Panteobligation

26 Maj 1903

Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.


7.

Stempel : 3 Kr. 30 Øre.

5/2 1917 N 9 udslettet 600 Kr.

31/8 1909 N. 17a og b udslettet Afdrag 1000 Kr.
og læst Paategning - 7/7 1914 No 15 læst Transport.

Panteobligation.

Jeg underskrevne Gaardeier Peder Otto Pedersen af Alkestrup erkjender herved, at jeg ved Kjøbet af den nedenfor pantsatte Eiendom er bleven skyldig til
min Søster Hanne Theodora Hansen f. Pedersen, gift med Tøffelmager Hans Peder Hansen af Alkestrup
min Søster Hanne Theodora Hansen f. Pedersen, gift med Tøffelmager Hans Peder Hansen af Alkestrup ..................................................................................... 400 Kr.
min Broder Jørgen Pedersen, for Tiden i America, den Sum ................................ 400 -
min Søster Martha Louise Olsen, f. Pedersen, gift med Huseier Hans Peder Olsen af Falkerslev den Sum .................................................................................. 400 -
min Broder Theodor Pedersen, for Tiden i America, den Sum ............................. 400 -
min Søster ugift Marie Pedersen af Alkestrup den Sum ........................................ 400 -
______ __
tilsammen ..... 2000 Kr.
Disse To Tusinde Kroner henstaa rentefri og uopsigelige hos mig, saalænge mine Forældre Peder Rasmussen og Hustru Ane Margrethe f. Gregersen, begge eller en af dem, lever. Capitalen betales uden foregaaende Opsigelse i den første Juni eller December Termin, der indtræffer et fuldt Halvaar efter at den Længstlevende af mine Forældre er afgaaet ved Døden med Renter 4 pro cent pro anno fra den nærmest forudgaaende Juni eller December Termin (d: med Renter for et halvt Aar)
Saafremt der for nogen forud prioriteret Fordring eller for Skatter, Afgifter, Aftægt eller Tiende maatte blive foretaget Udlæg eller Udpantning i det nedenfor stillede Pant, eller jeg maatte afhænde den pantsatte Eiendom eller Dele deraf paa anden Maade maatte skifte Eier, eller jeg ikke holder Pantet vel vedlige, eller jeg undlader at holde Bygningerne, Besætningen eller Inventariet forsikrede mod Brandskade til fuld Værdi, da er i ethvert enkelt af de anførte Tilfælde Capitalen med alt deraf Dependerende strax uden

Thingdagen den 26de Mai 1903.

videre Opsigelse eller Henstand forfalden til Udbetaling, fornævnte Uopsigelighed upaaagtet. Den mig indrømmede Uopsigelighed og Rentefrihed skal dog ogsaa tilkomme min eventuelle Enke, saalænge hun ikke indgaaer nyt Ægteskab.
Ligesom jeg vedtager, at Creditorerne for alt, hvad de have at fordre efter nærværende Forskrivning, skulle, naar Forfaldstiden er kommet, under Iagttagelse af Reglerne i Lov af 29 Marts 1873 § 15 uden foregaaende Lovmaal og Dom kunne gøre Udlæg i Pantet, saaledes underkaster jeg mig i Søgsmaals Tilfælde den hurtige Retsforfølgning efter Frd. 25 Januar 1828.
Iøvrigt er jeg uden Hensyn til mit personlige Værnething pligtig til at møde og svare for den Forligskommission og Ret, hvorunder Pantet hører, og skulle alle Indkaldelser, Stævninger og Afkrævninger ved Fogden samt Forkyndelser sigtende til Inddrivelse af Gjælden efter denne Obligation kunne ske paa den pantsatte Eiendom med for mig bindende Retskraft og med Varsel som til indenherreds Mand, uanset at jeg ikke der maatte bo eller opholde mig.
Mine Arvinger, der en for alle og alle for en skulle opfylde nærværende Forskrivning, ere underkastede samme Forpligtelse som jeg.
Til Sikkerhed for skadesløs Betaling af Capital, Renter og alle mulige Omkostninger ved Fordringens Sikrelse, Inddrivelse, Opsigelse etc giver jeg herved Prioritet og Panteret næstefter aarlig Bygafgift 12 Tdr. 0 Skp. 2¾ Fdk., der betales til det Classenske Fideicommis med Penge efter hvert Aars Capitalstaxt, og Pantegjæld 17800 Kr. til høiere aarlig Ydelse end 4% eventuelt Creditforeningsmidler med solidariske og andre statutmæssige Forpligtelser samt Aftægt til mine Forældre capitaliseret til 3200 Kr. i den mig ifølge Skjøde af Dags Dato, der vil blive thinglæst samtidig hermed, tilhørende Eiendom af Alkestrup By, Maglebrænde Sogn, skyldsat under
Matr. Nr. 5a for Hartkorn 3 Tdr. 5 Skp. 2 Fdk. 1 Alb., Glskat Kr 47,31 og
¨ ¨ 5c for Do 0 - 2 - 2 - - , " " 4,22
med Bygninger og Tilliggende, Konge- og Kirketiende, Bygningernes mur- og nagelfaste Appertinentier derunder Kakkelovne, Komfurer og indmurede Kjedler, Besætning, Inventarium, Afgrøde i Straa, Hø og utærsket Sæd i Hus og paa Mark samt Gjødning, Bygningernes og Løsørets Assurancesum, Leie og al anden Interesse. Det bemærkes, at Adkomstdokumenter forinden Thinglæsningen skulle forevises paa Corselitze Godskontor, at der paa Sognets Kirketiende hviler 1100 Kr.. der dog skal være betalt, hvorhos Husfolkene i Fjendstrup have fri Stolestader i Kirken, og at der paa Sognets Kongetiende hviler Gjæld 1300 Kr. og aarlig Refusion stor 10 Tdr. Rug, 11 Tdr. Byg og 3 Tdr. Havre.

Til Bekræftelse med min Underskrift i Vidners Overværelse.

Skrevet i Stubbekøbing den 20de Mai 1903.
Peder Otto Pedersen.

Til Vitterlighed ogsaa om rigtig Datering : J. C. Kronmann. H. Munk.

Læst inden Stubbekøbing Herreds Ret den 26de Mai 1903.

Schultz.
(L: S.).