opløs tilfældigt

Avisudklip fra aviser i Danmark

Årstal og udgiver

Avisudklip.

De følgende årstal og udgiver har skrevet den følgende artikel i deres avis.

I de følgende billeder kan du se artiklen..

1869.

Udnævnelser. Sognepræst for Stubbekjøbing og Maglebrænde Menigh. H. P. Lunddahl er best. til Sognepræst for Tølløse og Aagerup M. i Sjællands Stift; ---

Aarhuus Stiftstidende
7 Maj 1869

Udnævnelser. --- C. L. Th. Jacobi best. til Sognepræst for Stubbekjøbing og Maglebrænde M. i Lolland-Falsters Stift; ---

Aarhuus Stiftstidende
28 Juli 1869

1873.

- Den 29de f. M. afgik, ifølge "Stubbekj. Av.", Sognepræsten for Stubbekjøbing og Maglebrænde Menigheder, C. L. T. Jacobi, ved Døden. Da han i Søndags forrettede Gudstjenesten, fik han, idet han efter Prædikenen skulde til at forrette Altertjenesten, et Tilfælde af Brystkrampe, besvimede og maatte kjøres hjem fra Kirken. Han var en trofast Sjælesørger og de Fattiges og Syges Ven. C Jacobi blev for fire Aar siden kaldet til Præst i Stubbekjøbing fra Ribe, og opnaaede en Alder af 62 Aar.

Aarhuus Stiftstidende
3 Oktober 1873

1881.

Gaardmand Ole Olsen i Stangerup paa Falster (Nørre Herred) har i disse Dage gjort to smukke Fund i sin Mærgelgrav i en omtrentlig Dybde af 1½ Fod under Overfladen. Ved Nedkjørslen til Graven fandt han et stort Kar med to Ører; det laa med Bunden i Veiret og væltede over en smuk Broncekande med Hank, til hvilken Museet for de nordiske Oldsager ikke tidligere havde noget Sidestykke, samt en stor Kasserolle med Hank. Ved disse laae nogle Been, som smuldrede bort mellem Fingrene. I en Afstand af 24 Fod herfra og i kanten af Mærgelgravens lodrette Væg fandtes en Staal og en Kasserolle med romersk Fabriksstempel; der forekom tillige "en Pandeskal" og "en Oldsag" af Bronce, som uheldigviis gik tabt. Jorden havde paa de to Findesteder en mørkere Farve, og noget fra Mærgelgraven er der en Tredie, mærkere Plet, hvor der endnu ikke er gravet. Karrene ere af Bronce og utvivlsomt af romersk Arbeide. De ere blevne indsendte til Museet for de nordiske Oldsager, som vil lade foretage en omhyggelig Undersøgelse af det interessante Findested.

Aarhuus Stiftstidende
1 August 1881

1885.

Entledigelser. --- Under 27de December ere Sognepræst for Stubbekjøbing og Maglebrænde Menigheder i Lolland-Falsters Stift H. A. S. L. Diechmann, --- efter Ansøgning entledigede i Naade og med Pension.

Aarhuus Stiftstidende
1 Januar 1885

1887.

Ildsvaade. --- Fra Stubbekjøbing skrives der til "Natt." den 5. ds.: Kl. 12 Natten mellem den 4. og 5. opkom der Ild i Rasmus Løimands Enkes Gaard i Maglebrænde ved Stubbekjøbing, og i Løbet af en halv Time var hele Gaarden, et Parcelliststed og 4 Huse, fuldstændig omspændt af Luerne. Beboerne maatte redde sig i det blotte Linned, og Indboet blev til Dels et Rov for Luerne, Lykkeligvis bleve Kreaturerne reddede, idet Enkens 15-aarige Datter havde Aandsnærværelse nok til at løbe ud i Stalden i det blotte Linned og løse dem og var saa heldig ved Hjælp af en tililende Mand at faa dem drevne ud af Stalden. Kl. 2 var man for saa vidt Herre over Ilden, at kan kunde begrænse den til de antændte Steder. Heldigvis var det blikstille, thi Vinden bar ind over Byen, og da den er meget tæt sammenbygget, var der den største Fare for, at hele Byen skulde nedbrænde. Syv Familier bleve husvilde og lide til Dels et føleligt Tab, da de havde lavt assereret. Om Ildens Opkomst vides Intet; den almindelige Mening paa Brandstedet var, at Ilden var paasat.

Jyllands-Posten
8 Februar 1887

Fra Stubbekjøbing skrives der til "Nat.-Td." den 5te ds.: Kl. 12 Natten mellem den 4de og 5te opkom der Ild i Rasmus Løimands Enkes Gaard i iMaglebrænde ved Stubbekjøbing, og i løbet af en halv Time var hele Gaarden, et Parcelliststed og 4 Huse, fuldstændig omspændt af Luerne. Beboerne maatte redde sig i det blotte Linned, og Indboet blev tildeels et Rov for Luerne. Lykkeligviis bleve Kreaturerne reddede, idet Enkens 15-aarige Datter havde Aandsnærværelse nok til at løse dem og var saa heldig ved hjælp af en tililende Mand at faae dem drevne ud

Aarhuus Stiftstidende
9 Februar 1887

af Stalden. Kl. 2 var man forsaavidt Herre over Ilden, at man kunde begrændse den til de antændte Steder. Heldigviis var det blikstille, thi Vinen bar ind over Byen, og da den er meget tæt sammenbygget, var der den største Fare for, at hele Byen skulde nedbrænde. Syv Familier bleve huusvilde og lide tildeels et føleligt Tab, da de havde lavt assureret. Om Ildens Opkomst vides Intet; den almindelige Mening paa Brandstedet var, at Ilden var paasat.

Aarhuus Stiftstidende
9 Februar 1887

1890.