Skøde
Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.
No 3.
Jeg underskrevne Niels Nielsen af Virket, der med hosfølgende Kjøbecontract, dateret 26 Februar 1873 (: skrevet paa steplet Papir til Taxt 4 Rdl. 32 s :) for 600 Rdl. har afhændet den samlede Eiendom Matr. No 23 i Maglebrænde til Hans Hemmingsen, skjøder herved til Huusmand Niels Peder Nielsen, hvem H. Hemmingsen ved medfølgende Transport Kjøbecontract dateret 10 Februar 1874 (: skrevet paa stemplet Papir til Taxt 2 Rdl. 64 s :) for 350 Rdl. har overdraget sin Ret til at erholde Skjøde paa den til Eiendommen hørende Jordlod - bemeldte Jordlod, som i Henhold til Indenrigsministeriets Udstykningsapprobation af 24 Juni 1874 under Matr. No 23a i Maglebrænde er ansat til Hartkorn 1 Skp. Gammelskat 88 Skilling. Præstetienden andrager 3¾ Fdk. Byg aarlig. Jordlodden, der i Henhold til Udstykningstilladelsen skal bebygges inden 2 Aar eller forenes med anden Eiendom, bliver forenet med Kjøberens tilgrænsende Eiendom Matr. No 21c i Maglebrænde. Kjøbesummen er berigtiget, og da jeg Hans Hemmingsen ligeledes erkjender at være fyldestgjort for det mig tilkommende Beløb 350 Rdl. eller Syv Hundrede Kroner, hvorhos Kjøberen har paataget sig at udvide den paa Jordlodden hvilende aarlige Græsningsafgift stor 2 Rdl. til Gaardmændene i Maglebrænde, hvilken Afgift capitaliseret andrager 50 Rdl., saa at hele Kjøbesummen udgjør 800 Kroner, skal Jordlodden Matr. No 23a i Maglebrænde herefter tilhøre Niels Peter Nielsen med de samme Byrder og Rettigheder, hvormed jeg Niels Nielsen har eiet den ifølge Adkomst tinglæst 31 Juli 1866. Bemeldte Græsningsafgift, der for fremtiden skal svares af Matr. No 23a alene, har hidtil paahvilet den samelde Eiendom Matr. No 23 i Maglebrænde, uden at der dog i saa Henseende har fundet nogen Notering Sted i Pantebogen. Til Bekræftelse med
vore Underskrifter i Vidners Overværelse.
Skrevet i Stubbekjøbing d. 28 Februar 1875.
Niels Nielsen. Hans Hemmingsen.
Til Vitterlighed.
Gjern. Otto Larsen.
I Henhold til Indenrigsministeriets Skrivelse af 24 Juni 1874 paategnes dette Skjøde til Tinglæsning.
Lolland-Falsters Stiftamt d. 6 Marts 1875.
Holsteen.
Læst inden Stubbekjøbing Herreds Ret d. 9+ Marts 1875.
De paaberaabte paa stemplet Papir skrevne Documenter ere foreviste.
Hastrup cst: