Fjendstrup ejerlav

Beboere og Fæstere i Fjendstrup ejerlav

Byen nævnes ikke i Falsterlisten eller andre kilder før omkring år 1400, så den er nok af senmiddelalderlig oprindelse.
Kronen fik 2 gårde i Fjendstrup ved mageskiftet 1604 med Henrik Gjøe på Skørringe. Der var 1662 7 gårde i byen. De to var de nævnte krongårde, en tredie krongård var øde og det samme gjaldt to gårde, der tilhørte Gundslev og Aastrup kirke og præsten i Aastrup. Den sjette gård betegnes en "gårdsæde" (en lille gård)o og den tilhørte sognepræsten i Maglebrænde, ligesom den sidste gård i byen.
I matriklen 1688 var disse 7 enheder reduceret til 2 gårde til tronen (nr. 1 og 2), nr. 3 svarede landgilde (afgift, som en fæstebonde betalte til husbonden) til Aastrup kirke medens præsten i Stubbekøbing havde "herligheden" og som et tilliggende til gården, var også nr. 4 en "gårdsædegård". Også nr. 5 var en "gårdsædegård" men tilhørende kronen.
24/11 1767 fik Peder Wiborg i Stubbekøbing skøde på kronens 3 gårde i Fjendstrup. Han lagde dem sammen med nogle gårde i Maglebrænde og dannede derved gården Liselund.
Udflytningen fra byen var meget vidtgående, således at kun matr. nr. 6 er forblevet på sin plads.

Personers beskæftigelse i Fjendstrup ejerlav i forskellige Folketællinger i årene :

1880     1890     1901
1906 1911 1916
1921 1925 1930
Fæstere i de forskellige ejerlav fra 1662 :

Algestrup     Fjendstrup     Maglebrænde     Stangerup