Panteobligation

5 April 1898

Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.


11.

Stempel 20 Kr.

13/2 1906 1906 nr. 13, Læst Paategn.

Udslettet 14/6 1910 N. 22.

Panteobligation.

Jeg underskrevne Gaardejer Rasmus Nielsen Lollike af Maglebrænde erkender herved, at jeg ved Købet af den nedenfor pantsatte Ejendom er bleven skyldig til fhv. Gaardejer Jens Pedersen Tvedemand af Falkerslev den Sum 12000 Kr, siger Tolv Tusinde Kroner.
Denne Kapital forpligter jeg mig til skadesløst at betale efter ½ Aars Opsigelse i en 11 Juni eller 11 Decbr Termin jft dog nedenfor og saalænge den hos mig indestaar at forrente samme med 4 pro cent pro anno, der erlægges med Halvdelen i hver ordinær Termin inden den 18de i Terminsmaanederne paa Kreditors Bopæl uden speciel Anfordring. For Tidsrummet til 11 Juni d. A. svares ingen Rente. fra 11 Juni d. A. til 11 Juni n. A. beregnes Renten med 2% p. a.
Saafremt jeg nogensinde udebliver med Renten over Forfaldstid eller jeg paadrager Pantet Restander af Renter af bedre Prioriteter eller af Skatter, Afgifter eller Dele deraf ved Skøde, Købekontrakt eller andet Dokument, eller jeg ikke holder Bygningerne, Besætningen og Inventariet vel vedlige og forsikrede mod Brandskade til fuld Værdi, da er i ethvert enkelt af disse Tilfælde Kapitalen med alt deraf Dependerende strax uden videre Opsigelse eller Henstand forfalden til Udbetaling.
Ligesom jeg vedtager, at Kreditor for Alt, hvad han har at fordre efter nærværende Forskrivning, naar Forfaldstiden er kommet, under Iagttagelse af Reglerne i Lov af 29 Marts 1873 § 15 skal uden foregaaende Lovmaal (Forlig eller Dom) kunne gøre Udlæg i Pantet, saaledes underkaster jeg mig i Søgsmaalstilfælde den ved Frd 25 Januar 1828 hjemlede hurtigere Retsforfølgning.

Tingdagen den 5 April 1898

Iøvrigt er jeg uden Hensyn til mit personlige Værneting pligtig at møde og svare for den Forligskommission og Ret, hvorunder Pantet hører, og skulle alle Indkaldelser, Stævninger og Afkrævninger ved Fogden, samt Forkyndelser, sigtende til Inddrivelse af Gælden efter denne Obligation kunne ske paa den pantsatte Ejendom med for mig bindende Retskraft og med Varsel som til indenherreds Mand, uanset at jeg ikke længere der maatte bo eller opholde mig.
Mine Arvinger, der En for Alle og Alle for En skulle opfylde nærværende Forskrivning, ere underkastede samme Forpligtelser som jeg.
Til Sikkerhed for skadesløs Betaling af Kapital, Renter og alle mulige Omkostninger ved Fordringens Sikrelse, Inddrivelse, Opsigelse etc. giver jeg herved Prioritet og Panteret med Oprykningsret næstefter kgl Kapital Kr 110,06, hvoraf dog formentlig Matr Nr 14c af Hartkorn 2 Td 1 Skp 3 Fdk 0¾ Alb skal tilsvare Andel efter sit Hartkorn, og Gæld til Kreditkassen for Landejendomme i Østifterne, oprindelig stor 8500 Kr med solidariske og andre statutmæssige Forpligtelser, deriblandt højere aarlig Ydelse end 4% i Forhold til denne Sum, nu nedbragt til 839,30 Kr uden at dette dog kan ses af Pantebøgerne, i den mig ifølge Skøde, der tinglæses samtidig hermed, tilhørende Ejendom Matr Nr 14a af Maglebrænde By og Sogn med Bygninger og Tilliggende af Hartkorn 3 Td 4 Skp 2 Fdk 0¼ Alb, Gammelskat Kr 54,23 med Konge- og Kirketiende saa og i Ejendommens Bygninger, mur- og nagelfaste Appertinentier, deriblandt Kakkelovne, Komfurer og indmurede Kedler, Besætning og Inventarium, Afgrøde i Straa, Hø og utærsket Sæd i Hus eller paa Mark samt Gødning, Bygningernes m. V.s Assurancesum, Leje og al anden Interesse.
Til Bekræftelse under min Haand i Overværelse af Vidner med Tilføjende, at Kapitalen er uopsigelig fra Kreditors Side, saa længe han og Hustru, Maren Hansdatter, begge eller en af dem lever, dog med Forbehold af hans Ret efter Obligationens 3die Afsnit, at Ejendommen henhører under Stangerup Gods, i hvilken Henseende bemærkes, at paa hver hel Gaard under Godset hviler Kapital Kr 83,62 for hvilket Beløb udstykkede Parceller ere solidarisk ansvarlige, ligesoder paa hele Godset hviler aarlige Refusioner til Beløb Kr 193,88 foruden en Del Naturalpræstationer, der ikke ere anslaaede til Penge, at der paa Maglebrænde Sogns Kongetiende hviler Kapital Kr 1300,00 og aarlig Refusion stor 10 Td Rug, 11 Td Byg og 3 Td Havre, at der paa Maglebrænde Sogns Kirketiende hviler Kapital Kr 1100,00, der dog skal være betalt, hvorhos Husfolkene i Fjendstrup have fri Stolestader i Kirken samt at Gaarden er solidarisk ansvarlig med de øvrige Gaarde under Stangerup Gods, hvori indestaar kgl Kapitaler, for disse Kapitaler.

Skrevet i Stubbekjøbing den 30 Marts 1898
Rasmus Nielsen Lollike

Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Dateringens Rigtighed
A. Pedersen Hare H. Munk

Læst inden Stb Herreds Ret den 5 April 1898

P. M. Anker (LS)