Panteobligation
Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.
No 14.
Første Klasse
No 18. - 12 rd.
1860.
Undertegnede Hans Olsen, Gaardmand i Alkestrup, tilstaaer herved at være skyldig til min Broder Lars Peter Olsen i Alkestrup den summa 1800 rd, skriver eet Tusinde, Otte Hundrede Rigsdaler Rigsmønt, hvilken Capital, der henstaaer uopsigelig fra Creditors Side i 4 Aar fra 11 Juni 1860 at regne at betale ham i hvilken 11 Juni eller 11 Decbr: Termin samme med ½ Aars foregaaende Varsel fra een af Siderne bliver opsagt, saa og, saalænge Capitalen hos mig bliver indestaaende, fra 11 Juni 1860 at regne, at forrente denne med 4 pCt aarlig, der erlægges med Halvdelen hver 11 Juni og Halvdelen hver 11 December Termin.
Til Sikkerhed for Skadesløs Betaling af Capital, Renter og mulige Omkostniinger, giver jeg herved min Broder Lars Peter Olsen Prioritet og Panteret i den mig efter Skjøde af Dags Dato tilhørende Gaard Mtr No 2a i Alkestrup By, Maglebrænde Sogn, af Hartkorn 6 Tdr 5 Skp 2¼ Alb. med tilhørende Bygninger og i disses Assuran-
cesum samt med tilhørende Konge og Kirketiende, næstefter Bygafgift 19 Tdr 7 Skp 2¼ fdk. og Pantegjæld i Gaarden 1400 rd, samt Pantegjæld i Tienderne 300 rd og lige med og ved Siden af Pantegjæld i Gaard og Tiender 1500 rd, hvorfor bemærkes at Kongetienden paahviler Andeel af Refusion 10 Tdr Rug, 11 Tdr Byg og 3 Tdr Havre til Nykjøbing lærde Skole og Kongelig Capital 650 rd og Kirketienden paahviler Andeel af Kongelig Capital 550 rd, forsaavidt denne ikke maatte være udlsettet og endelig at fremtidige Adkomstdocumenter paa Gaarden forevises for det Classenske Fideicommis forinden Tinglæsningen.
Dersom Pantet ikke holdes i forsvarlig Stand eller i nogen Maade forringes, eller paadrages Restance af Skatter, Renter eller Afgifter, da er Capitalen saavel før som efter 11 Juni 1864 uden foregaaende Opsigelse forfalden til Udbetaling, og er jeg i Tilfælde af Søgsmaal underkastet den ved forordningen af 25 Januar 1828 hjemlede hurtigere Retsforfølgning.
Til Bekræftelse med min Underskrift i 2de Vitterlighedsvidners Overværelse.
Alkestrup den 27 November 1860.
Hans Olsen.
Til Vitterlighed
Rasmus Olsen Saugmann.
af Alkestrup
Læst inden Stubbekiøbing Herreds Ret den 8 Januar 1861. Protoc: Fol: 341B.
V. Oxenbøll.