Købekontrakt / Skøde

5 Juni 1906

Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.


3.

Stempel 10 Øre.

Leiekontrakt.

Undertegnede Gaardeier Rasmus Nielsen Lollike af Maglebrænde bortleier herved til Ole Chr. Jensens fraseparerede Hustru Marie Jensen, født Petersen, sammesteds en Parcel - stor 1200 Kvadratalen - med paastaaende Hus, af den mig tilhørenden Eiendom Matr. Nr. 14a af Maglebrænde By og Sogn, paa følgende Vilkaar :

§ 1.

I Leiemaalet indbefattes : 1 Kakkelovn, 1 Komfur, 1 indmuret Gryde, Vask, Fadræk og Hylder.

§ 2.

Leiemaalet tager sin Begyndelse den 1ste November 1905 og er fra Eierens Side uopsigeligt i 15 Aar, saaldes, at det af ham ikke kan opsiges tidligere end til 1ste Mai 1921 med et halvt Aars forudgaaet Varsel. Fra Leierindens Side kan det opsiages med ½ Aars Versel til en 1ste Mai.

§ 3.

Den aarlige Leie udgjør 60 Kr., skriver Sexti Kroner, der erlægges halvaarsvis forud hver 1ste November og 1ste Mai, første Gang den 1ste November d. A. for det da kommende Halvaar.

§ 4.

Det paahviler Leierinden i Leietiden forsvarligt at vedligeholde Huset indvendig, derunder Vinduesruderne, og ved Fratrædelsen afleverer hun det i lige saa god Stand, som hun modtog det.

§ 5.

Skatter, Afgifter og Brandcontingent af Eiendommen betales af Eieren.

§ 6.

Træer og Busker, som Eieren maatte plante paa Eiendommen, maa ikke ryddes uden Eierens Tilladelse.

§ 7.

Fremleie er ikke tilldat, uden med Eierens Samtykke.

§ 8.

Dersom Leierinden nogensinde udebliver ud over Forfaldstid med den betingede Leie eller nogen Del af samme, eller dersom hun i andre Henseender væsentlig misligholder denne Kontrakt, er hun pligtig til under Udkastelsestrang, strax at flytte, men skal desuagtet betale Leie for Tidsrummet indtil førstkommende Flyttedag, og betragtes denne Ydelse som en kontraktmæssig Bøde, der betales uden Hensyn til, om Eieren lider noget Tab eller foruden udleier Eiendommen til en Anden.

§ 9.

I Søgsmaals Tilfælde anvendes den hurtige Retsforfølgning efter Frd. af 25 Januar 1828.

§ 10.

Foranstaaende Kontrakt kan paa Eierens Bekostning tinglæses, naar det Leiede er udstykket, som Hæftelsesdokument paa Eiendommen med oprykkende Prioritet efter Kr. 700,00 Husmandskreditforeningsmidler med solidariske og andre statutmæssige Forpligtelser derunder høiere aarlig Ydelse end 4%.

#

Jeg underskrevne Marie Jensen født Petersen, indgaaer herved som Leierinde paa foranstaaende Betingelser, hvilke jeg forpligter mig til skadesløst at opfylde.
Til Bekræftelse med vore Underskrifter i Vidners Overværelse med Tilføiende, at Leien til 1ste Maj 1906 er betalt.

Maglebrænde den 4de November 1905.

Som Eier : R. N. Lollike. Som Leierinde : Marie Jensen født Pedersen.

Til Vitterlighed : A. P. Larsen. Jørgen Petersen.

Foranstaaende Kontrakt begjæres herved thinglæst i Henhold tilo § 10 , idet bemærkes, at den ved Kontrakten bortlejede Eiendom nu ifølge Landbrugsministeriets Skrivelse af 18de November 1905 under Matr Nr. 14f af Maglebrænde By og Sogn er skyldsat for Hartkorn 1¼ Album.
Retsanmærkning om Hæftelser paa Stangerup Gods og paa Maglebrænde Sogns Konge- og Kirketiende frafaldes.

Maglebrænde den 31te Maj 1906.
R. N. Lollike Marie Jensen født Pedersem.

Læst

Thingdagen den 5te Juni 1904.

inden Stubbekøbing Herreds Ret den 5te Juni 1906.

Schultz
(L. S.)