Panteobligation
Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.
13.
Stempel 2 Kroner.
Udsl 27/8 1895 Nr 3
Understegnede Husejer Hans Peder Christensen i Maglebrænde erkender herved, at jeg ved at have modtaget et kontant Laan er bleven skyldig til Spare- og Laanekassen for Falsters Land-
bostand den Sum 1200 Kr, skriver Et Tusinde og To Hundrede Kroner.
Denne Gæld forpligter jeg mig til at forrente med 4½ p Ct, skriver halvfemti pro cent pro anno fra Dato, hvilken Rente erlægges hver 11te Juni og 11te December, første Gang førstkommende 11te Juni for det da forløbne Tidsrum.
Kapitalen forbliver indestaaende i nedennævnte Ejendom saaldes at den, saalænge ingen Opsigelse har fundet Sted, afbetales med 10 Kr. hver 11 Juni og 11 Decbr. Termin.
Kapital, Renter og de betingede Afdrag blive stedse at erlægge portofrit paa Kreditors Bopæl, eller hvilket andet Sted her i Riget, han maatte forlange.
Første Afdrag erlægges i 11te Juni Termin d. A.
Til Sikkerhed for skadesløs Betaling af Kapital, Renter og alle i Tilfælde af Opsigelse og sammes Forkyndelse eller Retsforfølgninger flydende Omkostninger samt Omkostninger ved Møder i Anledning af andre Panthaveres Forfølgning giver jeg herved Kreditor 1ste Prioritets Panteret i den mig i Følge Skøde af 24de Juli 1880, tinglæst 27de s. M. tilhørende Ejendom Matr. No 4f i Maglebrænde By og Sogn, af Hartkorn 1 Skp 0 Fdg 2¾ Alb., Glskat 2 kr. 79 Øre, dog med Reservation af, at der paa denne Ejendom i Forbindelse med Matr. No 4c samme Steds hviler en aarlig Afgift til Sognekaldet - Præsteembedet i Stubbekjøbing - stor 6 Skp Byg og at den samelde Ejendom, hvoraf Afgiften svares, har Hartkorn 2 Skp 1 Fdg 2¾ Alb.
Iøvrigt pantsættes Ejendommen tilligemed alle dertil hørende Bygninger med deres mur- og nagelfaste Appertinentier (derunder Kakkelovne, Komfurer og indmurede Kedler), Bygningernes Assurancesum, Besætningen og Inventariet, den til enhver Tid paa Ejendommen værende Gødning og Afgrøde i Straa, Hø og utærsket Sæd, og Assurancen paa alt dette med al af Ejendommen faldende Leje og Interesse, samt i enhver Forøgelse og Forbedring, som Ejendommen eller de øvrige pantsatte Genstande senere maatte undergaa. Kapitalen eller dens Rest kan fra begge Sider med ½ Aars Varsel opsiges til Udbetaling i en 11te Juni og 11te December Termin.
Udebliver jeg med Betalingen af forfaldne Afdrag eller Renter over 8 Dage ..... v. Fol. 14 ..... assureret.
I Søgsmaalstilfælde i Anledning af nærværende Gældsforhold er jeg og mine Arvinger - der hæfte en for alle og alle for en for mine Forpligtelser efter denne Obligation - underkastede den ved Frd. af 25 Januar 1828 hjemlede hurtige
Retsforfølgning og pligtige at give Møde for Stubbekjøbing Forligskreds, Forligskommission og Stubbekjøbing Herreds Jurisdiktion som første Instants, Forligsindkaldelse, Stævning og Dom med Varsel som til Indenherredsboende kan forkyndes paa den pantsatte Ejendom med samme Retsvirkning som paa min Bopæl. Udmeldelse af Mænd til Taxation til Auktionsefterretning samt Forretningens Afhjemling, kan finde Sted uden Varsel til mig.
Kreditor har Ret til i de i Lov af 29 Marts 1873 § 15 nævnte Tilfælde at gøre Exekution i Pantet uden Lovmaal og Dom, hvilken Ret og saa skal kunne gøres gældende i Tilfælde af Udeblivelse med Renter.
Udstedt i Nykjøbing p. F. den 23de Februar 1894
H. P. Christensen
Til Vitterlighed ogsaa om rigtig Datering
C Gustavsen J E Schwensen
Foranstaaende Pantsætning retihaberes.
Udsted i Nykjøbing F. den 21 Marts 1894
H. P. Christensen
Til Vitterlighed ogsaa om rigtig Datering
C Gustavsen J. E. Schwensen
Læst inden Stb Herreds Ret den 3die April 1894
P. M. Anker. (LS)