Købekontrakt / Skøde
Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.
10.
Stempel Kr. 4,65.
Vi underskrevne Gaardejere Ole Nielsen i Alkestrup og Jørgen Johansen i Oure som Befuldmægtigede for Husejer Hans Christensen af Alkestrup i Henhold til vedhæftede Fuldmagt af 20de November 1891 sælger og afhænder herved - til nærmere Overdragelse ved Skøde - den ham ifølge Skøde, tinglæst 15de Juli 1890, tilhørende Ejendom Matr. Nr. 9b i Alkestrup, Maglebrænde Sogn, med Bygninger og Tilliggende af Hartkorn 1 Fdk ¼ Alb., Glskat 49 Øre, til Lejehusmand Hans Olsen i Fjendstrup paa følgende nærmere Vilkaar :
1, Kjøberen tiltræder strax Ejendommen og den staar saaledes fra Dato for hans Regning og Risiko, hvorfor han i Tilfælde af at der overgaar Bygningerne nogen Ildsvaade oppebærer Assuranceerstatningen imod at sørge for sammes overordningsmæssige Anvendelse.
2, Købesummen er fastsat til 632 Kr. - Sex Hundrede Treti To Kroner - og berigtiget ved at Køberen
- a. overtager eller indfrier den i Ejendommen indestaaende
- Prioritet til Sparekassen for Aastrup Sogn og Omegn, oprin=
- delig 400 Kr. men nu uden at dette dog kan ses af Pantebogen - stor
til Rest .......................................................................................................................... 295 Kr.
b, har betalt .................................................................................................................... 32 -
c, betales i 11te December Termin d. A. ...................................................................... 305 -
Prioriteten til forannævnte Sparekasse forrentes med indtil 5% p. a. fra 11 December d. A. til Betaling sker.
3, Skatter og Afgifter m. v. Byrder udredes og tilsvares herefter af Køberen.
4, I 11te December Termin d. A.; samtidigt med Restkøbesummens Erlæggelse, modtager Køberen Skøde paa Ejendommen, i hvilken denne hjemles ham overensstemmende med nærværende Købekontrakt og iøvrigt med de samme Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed Sælgeren Hans Christensen har ejet den ifølge sit ovennævnte Skøde, i hvilken Henseende fremhæves at der paahviler Ejendommen aarlig Afgift 2 Skp ⅔ Fdk. Byg til det Classenske Fideikommis, at Adkomstdokumenterne forinden Tinglæsning sker skulle forevises paa Corselitze Godskontor og at der paahviler Ejendommen Præstetiende.
5, Omkostningerne ved Udstedelsen af Købekontrakt og Skøde med Tinglæsning bærs af Sælgeren, men Udslettelsen af den ovennævnte ældre Hæftelse til Sparekassen for Aastrup Sogn og Omegn bekostes af Køberen.
6, I Tilfælde af Søgsmaal, Handelen vedrørende, anvendes den hurtige Retsforfølgning efter Frd. af 25¨ Januar 1828
For det stemplede Papirs Skyld bemærkes at Bygafgiften til det Classenske Fideikommis kapitaliseret andrager 66 Kr. 50 Øre.
Jeg underskrevne Husejer Hans Christensen i Alkestrup giver herved Gaardejerne Ole Nielsen i Alkestrup og Jørgen Johansen i Oure, uigenkaldelig Fuldmagt til at sælge den mig ifølge Skøde, tinglæst 15de Juli 1890, tilhørende Ejendom Matr. Nr. 9b i Alkestrup, Maglebrænde Sogn, med Bygninger og Tilliggende af Hartkorn 1 Fdk ¼ Alb., Gammellskat 49 Øre, for en Købesum af mindst 632 Kr. - Sex Hundrede Treti o Kroner - og iøvrigt anse for stemmende med mit Tarv.
Nærværende Fuldmagt skal hjemle bemeldte Ole Nielsen og Jørgen Johansen Ret til at underskrive Købekontrakt og Skøde saavelsom til at modtage og kvittere for Købesummen - alt paa mine Vegne og med for mig i enhver Henseende forbindende Kraft.
Ved Nærværelse i Stubbekjøbing d 20 November 1891
Hans Christensen.
Til Vitterlighed.
L. Ravnsgaard A. Marckmann.
Vi underskrevne Gaardejer Ole Nielsen i Alkestrup og Jørgen Johansen i Oure skøde og overdrage - i Medfør af foranstaaende Købekontrakt af 31 Oktober d. A. og vedhæftede Fuldmagt af 20de November 1891 - til Lejehusmand Hans Olsen af Fjendstrup Ejendommen Matr. No. 9b i Alkestrup By, Maglebrænde Sogn, med Bygninger og Tilliggende af Hartkorn 1 Fdk ¼ Alb., Gammelskat 49 Øre. Og da nu Køberen har betalt den kontante Del af Købesummen og lovet iøvrigt at opfylde Betingelserne for Handelen saa skal bemeldte Matr. No. 9b m. v. herefter tilhøre ham overensstemmende med Købekontraktens Vilkaar.
Med Hensyn til Hæftelserne henvises til Kontraktens post 2 og 4 med Tilføjende at Ejendommens Præstetiende svares med 1 Fdk Byg om Aaret.
Til Bekræftelse underskrive vi nærværende Skøde i 2 Vidners Overværelse.
p. t. Stubbekjøbing den 15 December 1893
Jørgen Johansen Ole Nielsen.
Til Vitterlighed ogsaa om rigtig Datering.
P. Hansen. H. Munk.
Forevist
Corselitze Godskontor 16 December 1893
Schrøder
Læst inden Stb. Herreds Ret den 19de December 1893
P. M. Anker (L S)