Jernbanen

Stubbekøbing - Nr. Alslev

https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Abc9c493b-108f-4f7f-84e6-50147a4f2209/query/maglebr%C3%A6nde



24. Marts 1917

Jærnbanemødet i Maglebrænde.
Der bebudes en velvillig Modtagelse af Planen i Stubbekøbingbanens Direktion Stubbekøbing, Lørdag.

I Aftes sluttede den planlagte Række Jærnbanemøder paa Nordfalster med et Møde i Maglebrænde Forsamlingshus.
Sogneraadsformand Thrane valgtes til Dirigent, og Guldsmed Svendsen, Stubbekøbing, holdt sit Indledningsforedrag.
Sogneraadsformand Thrane kunde som Medlem af Direktionen for Stubbekøbing- Nykøbing-Nysted=Banen udtale, at Sagen vilde faa en velvillig Modtagelse i Direktionen.
Benyttelsen af Sporet til Aastrup vilde jo spare meget paa Anlægsudgifterne. Han vilde gøre opmærksom paa, at det ikke gjorde saa meget, om en Bane kom til at slaa nogle Bygtninger.
Det gjaldt om at faa al Lokaltrafik med; det rullende Materiel og Personalet kom jo til at koste det samme. I det lange Løb vilde denne Fremgangsmaade blive den mest rentable; det var de Erfaringer, Stubbekøbingbanen havde givet.
Red. Allert Christensen pegede paa den økonomiske Side af Sagen og mente, at en saadan Bane vilde blive til et godt Arkiv. Kommunens Beboere behøvede sikkert ikke at frygte for Følgerne af at ofre noget i denne Sag.
Købmand Bassøe: En Sammenligning mellem de Ofre, Kommunerne skal bringe, og den Værdistigning, alle Ejendomme i Oplandet faar, vilde vise hvor overordentlig fordelagtigt et Baneanlæg var. Falster er kun fattigt forsynet med Jærnbaner i Forhold til saa mange andre Egne i Landet.
Gdr. Rs. Davidsen: Vi her i Kommunen har en Tilknytning til Banenettet; men Stationen ligger jo i en Udkant af Sognet. En stor Del af vor Kommunes Beboere vilde sikkert være interesserede i en mere cantral Bane.
Thrane: Man tillægger Pengespørgsmaalet en altfor stor Rolle, synes jeg. Til Stubbekøbingbanen ofrer Kommunen de første 28 Aar ca. 1 pCt. af sit Indskud; men for vore Efterkommere vil det derefter blive et udmærket Aktiv. Beboerne skal ikke være bange for det øjeblikkelige økonomiske Offer, det skal nok give Frugt en Gang. Sogneraadet vilde ikke, hvis det blev i den første 4=aarige Periode, benytte sin bevilgende Myndighed, men forinden sammenkalde til et Møde af Beboerne, der kunde udtale sig om, hvor meget der skulde ofres.
Urmager Krøll, Torkildstrup: Lillebrænde og Gunslev er jo mere interesserede i denne Sag end vi, som kun har 3 Kilometer til hver af de to Stationer, Stangerup og Stubbekøbing. Men vi vil naturligvis gærne være med at høste Fordelen af en Bane mere centralt beliggende i Sognet.
Atter Røster fra Nr. Alslev.
Propr. Jensen, Stæhrsminde: Skal Sukkerroedyrkerne have Gavn af Banen, maa vi vel ind til Nr. Alslev. Forøvrigt er vi Sukkerroedyrkere jo maget glade for Planen.
Guldsmed Svendsen: Det bliver dyrere at komme over Nr. Alslev end at blive paa samme Bane med Sukkerroerne.
Gdr. Pihl, Taarup, anbefalede Aastrup som Udgangspunkt.
Lærer Skotte, Maglebrænde: Jeg synes ikke, jeg har mærket meget til, at der er Stemning for Baneanlæget i Maglebrænde. Er det nødvendigt? Er det gavnligt? Stængt nødvendigt synes jeg ikke det er. Skal vi have Gavn af den, maa Stationen ligge i nærheden af Landevejen lige ved Maglebrænde og ikke i en Udkant af Sognet som Stangerup Station kom til.
Købmand Bassøe: Banen bør naturligvis gaa enten tæt Syd eller tæt Nord om Maglebrænde, og havde Forudsætningen ikke været, at Stationen skulde ligge tæt ved Byen, var vi vel ikke kommet herud i Aften.
Tømrermester Holm: Meningen med Mødet er kun at sondere Stemningen i al Almindelighed, og de Repræsentanter, Kommunen faar i Udvalget, vil jo varetage Deres Interesser herude, og derfor skal De ikke være betænkelige ved at give Sagen en foreløbig Tilslutning i Aften.
Afstemning og Nedsættelse af Udvalg.
Lærer Skotte, Maglebrænde, fremhævede Planens Betydning for Egnens Forbindelse med Københavnm naar Dampskibsruten til Masnedsund inddrages.
Rs. Davidsen: Afstemningen om Tilslutning skal have den Forudsætning, at vi faar Stationen hed ved Maglebrænde.
Sognefoged Jens Lejre: Banen bør gaa Syd for Maglebrænde af Hensyn til dem i Alkestrup.
Thrane: Det bliver Teknikernes Sag at afgøre den endelige Besliggenhed.
Gdr. R. Lollike, Maglebrænde, vilde som Roedyrker anbefale Sagen. En saadan Bane vilde betyde mere for Maglebrænde Sogn end Stubbekøbingbanen gjorde.
---
Ved Afstemningen stemte kun 8 imod Planens gennemførelse, og til at tiltræde Udvalget valgtes Sognefoged Jens Lejre, Gdr. Rs. Davidsen og Gdr. L. P. Andersen, Alkestrup.