Panteobligation

9 Januar 1883

Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.


34.

Stempel 1 Kr. 30 Øre

Udsl. 30/6 1891 Nr 18

Panteobligation

Jeg underskrevne Gaardejer Niels Hansen i Maglebrænde erkjender herved at være Gaardejer Hans Jørgen Hansen i Gunslev den Sum 800 Kr. skyldig. Thi forpligter jeg herved mig og mine Arvinger, disse En for Alle og Alle for En, til skadesløs at tilbagebetale fornævnte Otte Hundrede Kroner efter ½ Aars Opsigelse i en 11te Juni eller 11te December Termin og til, saalænge Kapitalen hos mig indestaar, fra 11te December d. A. at regne, at forrente samme med 4½ p. Ct. p. a., der erlægges med Halvdelen i hver 11te Juni og 11te December Termin, første Gang i 11te Juni Termin 1883.
Til Sikkerhed for skadesløs Betaling paa Kreditors Bopæl heri Riget af Kapital, Renter og Rentes Renter og alle i Anledning af Fordringens Sikrelse, Opsigelse og Inddrivelse paa løbende Omkostninger pantsætter jeg herved med oprykkende Prioritet næstefter 16255 Kr. 41 Øre - med statutmæssige Forpligtelser, hvorunder 5 p. Ct. i aarlig Rente, i Forhold til 17000 Kr. - til Østifternes Kreditforening, 4000 Kr. til højere Rente end 4% p. a. til Aastrup Sparekasse og Aftægt, kapitaliseret til 647 Kr. 50 Øre, til Ane Hansdatter den mig ifølge Skjøde tinglæst 17 Oktober 1882 tilhørende Ejendom Gaarden Matr. No 15a i Maglebrænde By og Sogn og Matr. No 37g sammesteds, henholdsvis af Hartkorn 4 Tdr. ¨ Skpr. ¨ Fdk. 2½ Alb. og 3 Fdk. ¾ Alb., samlet

Tingdagen den 9 Januar 1883.

Gammelskat 65 Kr. 49 Øre, med Konge- og Kirketiende, Ejendommens Bygninger og disses mur- og nagelfaste Tilbehør, hvorunder Komfurer og Kakkelovne skulle henregnes, Besætning og Inventarium, Avl og Afgrøde, al af Ejendommen gaaende Leje og anden Interesse samt Bygningernes og øvrige pantsatte Ejendeles Assurancesum.
Saafremt jeg udebliver med Renten over Forfaldstid, eller jeg afhænder Pantet eller nogen Del deraf, være sig ved Skjøde, Kjøbecontract eller andet Adkomstdokument, eller jeg undlader at holder Bygninger, Besætning og Inventarium vel vedlige og brandforsikrede til fuld Værdi, eller jeg paadrager Pantet Restancer af Skatter, Afgifter eller Tiender, da er i ethvert af disse Tilfælde Kapital og Renter strax forfaldne til skadesløs Betaling.
I Søgsmaalstilfælde ere jeg og Arvinger underkastede den hurtige Retsforfølgning efter Fr. 25 Januar 1828, og pligtige til, hvor vi end maatte bo eller opholde os, at møde for den Forligskommission og Ret, hvorunder Pantet hører, efter Varsel som til for indenherreds Mand forkyndt paa den pantsatte Ejendom, hvorhos jeg vedtager, at der uden foregaaende Lovmaal (Forlig eller Dom) skal kunne gjøres Udlæg i Pantet i de i Lov af 29 Marts 1873 § 15 ommeldte Tilfælde.
Det bemærkes, at Pantsætningen ikke strax bliver effekter for hele Gjælden, da der i Pantet er prioriteret Aftægt til H. J. Larsen og Hustru kapitaliseret til 2200 Kr., næstefter 21000 Kr., at Ejendommen hører under Stangerup Gods, i hvilken Henseende fremhæves, at der paa hver hel Gaard under Godset hæfter Kapital 83 Kr. 62 Øre., for hvilken de enkelte Parceller ere solidarisk ansvarlige, og at der til Stangerup Hospital svares aarlige Refusioner til

Tingdagen den 9 Januar 1883.

Beløb 183 Kr. 88 Øre foruden Naturalier, der ikke ere anslaaede til Penge, at der paa Maglebrænde Sogns Kongetiende hviler kgl. Kapital 1300 Kr. og aarlig Refusion til Nykjøbing Latinskole 10 Tdr. Rug, 11 Tdr. Byg og 3 Tdr. Havre, at der paa samme Sogns Kirketiende hæfter kgl. Kapital 1100 Kr., der dog skal være betalt, hvorhos Husfolkene i Fjendstrup have frie Stolestader i Kirken, samt at der af den pantsatte Ejendom svares aarligt Vederlag for Præstetiende 5 Tdr. 3¾ Fdk. Hvede, Byg, Havre og Ærter af hver Sort, 1 Td. 3 Skp. 3¾ Fdk Byg, og i Forening med Matr. No 9c i Maglebrænde aarligt for Smaaredsel 3 Skp. 1 Fdk. Byg samt Kvægtiende 1 Fdk. Byg til Præsten.

Til Bekræftelse under min Haand.

p. t. Stubbekjøbing d. 20 December 1882.
Niels Hansen.

Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Dateringens Rigtighed.
L. Ravnsgaard. G. Mortensen.

Læst inden Stubbekjøbing Herreds Ret den 9 Januar 1883.

Madsen
kst.