Skøde
Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.
7.
Stempel 5 Kr. 65 Ø.
Underskrevne Gaardejer Rasmus Peder Henriksen Stæhr af Maglebrænde sælger og skjøder herved til Ane Kirstine Clausen af Riserup nu i Bruntofte, den mig tilhørende Ejendom Matr. No 8e og 16g i Maglebrænde By og Sogn med Bygninger og Tilliggende af Hartkorn henholdsvis ¾ Alb og ¼ Alb. samt Gammelskat 14 Øre og 5 Øre og Ejendommens Konge og Kirketiende, saaledes som Ejendommen nu er og forefindes, tilligemed de i Bygningerne værende Kakkalovne og øvrige mur og sømfaste Tilbehør for Kjøbesum 850 Kr. d: Otte Hundrede og Femti Kroner og iøvrigt paa følgende Vilkaar :
1. Kjøberinden overtager Ejendommen med de Rettigheder og Byrder, hvormed den har tilhørt mig, og den tiltrædes strax, saa at den fra Dato staar for Kjøberindens Regning og Risiko i enhver Henseende i og oppebærer hun i Tilfælde af Ildsvaade Assurancesumm.
2. Alle Skatter og Afgifter udredes af Kjøberinden fra og med 1ste Oktober 1882. - Andre Byrder og Naturalydelser udredes ligeledes af Kjøberinden fra samme Tidspunkt.
3. Alle Omkostninger vedrørende denne Afhændelse
udredes af Kjøberinden.
Og da nu Kjøberinden, Ane Christine Clausen har berigtiget Kjøbesummen = 850 Kr. d: Otte Hundrede og Femti Kroner, dels ved at hun til mig har udstedt en fra 11te December Termin 1882 rentebærende Panteobligation for 500 Kr. og dels ved at hun paa anden Maade har fyldestgjort mig for Resten 350 Kroner, saa skal den nævnte Ejendom fra nu af tilhøre hamende med fuldkommen Ejendomsret, fri for enhver Tiltale.
Ejendommen henhører under Stangerup Hospital, i hvilken Henseende bemærkes, at paa det i Forbindelse hermed staaende Stangerup Gods hviler aarlige Refusioner til Beløb = 193 Kr. 87 Øre foruden forskjellige Naturalier og paa enhver oprindelig hel Gaard hviler Kapital = 83 Kr. 62 Øre, hvorfor Parcellerne ere solidarisk ansvarlige - Paa Maglebrænde Sogns Kongetiende hviler kongelig Kapital Kr. 1300 samt aarlig Refusion til Nykjøbing lærde Skole 10 Tdr. Rug, 11 Tdr. Byg og 3 Tdr. Havre, paa Maglebrænde Sogns Kirketiende hviler Kapital 1100 Kroner, der dog skal være betalt, hvorhos Husfolkene i Fjendstrup have fri Stolestader i Kirken.
Af det samlede Matr. No 8a og 16c med flere Parceller svarer Smaaredsel 3 Skp. 1 Fdk. og Kvægtiende til Præsten 1 14/16 Fdk. Byg efter Kapitalstaxt.
Det solgte er jeg pligtig at hjemle paa lovlig Maade.
Maglebrænde den 12te April 1883.
R. H. Stæhr.
Til Vitterlighed.
F. L. Hansen. F. Andersen.
Foranstaaende Skjøde paategnes herved til Tinglæsning med Bemærkning, at der ifølge Indenrigsministeriets Udstykningsapprobation af 20´ Februar 1878 paahviler Matr. No 8c vederlag for Præstetiende ¼ Fdk. Byg.
Lolland-Falsters
Stiftamt den 21´ April 1883.
Holsten.
Læst inden Stubbekjøbing Herreds Ret den 1 Maj 1883.
Madsen
kst. (L. S.)