn. Om ham skrev provsten efter hans død: Han var en sand Ismael, hans hånd var mod alle og alles hånd var mod ham; han trives ved processer, og døde da alle hans processer var til ende. Han lå stadig i strid med godsejeren og deres forvalter såvel som med øvrigheden, som han mente holdt med hans uvenner. Han har vistnok langtfra altid haft uret i realiteten, og endnu mindre har hans modstander haft ret i de beskyldninger de gjorde ham, men den måde hvorpå han optrådte, måtte fordærve selv en god sag.

Kilde: Vibergs præstehistorie, den fynske gejstligheds historie, den Falsterske gejsteligheds historie, Fyns historie og topografi og årbøger fra Odense amt.1635 brev til Peder Basse. Det berettes, at der i Humble kirke kun er en liden og ilde lydende klokke, så præsten, der bor i samme by, ved kirken, sjældent, og sognemændene, som bor længere borte, meget mindre, og en del af dem slet ikke kan høre den. Gudstjenesten forsømmes derfor tit og ofte af mange, fordi de ikke har noget, de kan rette sig efter. Da det endvidere berettes at samme kirke her et temmeligt forråd ( formue), tillader kongen, at der for pengene købes en større og bedre lydende klokke, skal anlægges nyttigt til gavn og bedste for kirken.I Magleby i det sydlige Langeland var der i årene forud for reformationen en sognepræst, Iver Hansen Ulsax, som ubestridt tilhører den gamle adelige familie Uldsax. Ved reformationen gik han over til den nye lære og kaldes til sognepræst i den nordligere liggende by Humble (1536). Som katolsk præst var han naturligvis ugift, men da han blev luthersk præst var det tilladt, og tilmed velset, at han giftede sig. Han indgik ægteskab med en tidligere nonne i Dalum kloster ved Odense, som jo nu også måtte gifte sig. Hun hed Anne Huitfeld ( den danske adels årbog under stamtavlen for familien Huitfeld). De fik en søn Hans Iversen Ulsax, som
blev gift med Inger Basse, Erholm. De havde gården Kielstrup i Skåne, noget øst for Landskrona. De fik sønnen Ivar Hansen Uldsax. Kielstrup, som døde 1655 uden at efterlade sig sønner. Men der kan jo have været døtre.
Den gamle præst Iver Hansen Uldsax overlod i 1563 embedet til sin slægtning Chresten Ericsen.Som nævnt i Vibergs præstehistorie nedstammer Chresten Pedersen Humble fra den gamle danske adelsslægt Uldsax, ligeledes i den håndskrevne del af Bloch, Den Fynske gejstligheds historie står, at han stammer i lige linie derfra.Men hvorledes har ikke været muligt at opspore, endnu da. Han var en halvbroders søn af den forrige præst i Humble, Chresten Ericsen, og dennes fader var en Uldsax. Altså må Chresten Pedersens fader have heddet Peders Ericsen. Netop på den tid ejedes den lille herregård, Stubbendrup i Søllinge sogn af adelsmændene Peder og Hans Ericsen, som havde arvet den efter faderen, Eric Pedersen. Hvilken adelslægt de har tilhørt, har det heller ikke været muligt at finde ud af, men derer en sandsynlighed for, at det er herfra Chresten Pedersen stammer. Selve slægten Uldsax har vistnok sin rod på Sjælland, ligesom Hvideslægten. En linie med to sakse i deres våben, Mandreup-linien, har muligt bygget Skibby kirke. der findes flere brudstykker af ligsten med uldsaksen på indmuret i koret, ligesom der i kirkens gulv ( i den vestlige ende) ligger en ligsten med to uldsakse over Niels Knudsen Mandrup, begravet 1305.En søn af denne, Knud Nielsen, Mandreup, blev landsdommer og blev dræbt af sin broder Niels, som måtte betale svære bøder til st. Clare kloster i Roskilde. En af de ældst kendte er domprovst i Lund, Peder Saxesen, og en provst i Roskilde af samme navn nævnes 1291 til 1306, men det var gejstlige mænd og måtte ikke gifte sig, ( i et brev ang. den sidste omtales dog hans to døtre).Historikeren Thiset skriver: Våbenet en Uldsax, og denne slægt har sikkert samme herkomst som de Manderupper, der førte 2 uldsaxe, thi 1346 forseglede Nicolaus M
anderup, som det synes, blandt Saxe Pedersen nærmeste slægt vide indefra ( se nedenfor)
Uldsaxe Manderup
( 1 saks) ( 2 sakse)
1180 Saxe Thorbjørnsen ( Torbernsen)Historikeren Saxe Grammaticus omtaler i sin danasaga 111 s. 250 en Saxe, der var en af førerne på vendertoget 1157. Udgiveren Jørgen Olrik skriver der i en fodnote: den her nævnte Saxe er muligvis vor historieskrivers farfader, der vides at have stået i ( kong ) Valdemars tjeneste. Endnu tidligere optræder en Magnus Saxesen, der lader sig fire ned ad Stevns klint for at komme kongen til hjælp. I fodnote skriver Olrik: Man har formodet, at denne Magnus har været en slægtning af Saxe selv.Thiset nævnes jo overfor Saxe Torbensen 1180 som en Uldsax. Saxe grammaticus taler flere steder om en Torbjørn ( Torben), sjællandske stormand, omtalt 1 del s. 231, 242, 257-2. del s.93, 98, 169, 177, 240.Han kan være en Uldsax, men det har vist sig, at der i Hvideslægtens stamtavle også forekommer en Torben, så der er nok mere sandsynlighed for, at Hvideslægtens mænd besatte de øverste poster. Dog må Uldsaxene være af stor anseelse en lang periode, det ses af deres ægteskabog fremgår også af, at Anders Pedersen Skullerup vælges til posten som Gældker, kongens betroede stedfortræder i Skåne, hvor han forestod opkrævningen af skatter og afgifter ved de store sildefiskerier og sørgede for ro og orden, han havdesæde på Falsterbo og Skanørborg, men ejede tillige gården Alnarp ( Alnarup) i Skåne. I rang efter kongen er masken, så drosten, så gældkeren, og i denne orden hæfter deres segl under dokumenterne.Det synes, som slægtens ældste besiddelser findes i og syd for Hornsherred. Der er nævnt de smukke og velbevarede Saxehøje ved Ryegård, fra bronzealderen, Skullerupholm, Laderup, Kisserup, et boel kaldet Saxeboel, senere Sonnerup, Tersløse, Ordrup, Orebjerg, Svanholm, Søholm på Stevns, Part i Hørsholm. Gods i Nordsjælland, Saxe Torbernsen skænker, 1246 til Esrum kloster Nødebo ( ikke det ved Esrum, men nord for Arresø), samt Huseby og Skærød i samme egn. Dokumenterne findes på Rigsarkivet. Manderuperne hørte til Skibby-egnen og på Svanholm, en gren lidt senere på Barritskov i Jylland. Ved dødsfald opstod ofte store vanskeligheder, fordi værdierne jo hovedsagelig bestod af jordegods, som alle arvinger får part i. Det er ikke underligt, at ægteskab mellemikke alt for nære slægtskaber tilstræbes for at samle arveparterne. Uldsaxne har således ofte forbindelse med de gamle og de nye Basser ( Vildsvin), med Grubbe og Bille. Studerer man stamtavlerne i Den Danske Adels årbøger, kan man følge Uldsaxeblodet langt op gennem tiden, i Lunger, Krabber, Gyldenstjerne og Rosenkrantser, Falk og Gøje, Skram og Juel.Om Humble-slægten skrives der i tryggelevbogen om præsten, Erik Christensen Humble, født i Humble præstegård 1612, søn af Chresten Pedersen Humble og Maren Gregersdatter, blev kaldet til sognepræst i Tryggelev og Fodslette i sin afsatte formands sted, hvorpå han dagen efter blev prøvet af biskoppen. Efter prøven blev han sendt med anbefaling, til lensmanden hr. Otte Toft, til kaldsbrevs erholdelse, og indsættelsen fulgte 9.6., og så følger hans optegnelser. Udi den første Sveriges- fejde mellem kong Christian den fjerde og kong Carl af Sverige, da gav hver præst i Danmark 8 rigsdaler, beregnet efter 4 mark 10 skilling.28 februar 1648 skriver han, har den almægtige Gud ved den hårde og strenge sødse pagt henkaldt fra denne jammer og grædedal til ærerige vor allernådigste herre og konge konnong Christian den fjerde. Gud glæde hans sjæli Himmerige, og du grundgode Gud ved din hellige engel bevare alle hans ben i graven. Da ringte al almuen en efter anden her i sognet og over hele landet for hannem mange måneder uden en mand her i sognet, som svare mig meget hånligt på sognestævne, der vi begyndte at tage ved at ringe ( årsagen var, at han var adelstjener), hvilket fortrød mig højligen for min salige herres skyld.Brudet med Sverige nærmer sig. Han skriver:Anno 1654.27.9. gav jeg 12 sletdaler til kongeskat i fredstid. St. Mathini dag gav jeg 12 daler ligeså; 1656.9.10 gav jeg 8 rigsdaler, Gud ske lov også i fredstid. Til påske 57 gav jeg 3 rigsdaleri rytterskat, nok til 3 efterfølgende terminer gav jeg 9 rdl., facit 12. Den 8.5.1657 kom vore heste første gang til slottet ( Tranekær ? ) at udtages til rytteriet. Samme dag fik rytterne af mig 1 rdl. og hr. Hans i Simmersbølle, som holder hest med mig, 1 rdl., Hesten gav jeg Cort Fasterling i Svendborg 45 daler for. 28.1.58 leveret Erik Madsen i Fodslette 1 td. rug og 1 td. byg til Niels, landstingsskriver i Rudkøbing, til Hans Majestæts milits underholdning. Anno 1659 kom svensken herud i landet. Anno 1660, efter svensken blev slagen ved Nyborg og nødte at forlade dette land, døde der nogle hundrede af mine sognefolk af hunger. Ved min salighed, de hente mask hos mig og bage kager af og åd.Hørknevler og katostenødder hjalp dem i foråret. O, Elendige tid. Straks efter gav jeg 8 rdl. for mig og min hustru i fredstid i kopskat. 1661 var der syn over præstegården for at vurder skaden efter krigen. Da lod jeg anskrive min præstegårds grund for 5 td. rug, 5 td. byg, 10 td. havre eller blandkorn at så årligen, og det var højt mod det tingsvidne, jeg har taget om min jord. Dog vil jeg heller sige for højt end for lidt. I juni gav man 18 daler for en td. rug eller mel i Odense i Fyn. Atter daler! Gud bevar os for sådan tid mere. Anno 1645 lod jeg opbygge mit læsekammer med skorsten og tegllagt med gavlen vest ud i gården, og lod den lægge med stengulv. Og jeg lod gøre en liden kælder mod norden, er svalt øl eller 4 tønder om sommeren at sidde og studere ved, heller om konen driver dig ud engang. Og neden under skrev han af Davids salmer og videre. Kæp og stav og velsignet intilligenta sat est. Der menes, at konens barselseng kunne give ham tilstrækkelig grund til at flygte. Anno 16?8, dagen efter St. Olaf, som var den 30. juli, døde min hjertenskære moder Maren Gregersdatter, som var født i Brødstrup præstegård og begravet 2. august og levede kristelige og kærligt med sin husbond hr. Chresten Pedersen Moxen i 25 år og avlede tilsammen 12 børn. Hr. Eriks eftermand skriver: 1. juni 1677 gav Gud den Almægtigste os en glædelig sejr til søs over de svenske, så vor Admiral Niels Juel erobrede 8 capitalskibe af de svenske og førte til København, og hvis Gud ikke til den tid havde været med vore skibe og hjulpet dem at stride, var vi Danmarks indbygger blevet et elendigt folk, thi samme dag blev vor folk slagne, der de stormede Malmø udi Skåne, og blev på valen 8000. Gud være ære, som gav os ikke til rov ganske under vor mægtige fjenders tænder.

  Begivenheder i hendes liv:

• Beskæftigelse: Præstekone i Humble.

Maren blev gift med Chresten Pedersen Humble, søn af Peter Ericsen Ulfeld og Dorothea Huitfeldt, den 1 Oktober 1592 i Bøstrup, Langeland. (Chresten Pedersen Humble blev født omkring 1568 i Rudkøbing, Langelands Nørre, Svendborg, døde den 25 Maj 1624 i Humble, Langelands Sønder, Svendborg og blev begravet i Maj 1624 i Humble, Langelands Sønder, Svendborg.)