Skøde

28 Maj 1907

Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.


10.

Stempel : 60 Kr. 15 Øre.

Skjøde.

Jeg underskrevne ugift Theodora Christine Johanne Damm af Maglebrænde, der som eneste og myndig Arving har overtaget Boet efter min Adoptivfader Sognefoged og Møller Johannes Ferdinand Damm af Maglebrænde til privat Skifte, sælger, skjøder og afhænder herved til Bagermester Emil Odin Broholm Thomasen af Stubbekjøbing, den min Adoptivfader ifølge Adkomst, thinglæst den 14de Juli 1868, og mig ifølge Adkomst, der vil blive thinglæst samtidig hermed, tilhørende Ejendom af Maglebrænde By og Sogn, skyldsat under Matr. Nr. 7b af Hartkorn 3 Fdk. 0½ Alb. og M. Nr. 20c uden Hartkorn med Bygninger, derunder en Vindmølle og Tilliggende, Konge- og Kirketiende. I Handelen medfølger Bygningernes mur- og nagelfaste Appertinentier, derunder Brandredskaber, 1 Kakkelovn, 1 Komfur, 2 indmurede Kjedler, Kjøkkenbord, Vask, Fadræk og Hylder, Møllens staaende og og løbende Redskaber og Inventarium, 1 Hest, 1 Vogn og 1 Seletøi. Endvidere medfølger Hegn og Plantning.
Jeg forbeholder mig Bopæl paa Eiendommen til 1ste November d. A.
Kjøbesummen, der udgjør 9500 Kr., skriver Ni Tusinde Fem Hundrede Kroner, er berigtiget paa følgende Maade :
Kjøberen har forpligtet sig til at indfri eller overtage den paa Eiendommen hæftende Pantegæld til Frøken Houmann stor ....................................................... 2000 Kr.
som han forrenter fra 11te December 1906 at regne. I følge Pantebøgerne skyldes disse 2000 Kr. til Fru Bunkeflod, og der er betinget 5 pro cent i aarlig Rente af Beløbet. Kjøberen har kvitteret sit Tilgodehavende paa min Adoptivfader stort ... 7000 -
og har vbetalt mig en Sum af .................................................................................... 500 -
For modtagelse af disse Fem Hundrede Kroner tjener min Underskrift paa Skjødet som Kvittering. _____ __
udgør fornævnte ..... 9500 Kr.
Eiendommens Andel i de nedennævnte Hæftelser til Stangerup Gods og paa Sognets Konge- og Kirketiende anslaaes for Refusionens Vedkommende, beregnede for 25 Aar, til ........................................................................................... 10 -
og tilsvares af Kjøberen og efterkommende Ejere udenfor Kjøbesummen. _____ __
tilsammen Kjøbesum beregnet efter Stempelloven ................................................. 9510 Kr.
deraf for den faste Ejendom 9000 Kr. og for det medfølgende Løsøre : 510 Kr.
Alle af

Thingdagen den 28de Mai 1907.

Ejendommen fra og med den 1ste April 1907 forfaldende Skatter, Tiender og Afgifter tilsvares af Kjøberen udenfor Kjøbesummen.
Omkostningerne ved nærværende Handel, derunder ved Berigtigelse af min Adkomst og ved Udslettelse af den paa Eiendommen hæftende Pantegjæld betales af Kjøberen.
Da det Solgte fremtidig staaer for Kjøberens Regning og Risico, skal han, saafremt Ildsvaade maatte overgaa Bygningerne, være berettiget til at oppebære disse Forsikringssum mod at sørge for dennes lovlige Anvendelse.
Ejendommen tiltrædes strax af Kjøberen, hvem det i Handelen medfølgende Løsøre samtidig overleveres.
Paa disses Betingelser skal Ejendommen Matr. Nr. 7b og 20c i Maglebrænde med Bygninger, derunder Vindmølle, Tilliggende, Konge- og Kirketiende herefter tilligemed det ovennævnte Løsøre tilhøre Bagermester Thomasen med de samme Byrder og Rettigheder, hvormed jeg har ejet denne Ejendom ifølge formeldte min Adkomst, idet reserveres, at der paahviler Matr. Nr. 7b i aarligt Vederlag for Præstetiende 3½ Fdk. Byg, at dette M. Nr. som Parcel af M. Nr. 7 er delagtig i de denne Gaard paahvilende Hæftelser til Stangerup Gods, hvoraf fremhæves, at der paa hver hel Gaard under Godset hviler Capital Kr. 83,62 med solidarisk Ansvar for udstykkede Parceller, ligesom der paa hele Godset hviler aarlige Refusioner ifølge Pantebøgerne til Beløb Kr. 193,88 foruden en Del Naturalpræstationer, der ikke ere ansatte til Penge, at min Adkomst paa Eiendommens Konge- og Kirketiende er mangelfuld, at der paa Sogns Kirketiende hviler Gjæld 1100 Kr., der dog skal være betalt, og at der paa Sognets Kongetiende hviler Gjæld 1300 Kr. og aarlig Refusion til Nykøbing Latinskole stor 10 Tdr. Rug, 11 Tdr. Byg og 3 Tdr. Havre. Endvidere bemærkes, at det Areal stor 1443  Alen fra Gaard 7 i Maglebrænde, som hører til Møllen ifølge Skjøde, dateret 1 Decbr. 1829, læst 20 August 1835, nu er en Del af M. Nr. 7b, jfr. Købekontrakt angaaende dette Matr. Nr., læst 24 Januar 1865.

#

Jeg underskrevne Bagermester Emil Odin Broholm Thomasen af Stubbekjøbing indgaaer som Kjøber paa foranstaaende Betingelser, hvilke jeg forpligter mig til skadesløst at opfylde, og erkjender jeg, at alt mit Mellemværende med afdøde Sognefoged og Møller J. F. Damm er afgjort ved at det ovennævnte Beløb af 7000 Kr. er afskrevet paa Købesummen, saa at jeg intet Krav har paa hans Bo og Arving udover disse 7000 Kr., der altsaa nu ere betalte paa den anførte Maade.

Til Bekræftelse med vore Underskrifter i Vidners Overværelse.

Skrevet i Stubbekjøbing den 17de Mai 1907.
Som Sælgerinde : Theodora Christine Johanne Damm. Som Kjøber : O. Thomasen.

Til Vitterlighed : Carl C. Rasmussen. Peder Rasmussen.

At der ikke paahviler forannævnte Ejendom nogen Skatterestancer hertil, attesteres.

Maribo Amtstue den 21 Mai 1907.
Holck.

Læst inden Stubbekjøbing Herreds Ret den 28de Mai 1907.

Schultz.
(L. S.).