Panteobligation
Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.
1.
Stempel 2,15 Ø.
Aflæst Afdrag 1000 Kr og læst Moderation 12/11 1895 Nr. 4.
Udslettet 2/11 1909 N. 4.
Jeg underskrevne Møllebygger og Husejer Ole Torkildsen i Maglebrænde erkender herved at være Købmand P. W. Wulff i Stubbekjøbing den Sum 1297 Kr. 48 Øre skyldig. Thi forpligter jeg mig og mine Arvinger, disse En for Alle og Alle for En, til skadesløst at tilbagebetale fornævnte Et Tusinde To Hundrede Niti Syg Kroner 48 Øre efter ½ Aars Opsigelse i en 11 Juni eller 11 December Termin og til fra 11 Juni d. A. til Betaling sker at forrente samme med 5 p. Ct. p. A., der erlægges med Halvdelen i hver 11 Juni og hver 11 December Termin.
Til Sikkerhed for skadesløs Betaling paa Kreditors Bopæl heri Riget af kapital, Renter, Rentes Renter og alle i Anledning af Fordringens Sikrelse, Opsigelse og Inddrivelse paaløbende Omkostninger pantsætter jeg herved med 1) med 1 Prioritet den mig ifølge tinglæst Skøde tilhørende Parcel Matr. Nr. 17 i Maglebrænde By og Sogn med Bygninger og Tilliggende, af Hartkorn 2 Album, Gammelskat 32 Øre, samt Konge- og Kirketiende og 2) med oprykkende Prioritet næstefter til Dato tinglæste Hæftelser de mig ifølge tinglæst Skøde tilhørende Ejendom Parceller Matr. Nr. 8c, 8g, 16c og 16h af Maglebrænde By og Sogn med Bygninger og Tilliggende henholdsvis af Hartkorn ¾ Alb., ¼ Alb., ¾ Alb., 0 Alb., og Gammelskat 12 Øre, 7 Øre, 12 Øre, 2 Øre samt Konge- og Kirketiende, samt med de forannævnte Prioriteter, Bygningernes mur og nagelfaste Tilbehør, hvorunder Kakkelovne og Komfurindretninger skulle henregnes, Bygningernes og øvrige pantsatte Ejendeles Assurancesum saavelsom al af Ejendommen gaaende Leje og anden Interesse.
Saafremt jeg ikke erlægger Renten fuldtud til Forfaldstid eller jeg afhænder Pantet eller nogen Del deraf, være sig ved Skøde, Købekontrakt eller andet Dokument, eller jeg undlader at holde Bygningerne vel
vedlige og brandforsikrede til fuld Værdi, eller jeg paadrager Pantet nogen Restance af Skatter, Afgifter eller andre Byrder, da er i ethvert af disse Tilfælde Kapital og Renter straks forfaldne til Betaling.
I Søgsmaalstilfælde ere jeg og Arvinger underkastede den hurtige Retsforfølgning efter Frd. 25 Januar 1828 og pligtige til, hvor vi end bo eller opholde os, at møde for den Forligskommission og Ret, hvorunder Pantet hører, efter Varsel som til indenherreds Mand forkyndt paa den pantsatte, hvorhos jeg vedtager, at der uden foregaaende Lovmaal (Forlig eller Dom) skal kunne gøres Udlæg i Pantet i de i Lov 29 Marts 1873 § 15 ommeldte Tilfælde.
Det bemærkes, at Adkomsten paa Konge- og Kirketienden af Matr. Nr. 16c og 16h er mangelfuldt, at der paa Matr. Nr. 8c og 8g hæfter Deklaration angaaende Vej- og Brøndrettighed, at der hviler Præstetiende paa de pantsatte Ejendomme, at Matr. Nr. 17c er udstykket fra Gaarden Matr. Nr. 17 i Maglebrænde paa hvilken Ejendom der ifølge Deklaration hviler Forpligtelse til at afse Grund til en Vindmølle og Vej til samme, men at nævnte Mølle og Vej, ikke ere beliggende paa Matr. Nr. 17c, at der paa Matr. Nr. 17c hæfter Brøndservitut og Forpligtelse til at taale en Rørløsning fra Brønden ind paa en Naboejendom, at der paa Maglebrænde Sogns Kongetiende hviler kgl. Kapital 1300 Kr. og aarlig Refusion til Nykjøbing Latinskole 10 Tdr. Rug, 11 Tdr. Byg, 3 Tdr. Havre, at der paa samme Sogns Kirketiende hæfter Kapital 1100 Kr., der dog skal være betalt, hvorhos Husfolkene i Fjendstrup have fri Stolestader i Kirken, at de pantsatte Parceller høre under Stangerup Gods, i hvilken Henseende fremhæves, at der paa hver hel Gaard under Godset hæfter 83 Kr. 62 Øre med solidarisk Ansvarlighed for udstykkede Parceller og paa hele Stangerup Gods aarlige Refusioner til Beløb 193 Kr 88 Øre og Naturalier, der ikke ere ansatte til Pengeværdi.
Til Bekræftelse under min Haand i 2 Vidners Overværelse-
Ved Nærværelse i Stubbekjøbing den 24 Maj 1892.
Ole Torkildsen
Til Vitterlighed, ogsaa om rigtig Datering
L. Ravnsgaard. J. Rasmussen.
Læst inden Stb. Herreds Ret den 31 Maj 1892. Matr. Nr. 8c, 8g, 16c og 16h ere forud behæftede i Forening med Pantegæld til Beløb 1700 Kr., Matr. Nr. 8g og 16h i Forening endvidere med Pantegæld til Beløb 250 Kr. og Matr. Nr. 8c og 16c i Forening endvidere med Pantegæld til Beløb 1000 Kr.
P. M. Anker.
(L. S.)