Panteobligation
Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.
8.
Stempel 1 Kr 05 Øre.
Udslettet 14de Januar 1902 nr. 24.
Undertegnede Husejer Rasmus Hansen i Stangerup erkjender herved, at jeg ved at have modtaget et kontant Laan er bleven skyldig til Spare- og Laanekassen for Falsters Landbostand den Sum 650 Kr skriver Sex Hundrede og femti Kroner. Denne Gjæld forpligter jeg mig til at forrente med 4½% skriver halvfemti p. C. p. A. fra 11te d. M., hvilken Rente erlægges hver 11te Juni og 11te December, første Gang førstkommende 11te December for det da forløbne Tidsrum. Kapitalen forbliver indestaaende i nedennævnte Ejendom saaledes, at den med et halvt Aars Varsel fra en af Siderne kan opsiges til Udbetaling i en 11te Juni eller 11te December Termin. Kapital, Renter og eventuelle Afdrag blive stedse at erlægge portofrit paa Kreditors Bopæl, eller hvilket andet Sted her i Riget, han maatte forlange.
Til Sikkerhed for sakdesløs Betaling af Kapital, Renter og alle i Tilfælde af Opsigelse og sammes Forkyndelse eller Retsforfølgninger flydende Omkostninger giver jeg herved Kreditor 1ste Prioritets Panteret i den mig ifølge
Skjøde, læst den 22de Maj 1888, tilhørende Ejendom Matr Nr 6bc i Stangerup By, Maglebrænde Sogn, af Hartkorn 2 Fdk 1½ Alb, Glskat 70 Øre med Konge- og Kirketiende, dog med Bemærkning, at Ejendommen hører under Stangerup Gods, at der paa hver hel Gaard under Godset hæfter Kapital Kr. 83,62, og paa hele Godset aarlige Refusioner, der ikke ere anslaaede til Penge, at der for Tienden af det priviligerede Hartkorn af Stangerup By svares aarlig til Kirken og Præsten Kr. 29,35 til hvor hver og til Degnen Kr 3,30, at der paa Sognets Kongetiende hviler kgl. Kapital 1300 Kr. og aarlig Refusion til Nykjøbing Latinskole 10 Tdr. Rug, 11 Tdr Byg og 3 Tdr. Havre, at der paa Sognets Kirketiende hviler Kapital 1100 Kr. og at Husfolkene i Fjendstrup have fri Stolestader i Kirken. Iøvrigt pantsætter Ejendommen tilligemed alle dertil hørende Bygninger med deres mur- og nagelfaste Appertinenttier (derunder Kaakkelovne) Bygningernes Assurancesum, Besætningen og Inventariet, den til enhver Tid paa Ejendommen værende Gjødning og Afgrøde i Straa, Hø og utærsket Sæd og Assurancen paa alt dette med al af Ejendommen faldende Leje og Interesse samt i enhver Forøgelse og Forbedring, som Ejendommen eller de øvrige omnævnte pantsatte Gjendstande senere maatte undergaa.
Udebliver jeg med Betalingen af forfaldne Renter over 8 Dage fra Forfaldsdagen, hvis jeg lader Pantet forringe eller paadrager det Restancer af Skatter og Afgifter eller af andre Præstationer og Behæftelser, som ere prioriterede forud for nærværende Fordring, eller ikke paa Anfordring Dokumenteres, at ingen saadanne Restancer findes, eller hvis jeg undlader at holde Bygningerne, Besætningen, Inventariet og Produktbeholdningerneerne er i etc. assurerede mod Ildsvaade til deres Værdi hvis mit Bo kommer under Skiftebehandling, eller hvis jeg iøvrigt undlader nøjagtigt at opfylde mine Forpligtelser efter nærværende Obligation, da er hele min Gjæld efter samme strax og uden Opsigelse forfalden til skadesløs Betaling. Ligesaa forfalder Kapitalen strax og uden Opsigelse til Betaling, saafremt jeg ved Kjøbekontrakt, Skjøde eller andet Dokument afhænder den pantsatte Ejendom.
Naar Kreditor maatte forlange saadant, er jeg pligtig at godtgjøre, at det Pantsatte er behørig assureret.
I Søgsmaals-
Tilfælde i Anledning af nærværende Gjældsforhold er jeg og mine Arvinger - der hæfte en for alle og alle for en for mine Forpligtelser efter denne Obligation - underkastede den ved Frd af 25de Januar 1828 hjemlede hurtige Retsforfølgning og pligtige at give Møde for Stubbekjøbing Forligskreds Forligskommissionen og Stubbekjøbing Herreds Jurisdiktion som første Instants.- Forligsindkaldelse, Stævning og Dom med Varsel som til indenherredsboende kan forkyndes paa den pantsatte Ejendom med samme Retsvirkning som paa min Bopæl.
Kreditor har Ret til i de i Lov af 29de Marts 1873 § 15 nævnte Tilfælde at gjøre Exekution i Pantet uden Lovmaal og Dom hvilken Ret ogsaa skal kunne gjøres gjældende i Tilfælde af Udeblivelse med Renter.
Udstedt i Nykjøbing p. F. d. 23de Juni 1888.
Rasmus Hansen.
Til Vitterlighed ogsaa om Rigtig Datering.
C. Gustavsen. C. Chr. Damgaard.
Læst inden Stubbekjøbing Herreds Ret d. 3die Juli 1888
Wineken
(L. S.)