Skøde
Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.
19.
Stempel : 360 Kr. 357,30.
Jeg underskrevne Gaardejer Christen Rasmussen Hermansen i Stangerup sælger, skjøder og overdrager herved til min Søn Rasmus Andreas Hermansen de mig ifølge Skjøder, thinglæste 7de December 1854 og 11te April 1865
tilhørende Eiendomme i Stangerup By, Maglebrænde Sogn :
Matr. | Nr. | 2a | af | Hartkorn | 2 | Td. | 1 | Skp. | 3 | Fdk. | 0¾ | Alb. | |
¨ | ¨ | 2b | ¨ | ¨ | 2 | - | 5 | - | 2 | - | 0¼ | - | |
¨ | ¨ | 5c | ¨ | ¨ | 0 | - | 0 | - | 2 | - | 0¼ | - | |
¨ | ¨ | 9 | ¨ | ¨ | 0 | - | 0 | - | 2 | - | 1¾ | - | |
¨ | ¨ | 3a | ¨ | ¨ | 2 | - | 3 | - | 2 | - | 2¼ | - | |
¨ | ¨ | 3b | ¨ | ¨ | 3 | - | 1 | - | 1 | - | 1½ | - | |
__ | ___ | _ | ___ | _ | ___ | __ | ___ | ||||||
tilsammen | af | Hartkorn | 10 | Td. | 5 | Skp. | 0 | Fdk. | 0¾ | Alb. |
1 | Kjøberen tiltræder Ejendommen den 1ste Maj 1906, men de henstaae fra Dato for hans Regning og Risiko, hvorfor han i Ildebrandstilfælde oppebærer Bygningernes Assurancesum imod at anvende samme anordningsmæssigt. Med Bygningerne følger disses mur- og nagelfaste Tilbehør, hvorunder Kakkelovne, Komfurindretninger og indmurede Kjedler skulle henregnes, Ejendommens Besæting, Inventarium, Avl- og Afgrøde, Stængetræer, Hegn og Plantning, alt saaledes som samme ved Tiltrædelsen er og forefindes. Jeg behandler Jorden, besaaer samme til Foraaret overensstemmende med den nuværende Driftsplan for denne. Endelig medfølger alt Indbo paa Ejendommen, dog med Undtagelse af det som jeg ved Fratrædelsen forbeholder mig at udtage og beholde som min Ejendom. |
2 | Kjøbesummen er fastsat til 40000 Kr. - Fyrretyve Tusinde Kroner - og berigtiges ved at Kjøberen har udstedt 2 Obligationer til mig til samlet Beløb 40000 Kr. med Pant i de herafhændede Ejendomme m. v. |
3 | Saalænge jeg har Brugen af Ejendommene, udreder jeg de dem paahvilende Skatter, Afgifter og andre Byrder efterhaanden som disse forfalde. Det bemærkes, at Ejendommen tidligere have hørt til Stangerup Gods, i hvilken Henseende bemærkes, at der paa hver hel Gaard under Godset hviler Kapital 83 Kr. 62 Øre med solidarisk Ansvarlighed for udstykkede Parceller og paa hele Godset aarlige Refusioner til Beløb 193 Kr. 88 Øre, foruden Naturalier, der ikke ere ansatte til Pangeværdi, at der paa Maglebrænde Sogns Kongetiende hviler kgl. Penge 1300 Kr. og aarlig Refusion til Nykjøbing Hospital 10 Tdr. Rug, 11 Tdr.Byg, 3 Tdr. Havre, at der fra samme Sogns Kirketiende hviler kgl. Penge 1100 Kr., der dog skulle være betalte, hvorhos Husfolkene i Fjendstrup have fri Stolestader i Kirken, at der paahviler Matr. Nr. 2b og 3b Præstetiende 4 Tdr. Byg af hvert Matr-Nummer og Matr. Nr. 2b og 3b i Forening Smaaredsel 6 Skp. 2 Fdk. Byg samt Kvægtiende 2 5/16 Fdk. Byg efter Kapitalstaxt. |
4 | Omkostningerne ved Skjødets Udstedelse, Stempling og Thinglæsning udredes af Kjøberen. For Stempelpapirets ansættes |
de faste Ejendomme til Værdi ............................ | 53000 | Kr. | |
Løsøret til do. ...................................................... | 12000 | - | |
Renter og Refusioner til do (kapitaliserede) ...... | 300 | - |
da den fastsatte Kjøbesum ikke ækvivalerer det Solgtes Værdi. | |
5 | I Søgsmaalstilfælde anvendes den hurtige Retsforfølgning efter Frd- 25 Januar 1828. |
Jeg underskrevne Rasmus Andreas Hermansen modtager nærværende Skjøde paa de i samme angivne Vilkaar, og jeg medunderskrevne Anne Lene, født Andersdatter - Sælgeren Christen Rasmussen Hermansens Hustru - samtykker herved i Foranstaaende.
Sluttelig tilføjes, at jeg Rasmus Andreas Hermansen skal besørge mine Forældres hæderlige Begravelse efter Egnens Skik og Brug, dog paa deres Fællesboes Bekostning samt at jeg er bekendt med, at Sælgerens Adkomst paa M. Nr. 9 er mangelfuld.
C. Hermansen. Ana Lene Hermansen. R. A. Hermansen.
Til Vitterlighed ogsaa om rigtig Datering : L. Ravnsgaard. J. F. Damm.
Læst inden Stubbekøbing Herreds Ret den 12te December 1905. ~ Skatteattest forevist.
(L. S.).