Købekontrakt / Skøde
Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.
11.
Stempel : 1 Kr.
Jeg underskrevne Gaardeier Peter Sørensen i Maglebrænde sælger og afhænder herved til Arbeidsmand Hans Peter Hansen sammesteds en Parcel af den mig ifølge Skjøde, thinglæst 22 Juni 1897, tilhørende Eiendom Matr. Nr. 15a i Maglebrænde By og Sogn af Hartkorn 4 Td. 0 Skp. 0 Fdk. 2¼ Alb., Gammelskat i Forening med Matr. Nr. 37g sammesteds 65 Kr. 49 Øre Tilligemed Parcellens Andel i Maglebrænde Sogns Konge- og Kirketiende - alt under Forventning af Landbrugsministeriets Udstykningstilladelse og overensstemmende med Lov af 24 Marts 1899 om Tilveiebringelse af Jordlodder for Landarbeidere - paa følgende nærmere Vilkaar til Overdragelse ved Skjøde :
1, | Parcellen, der er beliggende i den sydøstlige Del af Eiendommen, er afset i Marken og opmaalt af en Landinspektør; den har et Areal af 4 Tdr. Land geometrisk Maal. |
I Købet medfølger et Stykke Stengjærde til Grundsten til Bygningen, der af Kjøberen opføres paa Parcellen. Jeg skal kjøre Stenene til Byggepladsen. Endvidere skal jeg behandle og besee Jorden i indeværende Foraar - undtagen Græsjorden - samt levere Kunstgjødning; Kjøberen leverer Dog selv Roefrø og Græsfrø. | |
Køberen tiltræde strax Parcellen. | |
2, | Kjøbesummen, er fastsat til 2800 Kr. - To Tusinde Otte Hundrede Kroner - hvoraf 2600 Kr. beregnes for Jorden og 200 Kr. for Grundsten, Kjørsler og Foraarsarbeider paa Jorden m. v. ~ Den forrentes med 4% p. a. fra Dato til Betaling skeer og betales samtidigt med at jeg meddeler Kjøberen Skøde paa Parcellen.. |
3, | Senest i 11 Juni Termin 1904 meddeler jeg Kjøberen Skøde paa Eiendommen (Parcellen), i hvilket jeg hjemler ham denne overensstemmende med nærværende Købekontrakt og iøvrigt med de samme Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg hidindtil har eiet den, i hvilken Henseende bemærkes, at der paa Sognets Kongetiende hviler kgl Kapital 1300 Kr. og aarlig Refusion til Nykøbing Latinskole 10 Tdr. Rug, 11 Tdr. Byg, 3 Tdr. Havre, at der paa Sognets Kirketiende hviler kgl. Kapital 1100 Kr., der dog skal være betalt, hvorhos Husfolkene i Fjendstrup have fri Stolestader i Kirken, at Matr. Nr. 15a henhører under Stangerup Gods, i hvilken Henseende fremhæves, at der paa hver hel Gaard under Godset hviler Kapital Kr. 83,62 med solidarisk Ansvarlighed for udstykkede Parceller og paa hele Godset hviler aarlige Refusioner til Beløb Kr. 193,88 foruden en Del Naturalier, der ikke ere ansatte til Pengeværdi, samt at der paahviler Matr. Nr. 15a Præstetiende, Kvægtiende og Smaaredsel.. |
4, | Skatter og Afgifter m. v. Parcellen paahvilende Byrder udredes af Køberen, forsaavidt de forfalde efter Udgangen af Juni Maaned d. A. |
5, | Omkostningerne ved Udstykningen og Købekontraktens og Skødets Udstedelse med Thinglæsningen bæres af Køberen, hvorimod Prioritetsgjælden, der paahviler min samlede Eiendom er min Medkontrahent uvedkommende og aflæses paa min Bekostning. |
6, | I Tilfælde af Søgsmaal Handelen vedrørende anvendes den hurtige Retsforfølgning efter Frd. 25 Januar 1828. |
Jeg underskrevne Arbeidsmand Hans Peter Hansen indgaaer paa nærværende Købekontrakt.
P. Sørensen. Hans Peter Hansen.
Til Vitterlighed : L. Ravnsgaard. R P. H. Stæhr.
Skjøde.
I Medfør af foranstaaende Købekontrakt skøder og overdrager jeg underskrevne Gaardeier Peter Sørensen herved til Arbeidsmand Hans Peter Hansen i Maglebrænde en Parcel af den mig ifølge Skjøde læst 22 Juni 1897 tilhørende Eiendom Matr. Nr. 15a i Maglebrænde By og Sogn, hvilken Parcel ifølge Landbrugsministeriets Udstykningsapprobation af 22de Juli f. A. (nu under Matr. Nr. 15c af nævnte By og Sogn er skyldsat for Hartkorn 4 Skp. 0 Fdk. 1¾ Alb., Gammelskat 8 Kr. 34 Øre. tilligemed Parcellens Andel i Maglebrænde Sogns Konge- og Kirketiende. Og da Køberen har betalt mig den vedtagne Købesum med Renter og lovet iøvrigt at opfylde Salgsvilkaarene, saa skal bemeldte Parcel med Tiender herefter tilhøre ham overensstemmende med de i Købekontrakten frit=
satte Betingelser og iøvrigt med de Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg hidindtil har eiet den ifølge mit forannævnte Skjøde. Med Hensyn til Hæftelserne henvises til Kontraktens Post 3 med Tilføiende, at der paahviler Parcellen Præstetiende 3 Fdk. af hver af Kornsorterne Hvede, Rug, Havre, Ærter og 1 Skp. 2 Fdk. Byg og Smaaredsel til Præsten 1¼ Fdk. Byg.
Skrevet i Stubbekøbing den 9de November 1904.
P. Sørensen.
Til Vitterlighed ogsaa om rigtig Datering : L. Ravnsgaard. H. M. Ettrup.
Ved Skrivelse af 22 Juli 1903 har Landbrugsministeriet opproberet Skyldsætningen af fornævnte Parcel Matr. Nr. 15c i Maglebrænde By og Sogn af Hartkorn 0 Td. 4 Skp. 0 Fdk. 1¾ Alb.
Feddersen.
Læst inden Stubbekøbing Herreds Ret den 15de November 1904. - Kort og Skatteattest foreviste.
(L. S.).