Brandtaxationsprotokol
Du kan klikke på de efterfølgende navne, som ejede de enkelte ejendomme dette år.
Ole Pedersen Hiulmand
Ao 1824, Tirsdagen den 14de December, blev i Stangerup Bye, Maglebr. Sogn, af Branddirectøren i overværelse af Vidnerne Mads Simonsen og Jens H. Leire af Maglebrænde, foretaget Brandsteds forhør i anledning af Anmældelse fra Sognefoged R. Løymann i gaar henimod aften at Gaarden No 2, Ole Pedersen Hiulmands, var afvigte Søndag den 12te ditto, afbrændt.
Saa blev, med hensyn til Brandforsikkringen, og Erstatning m.v., følgende Deponenter afhørte, hvilke, efter at have modtaget formaning om Sandhedsudsagn, saaledes som de naar forlanges, kunde endelig bekræftes afgave følgende :
1/
Gaardmand Simon Madsen, som Naboe i Byen til Brandlidte Ole Hiulmand, forklarede at alle foranførte Bygninger paa Gaarden stod i fuld Complet Stand med Fag antal og Indretninger, da Ilden begyndte, da Klokken effen var slagen 7 bemeldte Søndag Morgen, var Deponenten opstaaet og havde da allerede 2 gange været ude paa gaden, men ikke seet til nogen Ild, og medens har de sadt inde i sin Stue, bære hans Søn Lars Bønnesen fra gaarden af og saa der var Ild i Ole Hiulmands Gaard. Depon: løb da strax ud, og saae det brændte, dog kuns først lidet i smaaplette, saasom taget endda var vaadt af den megen Regn om Natten forud, og saae da Depon: at der kom mange folk tilstæde strax for at slukke, men da der ikke var andet end nogle Spande, og det blæste temmelig, saa varede det kun nogle minutter inden der var Ild i alt Tagværket paa gaarden, som og tog saadan overhaand, at alt Havret og Foderkorn i Laderne som alt øvrigt, ja endog 11 stk: Qvæge og 3 Hæste m.m. bleve opbrændte i Staldene, af Indboet blev ubetydelig ræddet, saasom et Par Kister og andet smaat. Men alt øvrigt i Stuerne maatte sees at fortæres af luerne som sloge need igiennem loftet, Depon. forsikkrer at dersom der havde været en Sprøiete vedhaanden, saa havde vist endeel Indboe, som og Kreaturerne staaet til Rædning, og muligens nogle af hønsene; men Sprøjten fra Stubbekiøbing kunde ikke komme før efter en Times Tiids forløb. Carldsfeldts Sprøjte kom og, men ligesaa forsildig. Hvor Ilden først opkom, veed Depon: aldeles ikke at forklare, og heller ikke har hørt ved hvad Anledning Ilden er opkommen. Alle Bygningerne brændte reent af; og Pladsen blev strax rydligiort og renset, samt det ubetydelige, meget forbrændte, Tømmer etc. indført i Hobe.
2/
Brandfogden Hans Friis, Gaardmand, deponerede aldeles overensstemmende med Simon Madsen, angaaende Bygningernes existenia ved Ildens opkomst, samt deres hastige og fatale Ødelæggelse af Branden. derpaa: som bare et lille stk fra Byen blev af een af sine folk anraabt kl: 7 om Morgenen, at der var Ild i Ole Hiulmands Gaard, hvorpaa Depon. øyeblikkelig kasted sig paa en Hæst og reed derhen, samt lod Vognen komme strax efter ham med Brandhager og videre, men Ilden greb saa hurtig sig, at al Rædning var temmelig uagtet der strømmede folk nok til med Spande og Hager fra denne og fra Maglebrænde med flere Byer. Iøvrigt var hans udsigende og Forsikkring aldeles overenstemmende ved Simon Madsens, og at der intet i nogen maade er at klage over udeblivelse eller forsømmelse i henseende anstrængelse til Slukning og Rædning, dernæst:
3/
Brandlidt Ole Hiulmand deponerede, at bemelte Morgen kl: omtrent 7 stod han ved Brønden i Gaarden og vandede et par Hæste, og hans kone stoed og i Gaarden, Han saae da op paa Stuehuuset, og talte til hende, at det forekom ham meget sært, at der ligesom vare Røg ved Taget oppe ved Kiøken skorstenen, og han løb da strax ind i Kiøkenet og saae op paa loftet og saae da at der var Ild i Taget op imod Rygningerne, men ikke ned ved loftet, og det er ham umueligt at begribe Aarsagen til denne Ild. Han gav strax anskrig til Folkene i Gaarden at komme med Vand men uagtet baade Konen og Datteren kom hver med een Spand Vand, kunde dog derved aldeles intet udrettes, da Ilden løb om til begge Sider og strax bespændte det tørre Tag overalt indvendig, saa han maatte uopholdelig retirere sig need for at rædde, men formedelst den herskende Vind var heele Gaarden snart i lue, saa næsten intet kunde ræddes uagtet de mange mennesker der strax kom sammen med Spande, Vand og videre, i bedste hensigt. Dagen forud havde de vel haft malt paa Kiølen til at tørres, men dette blev taget af Kiølen om aftenen kl: 4; ved Depon: og Pigen Giertrud, hans Datter kastet af Stierne og need i Kiøleren omkring og ovenpaa Kiølen Griesen, for der som ellers altid bruges, at ligge at par dage for desto bædre at giennemtørres ved kiølerens tilbageværende Varme, og bleve da, som sædvanlig, Stierne eller kiølerbræderne, lagt ovenpaa Maltet, desbædre for at holde Varmen deri, de havde og førend de kastede maltet af, afluget Ilden saa kiøkenskorsteenen, saa at ingen Ild eller gnist var tilstede - i det mindste ikke til at see - da maltet blev kastet need, saa Depon: umuelig kan troee at Ilden kan være kommen fra Kiølen af. der var og i huuset, Dagen forud Ildebranden slagtet et par Sviin, som der i Kiøkenet havde været at bestille arbeide ved, men derved vare de allerede færdig til Middag om Løverdag Branden saa intet, saa ved Ild og Lys derved, at bestille siden, undtagen inde i Stuen, havde det eene blev skilt ad, men det anden blev heelt for at afgives til Deponentens Stifmoder i Maglebrænde. - Depon forsikkrer at han ei kan vide Aarsagen til Ilden og har aldeles ingen mistænkt, for uforsigtighed med Ild og Lys eller for at have paasadt Ilden. Demitt.
4/
Datteren bemelte Giertrud Olsdatter var 16 aar, Confirmeret, deponerede, at da hun om Løverdag efter Middag før Branden, vidste at Maltet skulle af kiøleren eller kastes af Stieren, tog hun kl: henved 4 største Brænde af Kiøler Ilden ud, og lagde den ind i Kackelovnen, og derpaa gik hun ud i koestalden at malke, og da hun saa kom derhen gik hun og faderen sammen op, paa loftet, og var Begge om at kaste maltet af Stierne og ligesaa om at at rage det ved hænderne hen til og op omkring kiølegeisen, men der var hverken Ild eller gnist i eller ved kiøleren at see; hun hørte og Søndag morgen, som af faderen er forklaret, hans anskrig, og løb i Øyebliket op paa loftet med en spand Vand, og saae da Ilden saaledes som af Ole Hiulmand forklaret, i taget, og at tage overhaand til begge Sider paa taget, hvorved hun og faderen da løbe strax nedad, og hun maatte efter faderens ordre løbe med de mindre Børn hendes Sødskende, hen i Byen angaaende de 2 de slagtede Sviin, og i den Anledning forklarede udsagde, hun ganske overensstemmende med Faderen, og viedere forsikkrede hun ei at vide til oplysning i dette.
5/
Ole Hiulmands Kone, Birte Nielsdatter forklarede aldeles overensstemmende med hvad Manden har deponeret, baade det første de bleve Ilden vaer og om det videre af ham deponerede. Dernæst:
6/
Kirsten Olsdatter, fuldvoxen, hiemme hos Faderen, den Brandlidte, deponerede, at hun sidste Søndag Morgen sad i Stuen med det mindste Barn paa Skiødet og hørte da først hendes Moder giøre Anskrig over Ild paa loftet, løb da ud i Kiøkenet, saae op paa Loftet, at der var lyst oppe mod Ild kunde hun den Tid ikke see, hun flydde da en Spand med Vand op af Loftslugen, som Faderen tog imod, men hun mærkede strax at Ilden blev hastig udbredt over hele Loftet; hun fik da de mindre Børn samlede og fik dem uden for Porten. Hun var om Løverdagen ikke med ved Maltet men var ved Svineslagtningen; hvorved hun deponerer aldeles eens med Faderen; og veed i øvrigt viden til Oplysning.
7/
Detlef Nielsen, tienende Ole Hiulmand Tjenestekarl, deponerende, at bemeldte Søndag Morgen da lden brød ud stoed han paa Loen og skar Hakkelse, og hørte da først konen giøer anskriig, og dernæst Manden oppe paa loftet at raabe, samt folk, samt folk, hvorpaa deponenten strax løb ned paa Gaden og gjorde Anskriig, hvorved og strax mange folk kom tilløbende for at hiælpe at slukke og vædde, vare det varede saa kort inden heele gaarden var bespændt med Ild, at det var umuligt at redde den, ja endog 11 qvægshøveder 3 Hæste, alle Faarene nemlig 16, alle Giessene, hr: 5, alle Hønsene, bleve alle indebrændte; Ved maltet vare depon: ikke med,men ved Svineslagtningen, hvorom han udsiger ligesom Ole Hiulmand, og i øvrigt forsikkrer ei at vide noget videre til oplysning; dog bemærkede han, at ligesom Ole Hiulmand mistede alt, sit Indboe, paa lidt næer, saa mistede deponenten al sin ringe Ejendom, hans kiste med hans Klæder i deres Attester, saa han har end ikke mere end de udtjente klæder paa kroppen, dette blev af Ole Hiulman og familie bekræftet som sanhed, men da, efter Brandd:, det ville være urigtigt at afhøre flere Depponentere, Saa blev nu Brandstedet taget i Øyesyn og derved det overleve af Tømmer, nogle faa Brædestumper, samt Væggesterne befante, alt forbrændt af, paa gaanske faa stk. nær, kuns tjenlig til Brænde. Blev saa alt dette af Vitterligheds mændene taxeret til i det høyeste 10rd Sølv, som Brandd. og fandt passende, og hvorfor Ole Hiulmand, paa tilspørgende var villig at modtage det, til afgang i Brand Erstatningen, da Brandskaden er total, saa er følgelig dens Beløb at ansætte til heele forsikkrings-Summan, lige med Taxationssummen 1510 rbd, hvori, som ovenmeldt de ovennævnte 10rbd Sølv afgaaer, Igiem Erstatning 1500 rbd Sølv. Saaledes sluttes Forretningen og bekræftes med underskrift, til vider befalet meddelelse og Foranstaltning. - Datum ut Supra.
Ao 1825 Onsdagen den 21 Septbr: blev, efter anmældelse af Ole Pedersen Hiulmand af Stangerup Bye ejeren færdig paa sin Jordlod Østen for Byen, opbygget sin Gaard, som afbrændte natten eller morgenen førend den 14 Decb: s: A., af Branddirectøren givet Møde her efter Ejerens Begæring, at faae gaarden taxeret, til Indlæmmelse i Brandkassen for Landet, og have sine Taxationsmænd tilstæde Sognefoged Rasmus Løymann af Maglebrænde og Brandfoged Hans Friis, og bliver nu bemeltes Gaard at anføre som følger
Ole Pedersen Hiulmands Gaard udfløt fra Stangerup Bye:
Hvorfor Ejeren forlangte forsikkring, Stædet fandtes at være forsvarlig indrettet mod Ildsfare Kiøler er ikke indrettet endnu, men Ejeren har forsat sig at ville reden sætte et Malthuus uden for Gaarden, eller og indrette Kiølen inden i Skorstenen, hvortil den befandtes at være pasende - og som Branddirectørens Lov anbefalede, saafremt intet særskilt Maltehuus sætter Brandfager lovede Ejeren at have anskaffet inden 14 Dage, og denne at indsende Brandfogdens attest til Bekræftelse med Underskrift
Taxationsmænd
Brandt, Rasmus Løymann, Hans Friis
Ao 1826 den 12 Sept.: blev efter Ole Pedersen Hiulmand af Stangerup hans Begæring, foretaget Taxation paa er af ham paa Gaardspladsen i Byen nu opbygget nyt huus, til Indlemmelse i Brandkassen, og befandtes da samme huus saaledes : I Øster og Væster mod Enderne 10 Fag 9½ alen bredt, hvoraf
alt Eeg forneden mod Leervægge, Fyr for oven med Straaetag - Vel forsagert mod Ildsfare. Mørk
Taxations Mændene : Jens Løyman, Sognefoged, Hans Friis, Brandfoged
Ole Pedersen Hiulmand
| 14 December 1824 i Stangerup | ||
| Hvad er forsikret ? | Sum/længde | Forsikringssum |
| Stuehuus 9 Fag, og 8 Fag, 17 Fag | 560 | 1510 rd |
| Væster Huus 14 Fag | 340 | |
| Norre Huus 14 Fag | 450 | |
| Øster Huus 10 Fag | 160 er | |
Saa blev, med hensyn til Brandforsikkringen, og Erstatning m.v., følgende Deponenter afhørte, hvilke, efter at have modtaget formaning om Sandhedsudsagn, saaledes som de naar forlanges, kunde endelig bekræftes afgave følgende :
1/
Gaardmand Simon Madsen, som Naboe i Byen til Brandlidte Ole Hiulmand, forklarede at alle foranførte Bygninger paa Gaarden stod i fuld Complet Stand med Fag antal og Indretninger, da Ilden begyndte, da Klokken effen var slagen 7 bemeldte Søndag Morgen, var Deponenten opstaaet og havde da allerede 2 gange været ude paa gaden, men ikke seet til nogen Ild, og medens har de sadt inde i sin Stue, bære hans Søn Lars Bønnesen fra gaarden af og saa der var Ild i Ole Hiulmands Gaard. Depon: løb da strax ud, og saae det brændte, dog kuns først lidet i smaaplette, saasom taget endda var vaadt af den megen Regn om Natten forud, og saae da Depon: at der kom mange folk tilstæde strax for at slukke, men da der ikke var andet end nogle Spande, og det blæste temmelig, saa varede det kun nogle minutter inden der var Ild i alt Tagværket paa gaarden, som og tog saadan overhaand, at alt Havret og Foderkorn i Laderne som alt øvrigt, ja endog 11 stk: Qvæge og 3 Hæste m.m. bleve opbrændte i Staldene, af Indboet blev ubetydelig ræddet, saasom et Par Kister og andet smaat. Men alt øvrigt i Stuerne maatte sees at fortæres af luerne som sloge need igiennem loftet, Depon. forsikkrer at dersom der havde været en Sprøiete vedhaanden, saa havde vist endeel Indboe, som og Kreaturerne staaet til Rædning, og muligens nogle af hønsene; men Sprøjten fra Stubbekiøbing kunde ikke komme før efter en Times Tiids forløb. Carldsfeldts Sprøjte kom og, men ligesaa forsildig. Hvor Ilden først opkom, veed Depon: aldeles ikke at forklare, og heller ikke har hørt ved hvad Anledning Ilden er opkommen. Alle Bygningerne brændte reent af; og Pladsen blev strax rydligiort og renset, samt det ubetydelige, meget forbrændte, Tømmer etc. indført i Hobe.
2/
Brandfogden Hans Friis, Gaardmand, deponerede aldeles overensstemmende med Simon Madsen, angaaende Bygningernes existenia ved Ildens opkomst, samt deres hastige og fatale Ødelæggelse af Branden. derpaa: som bare et lille stk fra Byen blev af een af sine folk anraabt kl: 7 om Morgenen, at der var Ild i Ole Hiulmands Gaard, hvorpaa Depon. øyeblikkelig kasted sig paa en Hæst og reed derhen, samt lod Vognen komme strax efter ham med Brandhager og videre, men Ilden greb saa hurtig sig, at al Rædning var temmelig uagtet der strømmede folk nok til med Spande og Hager fra denne og fra Maglebrænde med flere Byer. Iøvrigt var hans udsigende og Forsikkring aldeles overenstemmende ved Simon Madsens, og at der intet i nogen maade er at klage over udeblivelse eller forsømmelse i henseende anstrængelse til Slukning og Rædning, dernæst:
3/
Brandlidt Ole Hiulmand deponerede, at bemelte Morgen kl: omtrent 7 stod han ved Brønden i Gaarden og vandede et par Hæste, og hans kone stoed og i Gaarden, Han saae da op paa Stuehuuset, og talte til hende, at det forekom ham meget sært, at der ligesom vare Røg ved Taget oppe ved Kiøken skorstenen, og han løb da strax ind i Kiøkenet og saae op paa loftet og saae da at der var Ild i Taget op imod Rygningerne, men ikke ned ved loftet, og det er ham umueligt at begribe Aarsagen til denne Ild. Han gav strax anskrig til Folkene i Gaarden at komme med Vand men uagtet baade Konen og Datteren kom hver med een Spand Vand, kunde dog derved aldeles intet udrettes, da Ilden løb om til begge Sider og strax bespændte det tørre Tag overalt indvendig, saa han maatte uopholdelig retirere sig need for at rædde, men formedelst den herskende Vind var heele Gaarden snart i lue, saa næsten intet kunde ræddes uagtet de mange mennesker der strax kom sammen med Spande, Vand og videre, i bedste hensigt. Dagen forud havde de vel haft malt paa Kiølen til at tørres, men dette blev taget af Kiølen om aftenen kl: 4; ved Depon: og Pigen Giertrud, hans Datter kastet af Stierne og need i Kiøleren omkring og ovenpaa Kiølen Griesen, for der som ellers altid bruges, at ligge at par dage for desto bædre at giennemtørres ved kiølerens tilbageværende Varme, og bleve da, som sædvanlig, Stierne eller kiølerbræderne, lagt ovenpaa Maltet, desbædre for at holde Varmen deri, de havde og førend de kastede maltet af, afluget Ilden saa kiøkenskorsteenen, saa at ingen Ild eller gnist var tilstede - i det mindste ikke til at see - da maltet blev kastet need, saa Depon: umuelig kan troee at Ilden kan være kommen fra Kiølen af. der var og i huuset, Dagen forud Ildebranden slagtet et par Sviin, som der i Kiøkenet havde været at bestille arbeide ved, men derved vare de allerede færdig til Middag om Løverdag Branden saa intet, saa ved Ild og Lys derved, at bestille siden, undtagen inde i Stuen, havde det eene blev skilt ad, men det anden blev heelt for at afgives til Deponentens Stifmoder i Maglebrænde. - Depon forsikkrer at han ei kan vide Aarsagen til Ilden og har aldeles ingen mistænkt, for uforsigtighed med Ild og Lys eller for at have paasadt Ilden. Demitt.
4/
Datteren bemelte Giertrud Olsdatter var 16 aar, Confirmeret, deponerede, at da hun om Løverdag efter Middag før Branden, vidste at Maltet skulle af kiøleren eller kastes af Stieren, tog hun kl: henved 4 største Brænde af Kiøler Ilden ud, og lagde den ind i Kackelovnen, og derpaa gik hun ud i koestalden at malke, og da hun saa kom derhen gik hun og faderen sammen op, paa loftet, og var Begge om at kaste maltet af Stierne og ligesaa om at at rage det ved hænderne hen til og op omkring kiølegeisen, men der var hverken Ild eller gnist i eller ved kiøleren at see; hun hørte og Søndag morgen, som af faderen er forklaret, hans anskrig, og løb i Øyebliket op paa loftet med en spand Vand, og saae da Ilden saaledes som af Ole Hiulmand forklaret, i taget, og at tage overhaand til begge Sider paa taget, hvorved hun og faderen da løbe strax nedad, og hun maatte efter faderens ordre løbe med de mindre Børn hendes Sødskende, hen i Byen angaaende de 2 de slagtede Sviin, og i den Anledning forklarede udsagde, hun ganske overensstemmende med Faderen, og viedere forsikkrede hun ei at vide til oplysning i dette.
5/
Ole Hiulmands Kone, Birte Nielsdatter forklarede aldeles overensstemmende med hvad Manden har deponeret, baade det første de bleve Ilden vaer og om det videre af ham deponerede. Dernæst:
6/
Kirsten Olsdatter, fuldvoxen, hiemme hos Faderen, den Brandlidte, deponerede, at hun sidste Søndag Morgen sad i Stuen med det mindste Barn paa Skiødet og hørte da først hendes Moder giøre Anskrig over Ild paa loftet, løb da ud i Kiøkenet, saae op paa Loftet, at der var lyst oppe mod Ild kunde hun den Tid ikke see, hun flydde da en Spand med Vand op af Loftslugen, som Faderen tog imod, men hun mærkede strax at Ilden blev hastig udbredt over hele Loftet; hun fik da de mindre Børn samlede og fik dem uden for Porten. Hun var om Løverdagen ikke med ved Maltet men var ved Svineslagtningen; hvorved hun deponerer aldeles eens med Faderen; og veed i øvrigt viden til Oplysning.
7/
Detlef Nielsen, tienende Ole Hiulmand Tjenestekarl, deponerende, at bemeldte Søndag Morgen da lden brød ud stoed han paa Loen og skar Hakkelse, og hørte da først konen giøer anskriig, og dernæst Manden oppe paa loftet at raabe, samt folk, samt folk, hvorpaa deponenten strax løb ned paa Gaden og gjorde Anskriig, hvorved og strax mange folk kom tilløbende for at hiælpe at slukke og vædde, vare det varede saa kort inden heele gaarden var bespændt med Ild, at det var umuligt at redde den, ja endog 11 qvægshøveder 3 Hæste, alle Faarene nemlig 16, alle Giessene, hr: 5, alle Hønsene, bleve alle indebrændte; Ved maltet vare depon: ikke med,men ved Svineslagtningen, hvorom han udsiger ligesom Ole Hiulmand, og i øvrigt forsikkrer ei at vide noget videre til oplysning; dog bemærkede han, at ligesom Ole Hiulmand mistede alt, sit Indboe, paa lidt næer, saa mistede deponenten al sin ringe Ejendom, hans kiste med hans Klæder i deres Attester, saa han har end ikke mere end de udtjente klæder paa kroppen, dette blev af Ole Hiulman og familie bekræftet som sanhed, men da, efter Brandd:, det ville være urigtigt at afhøre flere Depponentere, Saa blev nu Brandstedet taget i Øyesyn og derved det overleve af Tømmer, nogle faa Brædestumper, samt Væggesterne befante, alt forbrændt af, paa gaanske faa stk. nær, kuns tjenlig til Brænde. Blev saa alt dette af Vitterligheds mændene taxeret til i det høyeste 10rd Sølv, som Brandd. og fandt passende, og hvorfor Ole Hiulmand, paa tilspørgende var villig at modtage det, til afgang i Brand Erstatningen, da Brandskaden er total, saa er følgelig dens Beløb at ansætte til heele forsikkrings-Summan, lige med Taxationssummen 1510 rbd, hvori, som ovenmeldt de ovennævnte 10rbd Sølv afgaaer, Igiem Erstatning 1500 rbd Sølv. Saaledes sluttes Forretningen og bekræftes med underskrift, til vider befalet meddelelse og Foranstaltning. - Datum ut Supra.
Ao 1825 Onsdagen den 21 Septbr: blev, efter anmældelse af Ole Pedersen Hiulmand af Stangerup Bye ejeren færdig paa sin Jordlod Østen for Byen, opbygget sin Gaard, som afbrændte natten eller morgenen førend den 14 Decb: s: A., af Branddirectøren givet Møde her efter Ejerens Begæring, at faae gaarden taxeret, til Indlæmmelse i Brandkassen for Landet, og have sine Taxationsmænd tilstæde Sognefoged Rasmus Løymann af Maglebrænde og Brandfoged Hans Friis, og bliver nu bemeltes Gaard at anføre som følger
Ole Pedersen Hiulmands Gaard udfløt fra Stangerup Bye:
| 21 September 1825 i Stangerup | |||
| Hvad er forsikret ? | Sum/længde | Forsikringssum | |
| a/ | Stuehuuset i Øst og Vest 12 Fag 11 alen bredt, Eegebinding mod Nedervægge og Gavle af Brændte Steen, overvæggen af Leer. Overtømmeret af Fyr mod Straaetag, indrettet til Kammer, Storstue, Dagligstue, Kiøken og Bryggers, Loft overalt, alt nyt. i Storstuens 3 Fag er fiellegulv, taxeret overhoved á 40 rd Sølv, er 480rd = | 450 rd Sølv | 990 rd |
| b/ | Vester Huus i Syd og Nord 14 Fag, 10 1/4 alen bredt Eegebinding mod leervægge forneden og murede Nedervægge og gavle af brændte Steen, indrettet til Laang Lahde, Fyr foroven med Straaetag á 25 rd Sølv er 350 rd | 330 rd | |
| c/ | Nørre Huus 11 Fag, 10 alen bredt Eegebinding med Leervægge, overtømret af Fyr med Straaetag, indrettet til Koe- og Hæstestald, Loe, og Poertrum a´20 rd Sølv er 220 rd = | 210 rd | |
| d/ | Østre Huus 14 Fag 10 1/4 alen bredt Eegebinding mod Nedervægge og gavle af brændte Steen, overtømmeret af Fyr mod Straaetag, indrettet til Loe og Lahde, a Faget er 25 rd = 350 rd | 330 | |
| Tilsammen Sølv | 1320 | ||
Hvorfor Ejeren forlangte forsikkring, Stædet fandtes at være forsvarlig indrettet mod Ildsfare Kiøler er ikke indrettet endnu, men Ejeren har forsat sig at ville reden sætte et Malthuus uden for Gaarden, eller og indrette Kiølen inden i Skorstenen, hvortil den befandtes at være pasende - og som Branddirectørens Lov anbefalede, saafremt intet særskilt Maltehuus sætter Brandfager lovede Ejeren at have anskaffet inden 14 Dage, og denne at indsende Brandfogdens attest til Bekræftelse med Underskrift
Taxationsmænd
Brandt, Rasmus Løymann, Hans Friis
Ao 1826 den 12 Sept.: blev efter Ole Pedersen Hiulmand af Stangerup hans Begæring, foretaget Taxation paa er af ham paa Gaardspladsen i Byen nu opbygget nyt huus, til Indlemmelse i Brandkassen, og befandtes da samme huus saaledes : I Øster og Væster mod Enderne 10 Fag 9½ alen bredt, hvoraf
| 12 September 1826 i Stangerup | ||
| Hvad er forsikret ? | Sum/længde | Forsikringssum |
| 4 Fag med Loft til Stue, Kamre, Kiøken, á 25rd Sædler | 100 rd er Sølv | 90 |
| 6 Fag uden Loft til Stald, Loe og Stier á 16 rd | 100 . er | 90 |
| 6 Fag uden Loft til Stald, Loe og Stier á 16 rd | er 200 rd Sølv | 180 rd Sølv |
alt Eeg forneden mod Leervægge, Fyr for oven med Straaetag - Vel forsagert mod Ildsfare. Mørk
Taxations Mændene : Jens Løyman, Sognefoged, Hans Friis, Brandfoged