Erindring fra Viggo Andersen som er søn af Hans Gustav Andersen og Marie Agnete Andersen, som boede på Nykøbingvej 76

Jeg må være startet i 1. Klasse i 1967, vi var vist 6 elever, 2 piger og 4 drenge, i klassen.
På Skolen var der kun en Lærer (Andersen) og han havde sa 2. Klasse (i den Klasse var der formentlig 15-20 elever) om Formiddagen, og 1. Klasse om Eftermiddagen.
Dagen startede altid med sang, vi sang 3-4 salmer og Andersen spillede på sin Violin (han var forøvrigt også Kirkesanger). Eleverne stod op under morgensang.
Jeg husker tydeligt den dag, hvor jeg var svimmel, respekten for Læreren var stor, så jeg turde ikke spørge om jeg måtte sætte mig ned, hvorfor jeg besvimede, det runger stadig i mine ører, af braget da jeg ramte gulvet. Andersens kommentar var, at jeg godt måtte sætte mig ned en anden gang, hvis jeg blev dårlig. Ingen tvivl om hvorfor jeg kan synge med på så mange af de gamle salmer.

2. Klasse mødte jo først, så når 1. Klasse skulle starte, skete det 20 minutter før 2. Klasse havde fri. 1. Klasse kom altså ind og var sammen med 2. Klasse i den tid. Andersen dyrkede eliten, så når han var utilfreds med at nogen i 2. Klasse ikke kunne deres tabeller valgte han nogen fra 1. Klasse der kunne dem, for at trampe ekstra meget i hvor dårlige de var.

I 1959-60 blev Åstrup Centralskole bygget, her kom så eleverne fra Moseby, Vejringe, Ore og Maglebrænde, når de startede i 3. Klasse (jeg ved ikke om det starten var fra senere klassetrin de startede i).

Denne centralisering betød, at der opstod en del konkurrence om hvilke Landsbyskoler/Førstelærere der kunne levere de dygtigste elever. Jeg var dog så heldig, at jeg kom i en meget lille klasse, hvorfor det var meget svært for ham at overse dem af os, som havde det svært med at f.eks. læse eller regne, han måtte altså her gøre en ekstra indsats, for at også de svage elever fik lært noget, heldigvis for det, for ellers havde jeg såmen nok ikke lært at læse.

Jeg gik i Maglebrænde Skole i 1½ år, Andersen gik nemlig på pension, da jeg gik i 2. Klasse til Påskeferien. Herefter fortsatte 1. Klasse året ud med nye Lærere (jeg ved ikke hvor mange) skoleåret ud og 2. Klasse blev kørt i lillebil (TAXI) til Moseby Skole resten af skoleåret.

Jeg husker ikke at vi havde noget Skema. Andersen sagde bare hvilket fag vi nu skulle have, af fag vi havde husker jeg : Dansk, Regning, Historie, Bibelhistorie, Formning, (maske Sang og Geografi). Efter min bedste overbevisning blev der sagt Regning ekstra mange gange, men hukommelsen kan jo spille mig et pus.

Der var ikke nogen klokke på skolen til at starte timerne, istedet havde Andersen en fløjte med en meget høj og skinger lyd.

I Dansk havde jeg det som sagt meget svært, og vi var delt op i to grupper, de dygtige og de svage.

I Regning var jeg godt med, og det var helt sikkert også Andersens yndlingsfag, her skulle han rigtig vise de andre Førstelærere hvor dygtige hans elever var. Det var det rene terperi, med Tabeller, og metoder til de fire regningsarter, forståelsen af hvad vi lavede var ikke særlig afgørende for ham. Da vi stoppede til Påske var vi i stand til at udregne gangestykker med to 11 cifrede tal på tavlen, og vi skulle lige til at starte med at lære division med 2 tal (f.eks. 245234:23) det var noget som jeg først senere lærte om i 6. Klasse i Åstrup. Jeg må jo sige at indskriptionen over skolens dør "Hvad man i ungdommen nemmer, man sent i alderdommen glemmer" er ganske rigtig, når mine elever opdager, at jeg kan tabellerne udenad, er de meget imponerede (for hvad har man en lommeregner til?).

Når Vi havde Bibelhistorie var det meget spændende, Andersen var utrolig dygtig til at fortælle, og samtidig med en dygtig tegner som illustrerede historierne med tegninger på tavlen. Jeg kan stadig se Samsom gå tværes over tavlen, for til sidst at styrte templet i grus eller kampen mellem David og Goliat. Sikke nogle herlige røverhistorier der er skrevet i den gamle Bibel.

Frikvarterene foregik for det meste udenfor, enten i Skolegården eller på Sportspladsen. Der var jo masser af plads at tumle rundt på når vi kun var seks elever. Ordet mobning var ikke opfundet, men naturligvis foregik det alligevel, de perioder hvor man var "ude i kulden" var ikke specielt rare.
Nogle enkelte gange blev vi inviteret ind i privaten til Fru Andersen, hun var en utrolig rar og sød kone. Jeg mener at vi af og til fik Æbleskiver, bortset fra de gange, så vi ikke ret meget til Fru Andersen.

Og syge Lærere og Vikarer eller tidligt fri husker jeg slet ikke noget af.

Kilde : Viggo Andersen 2010