Panteobligation

9 Juni 1891

Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.


3.

Stempel 7 Kr. 20 Øre

Panteobligation.

stor 4334 Kr. 39 Øre udstedt af Parcellist P. L. Tønnesen til Kreditforeningen af Grundejere i de danske Østifter.
Undertegnede Parcellist Peter Larsen Tønnesen, som er bleven Ejer af den ifølge Obligation, thinglæst den 3die December 1889 og 3die Juni 1890 af Parcellist Jens J. Ravn til ¨Kreditforeningen af Grundejere i de danske Østifter¨, dens 5te Series 1ste Afdeling pantsatte Ejendom: de bebyggede Parceller Matr. Nr. 4d og 4e i Stangerup By i Maglebrænde Sogn under Stubbekjøbing Herreds Jurisdiction i Maribo Amt, med tilhørende Andel i Sognets Konge- og Kirketiende, overtager herved den ifølge nysnævnte Obligation tilbagestaaende Restgæld til et Beløb af 4334 Kroner 39 Øre og erkjender saaledes, at jeg, ved i forrige Debitors Sted at indtræde som Medlem i bemeldte Forening, er bleven skyldig til dennes 5te Series 1ste Afdeling : Fire Tusinde Tre Hundrede Tredive og Fire Kroner 39 Øre. I Forhold til den oprindelige af en tidligere Ejer stiftede Gjæld til Beløb : 5000 Kroner er Fem Tusinde Kroner bliver jeg altsaa ifølge Foreningens Statuter

Tingdagen d. 9de Juni 1891.

solidarisk ansvarlig med de øvrige nuværende eller tilkommende Medlemmer af begge Seriens Afdelinger for alle af denne Serie indgaaede Forpligtelser, indtil jeg statutmæssig har afgjort mit Mellemværende med Foreningen efter denne Obligation. Af bemeldte oprindelige Gjælds Beløb erlægger jeg aarlig fra 11te December 1890 at regne og indtil Gjælden er betalt, 4½ er fire og en halv Procent eller 225 Kr, hvoraf Halvdelen eller 2¼ Procent erlægges i hver 11te Juni (og ligeledes Halvdelen eller 2¼ Procent i hver 11te December Termin. Af disse halvaarlige Indbetalinger tilfalder i hver Termin 8 Øre pr 100 Kroner af Gjældens oprindelige Beløb Seriens Reserve og Administrationsfond, derefter beregnes Rente af den til enhver Tid skyldige Sum med 4 Procent pro anno, og Resten afskrives som Afdrag paa Gjælden. Kapitalen er fra Foreningens Side uopsigelig. Derimod staar det mig frit for med sex Maaneders Varsel eller, forsaavidt jeg betaler med Seriens rentebærende Obligationer af samme Afdeling, hvilke Foreningen er pligtig at modtage efter deres fulde Paalydende, da uden foregaarende Varsel, i enhver af de nævnte Terminer at afbetale Gjælden enten i det Hele eller afdragsvis,) hvilke Afdrag dog ikke bør være under 100 Kroner. Dersom Gjælden efter denne Obligation maatte blive afgjort inden Forløbet af 5 Aar fra dens oprindelige Stiftelse, nemlig i 11te December Termin 1887, er jeg ved Gjældens Indfrielse pligtig at erlægge til Seriens Reserve og Administrationsfond, hvad der er indbetalt mindre end 5 Aars statutmæssige Bidrag dertil. Fremdeles er jeg forpligtet til, hvis nysnævnte Fond i den Tid, hvori jeg er Medlem af Foreningen, skulde blive mindre den en Procent af Seriens Gjæld, med 3 Maaneders Varsel i en af de anførte Betalingsterminer at erlægge saadanne overordentlige Bidrag, som efter Paaligning maatte falde paa mig i Forhold til den oprindelige Gjæld til Foreningen, for atter at bringe Fonden op til den anførte Størrelse. Til Sikkerhed for skadesløs Betaling af Alt, hvad jeg som indtrædende i den oprindelige Debitors Forhold til Foreningen og iøvrigt efter denne Obligation til enhver Tid maatte være Foreningen skyldig, det være sig Kapital, Renter, Rentes Renter, ordentlige

Tingdagen d. 9de Juni 1891.

eller overordentlige Bidrag til Reserve- og Administrationsfond, Omkostninger i Anledning af Fordringens Sikrelse og Inddrivelse eller enhver anden ved Foreningens Foranstaltning til Varetagelse af dens Tarv i hvilkensomhelst Retning foranlediget Udgift eller Bekostning, derunder ogsaa i alle Tilfælde Sagførersalær, saavelsom overhovedet for Opfyldelsen af mine Forpligtelser som Medlem af Foreningen, pantsætter jeg herved med første Prioritet den i Taxationsforretning af 31te Oktober 1887 og dennes Paategning af 9de December s. A. af Foreningens Taxationsmænd beskrevne og mig ifølge Adkomst, som er thinglæst den 24de Marts 1891, tilhørende Ejendom : Parcellen Matr Nr 4d og 4e i Stangerup By i Maglebrænde Sogn under Stubbekjøbing Herreds Jurisdiction, i Maribo Amt, skyldsatte :
Matr. Nr 4d for Hartkorn 0 Tdr. 6 Skp. 3 Fdk 0¾ Alb.
- - 4e - ¨ - do - 0 - 4 - 0 -
- ________________________________
- - ialt Hartkorn 1 Td. 2 Skp. 3 Fdk 1¼ Alb, Glskat 17 Kr 30 Ø
med tilhørende Andel i Sognets Konge og Kirketiende og med de paa Ejendommen til enhver Tid værende Bygninger, disses mur- og nagel= eller jordfaste Tilbehør, derunder Kakkelovne og Komfurindretninger indbefattede samt Brandredskaber, Jordernes Avl og Afgrøde i Hus og paa Mark, tærsket og utærsket, Hø, Halm og Gjødning, den til enhver Tid paa Ejendommen værende Besætning og Inventarium, Avls= og Mejeriredskaber, alle de P pantsatte (Gjenstandes Assurancesummer og al ad Ejendommen gaaende Leje og anden Interesse, Alt saaledes som det er og forefindes og med de Rettigheder og Herligheder, hvormed jeg ejer Ejendommen samt med de Forøgelser og Forbedringer, som senere maatte tilkomme Forsaavidt nogen af de til Pantet hørende Indtægter, Natural= og Arbejdspræstationer maatte blive afløst i den Tid, hvori Gjældsforholdet varer, da skal den Afløsningssum, der maatte blive erlagt d herfor, umiddelbart indbetales i Foreningens Kasse som ekstraordinært Afdrag paa Gjælden. Dersom jeg udebliver længere end til Udgangen af vedkommende Terminsmaaned med nogen Del af, hvad jeg efter denne Obligation har at indbetale

Tingdagen den 9de Juni 1891.

til Foreningen i nogen af de ovenanførte Terminer, eller det ved Omtaxation af Pantet viser sig, at dette paa Grund af Forringelse ikke længer yder statutmæssig Sikkerhed, eller jeg tilegner mig Afløsningssummen for nogen af de Ejendommen tilhørende Indtægter eller Natural= eller Arbejdspræstationer, eller jeg undlader at holde Bygningerne med forannævnte Tilbehør, Besætningen, Inventariet og Produktbeholdningen assurerede mod Ildsvaade til deres Værdi,) eller jeg paadrager Pantet Restance af Skatter, offentlige Afgifter eller Tiender, eller Restance med Hensyn til de Præstationer eller Behæftelser, som maatte være prioriterede i Ejendommen forud for Foreningens Fordring, eller hvis saadanne Restancer maatte vise sig at være paadragne Pantet af den oprindelige tidligere Debitor, da er Kapitalen (eller hvad deraf til enhver Tid maatte staa til Rest tilligemed Alt, hvad jeg iøvrigt skylder efter denne Obligation, i ethvert enkelt af de anførte Tilfælde strax forfalden til Betaling, og Foreningens Bestyrelse berettiget til uden foregaaende Forligsmæling, Rettergang eller Dom ved Fogden at gjøre Udlæg i Pantet eller en saadan Del deraf, som Bestyrelsen maatte finde fornøden, og lade samme bortsælge ved offentlig Auktion eller i fornødent Fald udlægge Foreningen til Ejendom, Alt til Skadesløs Dækning af Foreningens Fordring med Renter og Rentes Renter beregnede til fra Forfaldsdagen, og uden at et gjorde Udlæg eller den derefter berammede Auktion skal kunne standses eller underkjendes ved nogen Paaankning til højere Ret, naar Auktionen er afholdt i Overensstemmelse med Plakat af 22de April 1817 og Fordring Forordning af 11te September 1833, hvorimod det dog skal staa mig frit for hvis jeg anser mig forudrettet, at anlææge Regressøgsmaal til at erholde Erstatning af Foreningen. Foreningens Bestyrelse, eller hvem denne dertil bemyndiger, skal til enhver Tid være berettiget til at undersøge pantets Tilstand, og jeg derhos pligtig at meddele de oplysninger som i saa Henseende maatte forlanges, ligesom jeg ogsaa, naar det forlanges, inden hvert Aars Maj Maaneds Udgang er pligtig at tilstille Bestyrelsen tilstrækkeligt Bevis for, at inden Restance i nogen Henseende paahviler

Tingdagen den 9de Juni 1891.

Pantet, og al Bygningerne med forannævnte Tilbehør, Produktbeholdning, Besætning og Inventarium ere forsikrede mod Ildsvaade. Alle Indbetalinger, som jeg er forpligtet til efter denne Obligation, skulle ske paa Foreningens Kontor i Kjøbenhavn eller paa hvilket andet Sted, Foreningens Bestyrelse maatte anvise mig. Iøvrigt underkaster jeg mig de Bestemmelser, som indeholdes i Foreningens af Regjeringen approberede Statutet tilligemed de Forandringer, som disse paa statutmæssig Maade maatte undergaa, ligesom jeg, hvis der i nogetsomhelst Tilfælde maatte Opstaa Søgsmaal i Anledning af nærværende Gjældsforhold, er underkastet den hurtige Retsforfølgning, som Forordningen af 25de Januar 1828 foreskriver.
Det bemærkes, at paa hele Sognets Kongetiende hviler kongl. Kapital 1300 Kr. og Refusion til Nykjøbing Latinskole aarlig 10 Tdr Rug, 11 Tdr Byg og 3 Tdr Havre.
Paa hele Sognets Kirketiende hviler kongelig Kapital 1100 Kr., hvorhos Husfolkene i Fjendstrup have fri Stolestader i Kirken.
Ejendommen henhører under Stangerup Gods, i hvilken Henseende bemærkes :
a, paa hver hel Gaard under Godset hæfter 83 Kr 62 Øre
- med solidarisk Forpligtelse for udstykkede Parceller.
b, paa hele Stangerup Gods hviler aarlige Refusioner til
- Beløb 193 Kr. 88 Øre foruden en Del Naturalpræstationer,
- der ikke ere anslaaede i Penge.
Der paahviler Ejendommen konstateret Præstetiende samt Smaaredsel og Kvægtiende til Præsten, men der findes ikke Noget thinglæst om, at den indløselige Del af Bankhæftelsen paahviler Pantet.

Skrevet p i Stubbekjøbing den 3die Juni 1891.
Peder Larsen Tønnesen.

Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed og Dateringens Rigtighed.
J. Munk. H. Munk.
Kjøbmand. By= og Herredsfuldm.
- Stubbekjøbing.

Læst inden Stb. Herreds Ret den 3de Juni 1891.

P. M. Anker (L. S.).