Panteobligation
Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.
81.
Udsl. 24/6 79 Nr. 6.
Panteobligation
Underskrevne Parcellist Niels Jacobsen i Stangerup tilstaar herved at have modtaget til Laans af Parcellist Christian Pedersen af Bidsinge paa Møen den Sum 400 Kr., hvilke Fire Hundrede Kroner jeg forpligter mig skadesløss at betale min Kreditor i den 11 Juni eller 11 Decbr Termin, hvortil Opsigelse finder Sted med et halvt Aars Varsel fra en af Siderne, og imidlertid forrenter jeg Kapitalen med 4% p A., der erlægges med Halvdelen i hver af fornævnte Terminer.
Til Sikkerhed for Kapitalen med Renter og Omkostninger pantsætter jeg med
første Prioritet den mit efter Skjøde af 23 Juni 1848 tilhørende Ejendom Matr. Nr. 6Ae i Stangerup med Tilliggende af Hartkorn 4 Skp. 2 Fdk 2 Alb. Glskat 4 Kr 56 Ø. samt Konge og Kirketiende.
Skulde jeg lade Pantet forfalde paadrage det Restancer af Skatter og Afgifter eller udeblive med Renterne over rette Forfaldstid er Kapitalen forfalden til Betaling strax og i Søgsmaalstilfælde anvendes den hurtige Retsforfølgning efter Fr. 25 Januar 1828 ligesom jeg ogsaa vedtager, at der efter denne Obligation skal kunne gjøres Exekution i Pantet uden foregaaende Lovmaal, Forlig eller Dom overensstemmende med Lov af 29 Marts 1873.
Skreven i Stubbekjøbing den 15 Decbr. 1878.
Niels Jakobsen.
Til Vitterlighed
C. P. Christensen O. Larsen
Læst inden Stubbekjøbing Herreds Ret den 17 Decbr. 1878.
Den Pantsatte Ejendom findes ikke i Panteregistret, idet der vel er anført et Matr Nr. 6Ae men ikkun af Hartkorn 1 Skp. 3 Fdk. 1¼ Alb. hvilken Ejendom derhos ejes af Hans Jørgensen, og nærværende Pantebrev er derfor noteret i Navneregistret alene.
Madsen kst