Skifteretsattest

11 Maj 1885

Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.

1885 den 11 Mai Efter Kl 2 blev Stubbekjøbing Herreds Skifteret sat paa Raadhuset i Stubbekjøbing og i den ordinære Skifteforvalters Sygdomsforfald adm. af cand. jur. Madsen i Forventning af Stiftamtets Sanktion hvor da i Overværelse af Politibetjent Huus og Kontorist Mathisen samt Vidner blev foretaget
Boet efter fhv. Møller Rasmus Hansen af Maglebrænde, der er død i Stubbekjøbing den 7 Mai d. a.
Tøffelmager Lars Jørgensen af Gunsemagle mødte og forklarede, at den Afdøde, der ingensinde har været gift, ikke efterlader Livsarvinger, men derimod Sødskende.
Hans var en Søn af afdøde Væver Hans Peter Jørgen Rasmussen, der var 2 Gange gift og har haft følgende Børn:
A. I Ægteskab med Ane Magdalene Larsdatter, død
1. Maren Hansdatter, gift med Væver Frederik Christian Hvid i Maglebrænde,
2. nu afdøde Rasmus Hansen
B. I Ægteskab med Maren Pedersdatter, død
1. Kirstine Hansdatter, gift med Tøffelmager Lars Jørgensen af Gunsemagle,
2. Møller Peter Hansen i Utah i Nord-Amerika.
Af Arvingerne mødte foruden Tøffelmager Lars Jørgensen endvidere Væver F. C. Hvid; for den fraværende Peter Hansen beskikkedes Sognefoged J. F. Damm af Maglebrænde som Tilsynsværge, og Damm, der var til Stede, modtog Beskikkelsen.
Tilstedeværende Damm oplyste, at Afdøde ejer et ubehæftet Hus med Jord i Maglebrænde og desforuden havde Bankobligationer til Beløb 9000 Kr., hvorimod han næppe efterlader sig Gjæld af Betydning. Det vedtages derfor at vedgaa Arv og Gjæld i Boet, hvilket Skifteforvalteren paa den Fraværendes Vegne Intet fandt at erindre imod.
Registreringen af Boet vil blive foretaget førstkommende Onsdag den 13de Formiddag Kl. 8, hvilket _____dedes Arvingerne.
Det vedtages at indkalde Arvinger og Kreditorer med respective 6 og 3 Maaneders Varsel.
Det vedtages ved offentlig Auktion at bortsælge den Boet tilhørende faste Ejendom i Maglebrænde efter Konditioner, det overlades til Skifteretten at affatte. Endvidere vedtages det at bortsælge Løsøreeffekterne ved Auktion og til Inkassator at antage Fuldmægtig Gjern med Kredit til Mortensdag.
Overretssagfører Ravnsgaard mødte derpaa og bemærkede, at Afdøde hos ham har deponeret en Bunke Nøgler henhørende til Huset i Maglebrænde samt tvende Obligationer udstedte af Møller Jørgen Christian Olsen i Tostenæs til Afdøde for respective 8000 Kr. og 1000 Kr., hvilket alt han afleverede i Skifterettens Forvaring tilligemed en Pakke Papirer, der ved Eftersyn viste sig at være Dokumenter vedrørende Ejendommen Matr. No 32 i Maglebrænde, hvilken Afdøde besad i Følge Skjøde af 14 Decbr. 1883. Endelig fremlagde Overretssagfører Ravnsgaard en Forsikringspolice Litr. a II No 3484 med Livsforsikrings= og Forsørgelsesanstalten af 1871 dateret 10 April d. A. ved hvilken der er sikret Afdøde en Livsvarig Livrente af 400 Kr. aarlig.
Det passerede oplæst og underskrevet.
J.F.Damm.
Fr.C.Hvid
Lars Jørgensen m.f.P.
HRavnsgaard

Boet udsat.
Retten hævet.
TMMadsen kst

Vidner
Magnus Huus
PMathisen.