Jernbanen

Stubbekøbing - Nr. Alslev

https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae65b99de-da72-40c3-a1a8-553398722c23/query/maglebr%C3%A6nde



Af Forhandlingen.
Skal Banen føres Nord om Byen?.
Overretssagfører Rasmussen oplyst, at Maglebrænde kun vilde give 20,000 af de begærede 30,000 Kr. i Tilskud. Sagen havde altsaa i sidste Øjeblik faaet en ny Vanskeligehd, som dog sikkert let kunde overvindes, men det giver maaske Ændring i Planen.
Bassøe: Byraadet kan bevilke paa den Betingelse, at der kun eventuelt bliver ændret i Banens Udgang af Byen. En saadan Ændring vil jo blive i den af Udvalget ønskede Retning, en Drejning saa tæt ved Byen som muligt.
Banelinjen Nord om Byen.
Borgmesteren: De tænker paa Muligheden af at føre Banen langs Dosseringen Nord om Byen og derefter ad Lillebrænde til. men den imødekommer ikke rigtig mine Ønsker, for det første fordi den ødelægger vor Strandpromenade og for det andet og mest, fordi den lægger Hindringer i Vejen for Udvidelsesplaner ved Havnen.
Strandgaard var meget stemt for, at Udvalger fik Bemyndigelse til dene Ændring af Planen. Den kan forkorte Linjen og derved mulig gøre den billigere.
Bassøe: Udvalgets Tanke var jo ikke at blive knyttet for stærkt til Nykøbingbanen. Dette imødekommes ved den omtalte Ændring. Jeg tror Dosseringen vil vinde ved Jærnbaneanlæget.
Borgmesteren: Det er en Smagssag, men det kan maaske fri os fra den mindre behagelige Tanglugt dernede. Uheldigt er det dog, at Sporet kommer til at krydse vor Færdselslinje til Havnen.
I hvert Fald maa vi holde os til det indstillede Beløb.
Betingelserne for Tilskudet.
Derefter dikteredes følgende Vedtagelse til Protokollen:
Byraadet pointerer, at det gaar med til Projektet under den Forudsætning, at Banen blev saa uafhængig af Stubbekøbing-Nykøbing=Banen som mulig. Paa Grund af den fremskredne Tid, der forbød Drøftelsen af Ændringer i Planen, blev det overdraget Jærnbaneudvalget eventuelt at foretage fornødne Ændringer i Banens Retning paa Betingelse af, at Ændringerne ikke medførte en større Udgift end foreslaaet, og at Banen ikke i væsentlig Grad drejer mod Vest sydligere end vist paa Planen.