Panteobligation

27 Juli 1897

Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.


4.

Stempel Kr 14,40

Udslettet den 1 Septbr. 1908 nr. 9.

Fornyelses Panteobligation - stor 8666 Kr 83 Øre - fra Gaardejer Lars Jørgen Andersen til Kreditkassen for Landejendomme i Østifterne med Pant i Ejendommen Matr Nr 1a i Alkestrup, By, Maglebrænde Sogn, Stubbekjøbing Herred, Maribo Amt, med tilhørende Konge- og Kirketiende.

Fornyelses-Panteobligation.

Undertegnede Gaardejer Lars Jørgen Andersen i Alkestrup, som er bleven Ejer af den ifølge Panteobligation tinglæst den 17 Juni 1879 af Gaardejer Jens Hansen ibd til den 1ste Serie af Kreditkassen for Landejendomme i Østifterne pantsatte Ejendom Matr Nr 1a i Alkestrup, By, Maglebrænde Sogn, Stubbekjøbing Herred, Maribo Amt, overtager herved den ifølge foranstaaende Obligation tilbagestaaende Restgæld 8666 Kr 83 Øre og erkender saaledes, at jeg ved at indtræde i forrige Debitors Sted som Medlem af bemeldte Serie er beven skyldig til samme Otte Tusinde, Seks Hundrede, Seks og Tresindstyve Kroner 83 Øre.
I Forhold til den oprindelig stiftede Gæld 9500 Kr, skriver Ni Tusinde, Fem Hundrede Kroner, bliver jeg saaledes, overensstemmende med Kreditkassens Statuter, solidarisk ansvarlig med Kassens øvrige Debitorer af dens 1ste Serie for alle af denne Serie indgaaede Forpligtelser, indtil jeg paa statutmæssig Maade er udtraadt af Serien og mit Mellemværende med Foreningen er blevet fuldkommen berigtiget.
Af Gældens ovennævnte oprindelige Beløb erlægger jeg aarlig 4½ p Ct; hvoraf tilfalder ⅕ p Ct Seriens Reserve- og Administrationsfond : af de tilbageblivende 4 3/10 p Ct ere 3½ p Ct af den til enhver Tid skyldige Kapital Rente, ½ p Ct af den til enhver Tid skyldige Kapital henlægges til Seriens særlige Fond, og det Øvrige afskrives som Afdrag paa Gælden. Saafremt Laanet ikke maatte være indfriet inden den 124de Termion efter dets Stiftelse, indbetales Resten af det i nævnte Termin tilligemed den sidste halvaarlige Ydelse.
Disse Ydelser erlægges halvaarlig i hver 11 Juni og 11 December Termin med Halvdelen hver Gang, og første Gang i 11 December Termin 1897 for det da forløbne Halvaar.
Naar denne Betaling prompte præsteres og de øvrige i denne Obligation stipulerede Forpligtelser nøjagtigen efterkommes, er Gælden uopsigelig fra Kreditkassens Side, saalænge den nedenfor pantsatte Ejendom vedbliver at tilhøre mig, hvorimod det, naar Ejendommen gaar over til en ny Ejer, beror paa Kreditkassens Bestyrelse om den, eventuelt efterat Ejendommen er bleven underkastet en ny Taksation, vil lade den nye Ejer indtræde i mine Forhold til Kassen mod at udstede en nu Forskrivning. I Tilfælde af Udparcellering forholdes der efter Statuternes §16, 1ste og 2den Passus. Derimod staar det mig eller mine Arvinger frit for, med 6 Maaneders Varsel, til en af de ovennævnte Terminer at opsige enten hele Restgælden eller hvilketsomhelst større eller mindre Beløb af samme, der er et Multiplum af 100 Kroner.
Alle Indbetalinger skulle erlægges portofrit paa Kassens Hovedkontor i Kjøbenhavn eller paa det mig nærmere Kontor, hvortil jeg maatte være henvist.
Til Sikkerhed for skadesløs Betaling af Alt, hvad jg efter denne Obligation til enhver Tid maatte være Foreningen skyldig, vær sig Kapital, Renter, Bidrag

Tingdagen den 27 Juli 1897.

til Reserve- og Administrationsfonden eller mulige Omkostninger i Anledning af Fordringens Sikrelse og Inddrivelse, saavelsom overhovedet for Opfyldelsen af mine Forpligtelser som Medlem af Foreningen, pantsætter jeg herved med Prioritet efter Bankhæftelsen, aarlig Afgift og Aftægt samt Pantegæld til det Classenske Fideikommis stor 3400 Kroner den mig ifølge Skøde, tinglæst den 2 Marts 1897, tilhørende Ejendom Matr Nr 1a i Alkestrup By, Maglebrænde Sogn, Stubbekjøbing Herred, Maribo Amt, skyldsat for Hartkorn 5 Td 7 Skp 3 Fdk 1¼ Alb med Gammelskat 90 Kr 72 Øre og bestaaende af 51 11090/14000 Tdr Land, med tilhørende Konge- og Kirketiende, tilligemed alle dertil hørende Bygninger, med deri værende mur- og nagelfaste Appertinentier, Kakkelovne derunder indbefattede, Bygningernes Assurancesum, den til enhver Tid paa Ejendommen værende Besætning og Inventarium, Sæd og Afgrøde paa Marken eller i Husene, samt Gødningen, og Assurancen paa alt dette, med videre af Ejendommen faldende Indtægt og Interesse, hvilken Ejendom ved en den 21 Marts 1879 afholdt Taksationsforretning er ansat til en Værdi i Handel og Vandel af 38000 Kr, og hvis Bygninger for Tiden ere forsikrede i Brandkassen for 9658 Kr.
Forsaavidt ..... v Fol 116 ..... som Forordn. af 25 Januar 1828 foreskriver.
Det bemærkes, 1) at Adkomstdokumenter forinden Tinglæsningen skulle forevises paa Corselitze Godskontor ; 2) at der paahviler Ejendommen en aarlig Bygafgift til det Classenske Fideikommis af 17 Td 7 Skp 2¼, der betales med Penge efter hvert Aars Kapitalstakst ; 3) at der paa hele Maglebrænde Sogns Kongetiende hviler kongelig Kapital 1300 Kr og aarlig Refusion til Nykjøbing Latinskole stor 10 Td Rug, 11 Td Byg og 3 Td Havre ; 4) at der paa hele Maglebrænde Sogns Kirketiende hviler kongelig Kapital 1100 Kr, der dog skal være betalt, hvorhos Husfolkene i Fjendstrup have fri Stolestader i Kirken ; 5) at Ejendommen er tiendepligtig.

Alkestrup, skrevet i Stubbekjøbing den 22 Juli 1897
L. J. Andersen

Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Dateringens Rigtighed
J. Johs Rasmussen H Munk
Herredsfuldmægtige Stubbekjøbing

Læst inden Stb Herreds Ret den 27 Juli 1897

P. M. Anker (LS)