Jeg er født (25/6 1907) på Rode Mark i Vestergaards hus, men boede kun der, til jeg var 3 måneder gammel. Familien flyttede derefter til Maglebrænde, til et gammelt hus på Fjendstrupvej, kaldet Fiskerhuset, men kort efter købte min far (Anders Andersen) huset her, kaldet Magleblik, hvor jeg har boet siden.
Efterhånden fik jeg 5 søskende, men aldrig mere end 3 på én gang, de døde som små af dårlige lunger. Min ældste søster døde 7 år gammel, senere døde en lille på kun 2 måneder og til sidst døde en lillebror på 2 år. Men trods al sorgen, levede vi et godt liv, men det var småt, men det tænkte vi ikke nærmere over dengang. Daglønnen var lille, jeg husker fars pung altid lå oven på klokken og der var altid penge i. Min far var landarbejder og hjalp rundt på gårdene. Desværre døde far af spansk syge, kun 39 år gammel i 1919.
Min mor (Karen Andersen) var nærmest invalid, hun havde dårlig ryg efter en fødsel, hun kunne ikke bukke sig og tage strømper og sko på, det har vi børn altid måttet hjælpe hende med. Efterhånden blev hun lam i ryggen og blev lagt i gips fra armene og ned til hoften, det gik hun med i et år, så blev det skiftet ud, hvorpå hun atter gik et år, det var meget strengt. Vi børn måtte hjælpe med alt hjemme, hun kunne kun sidde på en stol og røre i gryden, så der var meget lidt frihed.
Jeg var 12 år gammel, da min far døde og den ældste, og det var meget små kår vi havde. Mor fik 7 kr. om ugen af kommunen i understøttelse, det skulle hele familien leve for, det var ikke nemt, men vi kom aldrig sultne i seng. Jeg husker vi havde en andenlærer, der hed Petersen og en lærer, der hed Jens Jensen, de samlede penge ind til mor, det blev til 700 kr., som blev sat ind på en bankbog, og kun rentepengene blev brugt til mad.
Jeg kom tidlig ud at arbejde endnu medens jeg gik i skole. Først som barnepige, senere hjalp jeg med høsten og med at samle bær og den slags. Jeg arbejdede bl.a. på en gård i Fribrødredalen en hel sommer, og det blev belønnet med et læs tækkehalm til mors hus.
Før vi kom i rigtig skole, gik vi i en Pigeskole, ledet af en gammel dame, Ane hed hun, og hun var temmelig skrap, men hun var dygtig. Jeg begyndte 5 år gammel her, og lærte at læse, skrive og regne, desuden syede, stoppede og lappede vi. Derefter kom vi 6-7 år gammel i den rigtige skole, der havde 4 klasser, hvor vi gik to år ad gangen i hver klasse. Her havde vi en gammel førstelærer der hed Skotte, han var der i al min tid. Vi gik kun i skole hver anden dag, det var en streng tid, lærerne var slemme til at gøre forskel på os børn, men det lærte vi at leve med. Vi havde almindelige skolefag, dog ikke gymnastik. Der var evig kamp om karakterer, og vi blev flyttet rundt i klassen herefter, så der var noget at kæmpe for.
Vi havde eksamen en gang om året.
Dengang kunne man komme ud af skolen, når man begyndte at gå til præst, men skolen synes, jeg skulle fortsætte, men det kunne min mor ikke klare, jeg husker, jeg var meget lykkelig, den dag jeg gik ud af skolen, men jeg måtte jo ud og tjene penge, dog ikke længere væk, end jeg kunne komme hjem hver aften og hjælpe til.
Jeg begyndte at gå til præst i Stubbekøbing hos pastor Eghoff, det foregik i præstegården helt oppe under taget. Selve konfirmationen husker jeg meget tydeligt. Vi kørte fra Maglebrænde i hestevogn til kirken i stubbekøbing, og om aftenen havde vi en lille sammenkomst med 13-14 mennesker. Gaver fik jeg da også, jeg mndes en halskæde og nogle forklæder.
Hvordan spiste man så dengang ? meget enkelt. Der kom slagterivogn 2 gange om ugen, hvor kødvarer kunne købes, hvis der ellers var råd. Vi havde jo selv i haven grøntsager, vi havde høns og derfra æg, og mens far levede, slagtede vi en gris en gang om året, vi manglede aldrig mad i huset og blev mætte hver dag. En ret vi fik ofte var ”skomagerflæsk”, det var flæsketerninger med løg og kartofler, der blev svitset på panden. Ved højtiderne var der altid lidt ekstra, men dog ikke så flot som i dag. Til fødselsdag fik vi hjemmelavet lagkage og ekstra god mad til jul.
Jeg mindes ikke vi nogensinde har haft juletræ hjemme, men vi havde juletræ i skolen, hvor vi kunne komme lige fra vi kunne gå. Her fik børnene chokolade og en slags snegle til. Bagefter fik vi blandede bolcher, æbler og appelsiner.
Vi var alle pænt klædt, da mor jo var en meget dygtig syerske, hun fik meget aflagt tøj foræret, som hun syede om til os, så vi var nærmest de mest velklædte børn i Maglebrænde.
Jeg kom ud at tjene, først på ”Toftegård” i Falkerslev hos gdr. Nielsen, som lige havde mistet sin kone. Hans yngste dreng var endnu i barnevogn. Hans svigerinde Kristine var husbestyrerinde, hun var meget rar og dygtig. Men der var meget at lave, tidligt op om morgenen og med ud og malke og bagefter med i huset hele dagen, lave havearbejde, med i høstarbejdet, luge roer og meget mere. Jeg husker, jeg tjente 75 kr. den første sommer, jeg købte blandt andet en cykel til 35 kr. og noget stof til en kjole, som min mor syede og et par sko og så fik jeg en fin hat med lilla stof og blomster, du kan tro jeg var smart. Indtil jeg fik cyklen, måtte jeg jo gå hver dag fra Maglebrænde til Falkerslev og hjem om aftenen, det blev jo til 2*3 km hver dag, så da jeg først fik cyklen blev det nemt.
Efter et rs tid kom jeg til Harens i Alkestrup, det var en virkelig god plads. Der var meget arbejde, da der var mange børn, men vi lærte virkeligt meget, da konen var meget dygtig. Vi fik lært at brygge øl, slagte, bage, passe børn og lave håndarbejde. Vi havde kun fri hver anden søndag. En dag kom jeg galt af sted med mælkejungerne, jeg fik hånden i klemme, fik den lagt i gips i 2*6 uger, men det blev ikke bedre. Jeg rejste med husbond til København, da jeg skulle have en erstatning fra Ulykkesforsikringen.
Inger Andersen fortalte lidt om gårdens indretning. Der var indlagt vand i bryggerset, hvilket var ret sjældent. De havde også en vaskemaskine, som man vippede frem og tilbage med og en meget stor grukedel. Efter bryggerset kom et mindre køkken med bord og hjørneskab og et meget stort komfur, og underneden var der kælder til øltønder og andet, der skulle holdes koldt. Efter køkkenet kom børneværelset, hvor 4 af børnene sov, og herefter en mindre opholdsstue. Så fulgte husbond og kones soveværelse med en lang gang og et gæsteværelse. Der var også en havestue med pæne møbler, og til sidst en stor sl med hvidskuret gulv.
Inger Andersen fortalte om slagtninger, om at lave rullepølse, medister, plotmad = fedtegrever, blodpølse, hvidpølse og mange andre spiser.
Vaskedagen var streng med de mange børn i huset, der blev vasket hver 3. Eller 4. Uge, der blev brugt sæbe, soda og blånelse, og tøjet skulle rulles, stryges og ordnes. Gulve og køkkenborde blev skuret med en halmvisk og bøgetræsaske.
Så fortalte Inger Andersen om sin mand Ejnar, som var hans fætter. Hans forældre boede i Vejringe. Han tjente på samme gård og så begyndte vi at komme sammen, helt fra konfirmationsalderen. Han var med til min konfirmation sammen med mine forældre. Efterhånden som årene gik, kom han hjem hos os og hjalp med haven og andet, og da jeg blev 21 år, blev vi gift.
Min mor blev stadig dårligere og dårligere og kom ofte på sygehuset. Men der var ikke noget de kunne hjælpe hende med, og kun 52 år gammel døde hun efter et helt livs sygdom.
Ejnar og jeg har arbejdet hele livet med mangt og meget, men mest på herregårde, som Dalbygård og Skørringe. Jeg husker vi dengang ved tærskearbejdet fik 4 kr. for at arbejde fra 6 morgen til 6 aften og fik 25 øre for en overtime, som vi nærmest sloges om at få. Senere fik vi Iskiosken her i Maglebrænde, som vi havde i 30 år, så blev Ejnar graver ved kirken, det arbejde havde han i 27 år. Selv har jeg prøvet næsten alt, jeg har haft systue, børnehave, været kogekone, hjemmehjælper og medhjælp for graveren.
Kilde : Karin Suhr Rasmussen / Lokalhistorisk arkiv Stubbekøbing Årsskrift 1996
Det der er understreget er oplysninger jeg har fundet på ArkivalierOnline i Folketælling 1916 i opslag 27.