Panteobligation

29 Januar 1878

Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.


4.

Udsl. 20/9 92 Nr. 9.

Stempel 30 Ø.

Panteobligation

Jeg underskrevne Væver og Husejer Frederik Christian Hviid af Maglebrænde erkjender herved at være skyldig til Maglebrænde Sogns Alderdomsforsørgelseskasse den Kapital Kr 200 skriver To Hundrede Kroner, som jeg forpligter mig til efter 3 Maaneders foregaaende Opsigelse fra en af Siderne skadesløs at tilbagebetale til Kassens Bestyrelse i en 11 Juni eller 11 Decbr. Termin. Saalænge denne Kapital hos mig indestaar svares jeg deraf i Følge forventede Bevilling i aarlig Rente 5%, der erlægges med Halvdelen i hver af de ovennævnte Terminer inden den 18 i Terminsmaaneden, og udebliver jeg med Renternes Erlæggelse mere end 8 Dage efter denne Dato skal den hele Kapital strax være forfalden til Betaling.
Til Sikkerhed for skadesløs Betaling af denne Kapital med paaløbende Renter og øvrige i Søgsmaalstilfælde paastaaende Omkostninger giver jeg herved bemeldte Alderdomsforsørgelseskasse første Prioritets Panteret i den mig i Følge Skjøde læst 2 Juli 1857 tilhørende Ejendom Huset Matr Nr. 26b i Maglebrænde By og Sogn med Grund og Tilliggende af Hartkorn ½ Alb. Glskat 8 Ø samt i Tilfælde af Ildsvaade i Husets Assurancesum.
Det bemærkes, at Ejendommen henhører under Stangerup Gods og at der saaledes hæfter Andel i Gjælden til Stangerup Hospital og Kongens Kasse samt at Ejeren af Matr Nr. 25b har Ret til Brug af og Adgang til Brønden i Matr Nr 26b.
Dersom jeg lader Pantet eller paadrager det Restance i Skatter og Afgifter da er Kapitalen uden foregaaende Opsigelse forfalden til Betaling og skal Kreditor være berettiget til uden foregaaende Lovmaal og Dom ved Forfaldstid at gjøre Udlæg i Pantet overensstemmende med Loven af 29 Marts 1873, dens §15.

pt. Liselund den x Januar 1878
F. Chr. Hvid.

Til Vitterlighed.
Hans Rasmussen Fritz Koch.

Læst inden Stubbekjøbing Herreds Ret den 29 Januar 1878.

Madsen kst.