Skøde
Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.
27.
Stempel 167 Kr. 65 Øre.
d 8/1 1901 N: 77 Læst Paategning.
Bygafgift mm udslettet 11/2 1919 N. 23a
Aftægt udslettet 19/11 1929
Jeg underskrevne Gaardejer Ole Nielsen i Alkestrup sælger, skøder og overdrager herved til min Søn Ungkarl Niels Lauritz Nielsen sammesteds den mig ifølge Skøde, thinglæst 11 September 1866 tilhørende Ejendom i Alkestrup By, Maglebrænde Sogn.
Matr. | N: | 3a | af | Hartkorn | 4 | Td | 1 | Skp | 0 | Fdk | 0½ | Alb, | Glskat | Kr. | 54,97. |
- | " | 3c | " | " | 0 | - | 7 | - | 3 | - | 1½ | -, | " | " | 13,10. |
1, | Køberen tiltræder strax Ejendommene og modtager samme
i den Stand i hvilken den er og forefindes. Med Bygningerne
følge disses mur- og nagelfaste Tilbehør, hvorunder Kakkelovne.
Komfur og indmurede Kedler skulle henregnes. Med Ejendommen følger sammes Besætning, hvoraf fremhæves |
15 Køer, 4 Heste, 5 Grise og Inventarium, hvorunder 6 Landbrugsmaskiner, samt de forhaandenværende Beholdninger af Hø Halm, Korn, Gødning og Stængetræer. | |||
2, | Køberen overtager eller indfrier den i Ejendommen indestaaende Prioritet til Østifternes Kreditforening ...................................................................................... | 10500 | Kr |
- | han har udstedt en Panteobligation stor ................................................................ | 4000 | - |
til sin Søster Maren Kirstine Nielsen, og | |||
- | et Gældsbevis til mig stort ....................................................................................... | 800 | - |
3, | Køberen yder mig og min Hustru Sidsel Kirstine Nielsen
født Larsen, i vor Livstid : enten frit Ophold og Underhold,
være sig Kost, Klæder, Lys, Varme, Vask, Lægehjælp, Medicin,
Pleje og Pasning i Sygdoms- og Alderdomstilfælde - om vi ønske
det overlades os Brugen af et af Gaardens Værelser (efter vort
Valg) med Lys og Varme - samt Brugspenge 100 Kr om Aaret,
at udrede med 50 Kr i hver 11´ Juni og hver 11´ December Termin,
stedse forud for det følgende Halvaar, - eller saafremt
vi maatte blive misfornøjede med nævnte Ophold
og underhold a, Bolig i en Lejlighed der af Køberen indrettes
i den østre Ende af Gaardens søndre Længe, efter vor Anvisning
og som skal bestaa af 2 Værelser (med 2 Kakkelovne hveraf den ene
en Kogekakkelovn), Køkken, Spisekammer, Forstur, Brænderum
samt Adgang til Brønd og Retirade - den nævnte Lejligheds
Vedligeholdelse paahviler Køberen, - b, Lægehjælp og Medicin,
Pleje og Pasning i Sygdoms- og Alderdomstilfælde. c, i Penge aarlig
600 Kr om Aaret hvilke Sex Hundrede Kroner udredes med 150
Kr i hver 11´ Marts, 11´ Juni. 11´ Septbr og 11´ Decbr stedse forud for det
følgende Fjerdingaar. Ved min Hustrus eller min dødelige Afgang
nedsættes denne Pangeydelse til 400 Kr om Aaret for den efterlevende,
der oppebærer de nævnte Fire Hundrede Kroner med
¼ Del til hver af de nysangivne Tidspunkter. Hvad enten vi nyde Ophold eller Valuta for samme i Penge skal Køberen tillige stille et anstændigt Køretøj til vor Disposition, saa ofte vi ønske det, samt ved vor død bekoste vor Begravelse efter Egnens Skik og Brug. |
De foranstaaende Ydelser, der for det stemplede Papirs Skyld, ansættes kapitaliserede til 3800 Kr prioriteres i den herafhændede Ejendom med Bygninger, Konge- og Kirketiende, Besætning, Inventarium, Avl og Afgrøde, Bygningers og øvrige Ejendeles Assurancesum saavelsom i al af Ejendommen m. v. gaaende Leje og anden Interesse næstefter Prioritetsgæld 14500 Kr. hvilke som helst Midler, samleder eller delte, endog til højere Rente end 4% p. a, og Skødet bliver forsaavidt at thinglæse som Behæftelsesdokument. | |
4, | Skatter og Afgifter m. v. Ejendommen paahvilende Byrder forfaldne og herefter forfaldende udredes af Køberen. Det bemærkes, at Adkomstdokumenterne paa Ejendommen skulle forevises paa Corselitze Godskontor forinden Thinglæsning skeer, at der paahviler Ejendommen aarlig Afgift 15 Tdr 2 Skp 3 Fdk Byg efter Kapitalstaxt til det Classenske Fideikommis - at der paa Maglebrænde Sogns Kongetiende hviler Kapital 1300 Kr og aarlig Refusion til Nykjøbing Latinskole 10 Tdr Rug, 11 Tdr Byg, 3 Tdr Havre, samt paa samme Sogns Kirketiende Kapital 1100 Kr, der dog skal være betalt, hvorhos Husfolkene i Fjendstrup have fri Stolestader i Kirken, at der paahviler Matr. No 3a Præstetiende 4 Skp ¾ Fdk Hvede, 4 Skp 0¾ Fdk Rug, 1 Td. 4 Skp 2¼ Fdk Byg, 1 Td 0 Skp 1½ Fdk Havre og Matr. No 3c dito 1 Skp. Hvede, 1 Skp Rug, 3 Skp Byg, 2 Skp Havre, samt at Kvægtiende til Præsten og Smaaredsel til samme svares af Matr. N: 3a og 3c i Forening med henholdsvis 2 1/16 Fdk Byg og 3 Skp 1 Fdk Byg. |
5, | Omkostningerne ved Skødets Udstedelse Stempling og Thinglæsning
med Halvprocentafgift saavelsom ved Aflæsningen af
Hæftelserne til Kreditforeningen udredes af Kjøberen. Efter nærværende Skøde ville nedennævnte Beløb komme i Betragtning ved Beregningen af Stempel for den faste Ejendom. |
Ifølge Post 2 ........................................................................... | 15300 | Kr | |
Iflg Post 3. Aftægten Kapitaliseret ....................................... | 3800 | - | |
Bygafgiften kapitaliseret ...................................................... | 4000 | - | |
Refusion m. v. af Tienderne ................................................. | 300 | - | |
____ | __ | ||
tilsammen | 23400 | Kr |
Men da dette Beløb ikke ekvivalerer det Solgtes Værdi ansættes den faste Ejendom til 25000 Kr og Løsøret til 5000 Kr, hvorefter Stempel er beregnet. |
6, | I Tilfælde af Søgsmaal Handelen vedrørende anvendes |
den hurtige Retsforfølgning efter Frd 25 Januar 1828. |
Ole Nielsen. Niels Lauritz Nielsen
Til Vitterlighed ogsaa om rigtig Datering
L. Ravnsgaard. Willemoes
Forevist paa Corselitze Godskontor den 21 Juni 1900.
Veschou
Pantsætningen for Aftægten i nærværende Skøde fornyes og gentages herved.
Niels Lauritz Nielsen
Til Vitterlighed ogsaa om rigtig Datering
L. Ravnsgaard. Willemoes
Læst inden Stubbekj. Herreds Ret den 3´ Juli 1900 dels som Skøde dels som Pantebrev for Aftægten og prot: - Skatteattest og Gældsbevis til Sælgeren for 800 Kr forevist.