Stangerup ejerlav

Beboere og Fæstere i Stangerup ejerlav

Kronen ejede næsten hele byen iflg. Falsterlisten, og synes at have bevaret denne position igennem middelalderen. I 1604 fik kronen en enkelt gård fra Skørringe og var dermed eneejer idet dog Maribo kloster indtil 1663 også havde en gård i byen.
I overensstemmelse med de enkle ejedomsforhold kan det iagttages, at landgildestrukturen 1662 og agerstrukturen 1682 er meget ensartet. Landskiftet var et klart solskifte med rækkefølgen 1-2-3-4-5-6-7-8.
Byformen er meget regulær, men alligevel med en del uregelmæssigheder. Det er meget ejendommeligt, at tofternes og dermed gårdenes placering i byen (hvis rekonstruktion er rigtig) slet ikke svarer til gårdens placering i landskiftet. Dette kan skyldes, at landskiftet er blevet omdannet uden hensyn til tofterne, som altså afspejler en ældre struktur.
Ved krongodssalget 1766 blev der indrettet en ny 'Hovedgård nr. 6' (dog uden bygninger), der i skødet blev kaldt Stangerupgård. Godset der omfattede byerne Stangerup, Maglebrænde, Gundsemagle, Gundslev, Sortsø, Skovby og Skerne, blev købt af kammerråd Christian Kehlet, der indtil 1766 havde været forvalter over Stubbekøbing rytterdistrikt.
I 1783 blev der med kongelig konfirmation oprettet et hospital i Stangerup i et nyopført hus på 15 fag på matr. nr. 10 (svarende til nr. 3 i 1682, der da var en ødegård). I hospitalet boede der i 1787 8 lemmer foruden opsynsfamilien. Det eksisterede i 1903 som fattighus og i dag som sommerhus.

Personers beskæftigelse i Stangerup sogn i forskellige Folketællinger i årene :

1880     1890     1901

1906     1911     1916

1921     1925     1930
Fæstere i de forskellige ejerlav fra 1662 :

Algestrup     Fjendstrup     Maglebrænde     Stangerup
 

Efterlysning.

Jeg søger oplysninger om nærmest alt, der har noget, med Maglebrænde sogn at gøre. Det drejer sig både om billeder, erindringer, historier og lignende. Bare det er indenfor Maglebrænde Sogn.