Panteobligation
Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.
2.
Stempel Kr. 6,65.
Udsl. 20/6 99 No 24..
Underskrevne Parcellist Niels Jørgen Pedersen af Maglebrænde erkender herved at være skyldig til Stiftshospitalet i Nykøbing paa Falster den Sum 4000 Kr., hvilke fire Tusinde Kroner jeg herved forpligter mig og mine Arvinger, disse in solidum, at tilbagebetale nævnte min Kreditor eller anden retmæssig Ejer af denne Forskrivning i den 11. Juni eller 11. December Termin, hvortil Kapitalen med er Fjerdingaars Opsigelse fra Kreditors men med et halvt Aars Opsigelse fra min Side maatte blive opsagt til Udbetaling, samt til imidlertid deraf at svare i aarlig Rente 4, fire, pro Cent, der erlægges med Halvdelen i hver af de tvende fornævnte Terminer, første Gang i 11 December Termin d. A. Saavel Renter som i sin Kapitalen erlægges skadesløst i enhver Henseende til Hospitalets Forstander paa Bopæl eller andet Sted inden Riget.
Til Sikkerhed for skadesløs Betaling af nævnte Kapital med Renter, Rentes Renter og mulige Strafrenter, samt alle i Anledning af Kapitalens Opsigelse, dennes eller Renternes Indfordring og Inddrivelse paaløbende Omkostninger, Sagføresalær derunder indbefattetm pantsætter jeg herved med første Prioritets Panteret den mig tilhørende Ejendom Matr. Nr. 15c af Maglebrænde By og Sogn, skyldsat for Hartkorn 1 Td. 2 Skp. 3 Fdk. 0¾ Alb, Gammelskat 21 Kr. 70 Øre tilligemed denne Ejendoms Konge- og Kirketiende. Panteretten omfatter saavel Ejendommens Grund som Bygninger, disses mur- og nagelfaste Appertinentier, hvorunder Kakkelovne, Komfur og indmurede Gryder, Ejendommens Besætning, Inventarium og Avlsredskaber, dens Avl, Afgrøde og Gødning, i Hus og paa Marken, dens Hegn, Ledde og Plantninger, al af Ejendommen gaaende Leje og anden Interesse, alle vedrørende Assurancesummer og det hele, som det nu er er eller forøget og forbedret maatte blive.
Det bemærkes, at Ejendommen henhører under Stangerup Gods, og at der paa hver hel Gaard under Godset hviler Kapital Kr. 83,62, for hvilket Beløb udstykkede Parceller ere solidarisk ansvarlige, ligesom der paa hele Godset hviler aarlige Refusioner til Beløb 193 Kr. 88 Øre foruden en Del Naturalier, der ikke ere anslaaede til Penge. Endvidere bemærkes, at der paa Sognets Kongetiende hviler kgl. kapital 1300 Kr. og aarlig Refusion stor 10 Tdr. Rug, 11 Td. Byg og 3 Tdr. Havre, at der paa Sognets Kirketiende hviler Kapital 1100 Kr., der dog skal være
betalt, hvorhos Husfolkene i Fjendstrup have fri Stolestader i Kirken, og at Ejendommens Præstetiende svares med 1 Skp. 3¾ Fdk. Hvede, Rug, Havre og Ærter af hver Sort og 3 Skp. 3½ Fdk. Byg, dens Kvægtiende til Præsten med 1 Fdk. Byg.
Skulde jeg udeblive med Renter over rette Forfaldstid, ikke tilbørligen vedligeholde Pantet, undlade at holde det brandforsikret til rette Værdi, i hvilken Henseende bemærkes, at Bygningerne skulle holdes assurerede i et af de af Justitsministeriet godkendte Forskiringsselskaber for Udlaan af Umyndiges Midler. - paadrage det Restancer af Skatter, Afgifter, Tiender eller Renter og Afdrag af andre prioriterede Kapitaler, skulde mit Bo komme under Konkursbehandling eller der for nogen som helst Fordring maatte blive gjort Udlæg i Pantet, eller hvis saadanne den pantsatte Ejendom overgaar i Trediemands Ejendomsbesiddelse, da skal i ethvert Tilfælde, hvis Kreditor forlanger det, Kapitalen med vedhængende Renter straks og uden Opsigelse være forfalden til skadesløs Betaling. I alle i Lov 29 Marts 1873 § 15 ommeldte Tilfælde skal det staa Kreditor frit for at inddrive sin Fordring ved Eksekution i Pantet og sammes Realisation efter lovlig Omgang, alt uden foregaaende Lovmaal og Dom.
I Søgsmaalstilfælde ere jeg og Arvinger underkastede den hurtige Retsforfølgning efter Frd. 25 Januar 1828 samt pligtige, uanset hvor vi maatte be eller opholde os, at give Møde for Stubbekøbing Forligskommision og Herredsting, efter Kald og Varsel som til indenherreds Mand, forkyndt paa den pantsatte Ejendom, hvor ogsaa mulige Domme og Kendelser nærværende Gældsforhold vedrørende skulle kunne forkyndes for os, uanset om vi have Bopæl andet Steds, ligesom Eksekution der kan paabegyndes.
Til bekræftelse med min Underskrift vidnefast.
Maglebrænde p. t. Stubbekøbing den 19. November 1892.
N. Jørgen Pedersen.
Til Vitterlighed for Underskriftens Ægthed og Dateringens Rigtighed samt om at Obligationen er oplæst for Debitor
Magnus Huus H. Munk.
Læst inden Stb. Herreds Ret den 22. November 1892.
P. M. Anker. (L. S.)