Brandtaxationsprotokol

1848

Du kan klikke på de efterfølgende navne, som ejede de enkelte ejendomme dette år.

Maglebrænde Sogns beboere
Navn matr. nr. Navn matr. nr.
Rasmus Davidsen Ma. ? Niels Jacobsen St. ?
Liselund Fj. ? Wilhelm Rheinlænder Ma. ?
Skolen Ma. ? Rasmus H. Skomager St. ?

Al. = Algestrup Ejerlav
Fj. = Fjendstrup Ejerlav
Ma. = Maglebrænde Ejerlav
St. = Stangerup Ejerlav

Aar 1848 den 27 Juni blev foretaget Taxation til Brandforsikring paa Gaarden Liselund fra Eieren Proprietair L. Nyemann har opført en Ladebygning.

De udmeldte Taxationsmænd vare tilstede og paa Sogneforstanderskabets Vegne mødte efter fuldmagt Sognefoged John Hansen af Maglebrænde.

Forbemeldte Bygning er opført vesten i Gaarden og bestaaer af Grundmuur med Fyrre Overtømmer og Straatag 11½ alen dyb, 46½ alen lang og 4½ alen før hen Sokkel til Gesims inddelt i 18 Fag og Tærskerloe heelt igjennem og Lader i 9 Gulv taxeret a Faget 200 ..... 3600

Hvorfor forlangtes Forsikring og hvorimod Sogneforstanderen intet havde at erindre.

John Hansen JWilchen Forst

Som Taxationsmænd FMatzen JGL Jacobsen

Huusmand Rasmus Davidsen hvis huus under Hoved No 7 og Bi No 12 som tilhørende Proprietair Tulein har været assureret for 390: der udgaaer og befandtes nu saaledes :

29 Juli 1848 i Maglebrænde
Hvad er forsikret ? Sum/ længde Forsikringssum
Stuehuus 6 Fag 9½ alen bredt opført af Ege Under og Fyrre Overtømmer murede Vægge med brændte Steen og Straatag Loft over Alt og Brædegulv i 5 Fag til Beboelse med Kjøkken, Skorsteen og Bagerovn, taxeret 350 560
   de 5 Fag a 60 ..... 300
   det ene Fag ..... 50
Tilbygning i Øster paa 7 Fag 9½ alen bredt, opført af forskjellige Materialier med Straatag indrettet til Mog, Lade og Stier a 30: 210

Hvorfor forlangtes forsikring.

Aar 1848 den 27 October blev i Maglebrænde Bye foretaget den befalede Undersøgelsesforretning i Anledning af at Møller Wilhelm Rheinlænders Møllebolig i Dag Morgen aldeles er afbrændt.

Bemeldte møllebolig var under Hoved No 7 og Bi No 40 assureret for 1040: og de fra Branden ræddede Materialier der ikkun bestaaer af noget ubetydeligt forbrændt Tømmer blev af de tilstedeværende Taxationsmænd vurderet fra 8 rd hvilken Summa Eieren som var tilstæde erklærede at ville lade sig afkorte i Assurancesummen.

Til at afgive Forklaring ved den passerede Ildsvaade fremstod og blev formanede til at følge Sandheden følgende Deponentere :

1.

Mølleren Wilhelm Rheinlander. Igaar Aftes omtrent kl 10 forlod Deponenten sin tæt ved sin nu afbrændte Møllebolig liggende Stubmølle, hvor han i omtrent 1½ Time tilligemed Mølledrengen Jørgen Jørgensen havde staaet for at passe Malingen, men da Vinden ved denne Tid faldt meer og meer af og han antog at Drengen selv kunde passe Møllen, befalede han ham til at blive staaende til Klokken 12 og da at begive sig til Sengs saafremt der ikke kom meer Vind hvorpaa Deponenten gik til Sengs. Han hørte aldeles ikke noget videre til Drengen eller Møllen men i morges Klokken omtrent 4 blev han ved nogen Allarm pludseligen vækket og erfarede da at der var Ild i Huset. Hans første Tanke var hans 86 aarige gamle og svagelige Svigermoder, hvem han fik baaren ud af Sengen og op paa Møllebakken og han saae da at Huset var saa bespændt med Ild at der ingen Tanke var om at redde noget af sit Løsøre, men han kom dog tvende Gange ind i Værelserne og fik reddet nogle ubetydelige Sengeklæder, noget Linned og nogle Gangklæder imedens hans Hiemmeværende Steddatter og hans Tjenestepige reddede noget af samme Slags Sager. - Det er Deponenten aldeles umueligt at forklare noget om Aarsagen til Ildens Opkomst, det har stedse været Skik og Brug i Huset naar Deponenten skal have Vagt paa Møllen, har hans Datter eller Tjenestepige om aftenen førend de har gaaet til Sengs kogt Kaffe og hensat denne paa Ilden paa Skorstenen for at holde Varmen til Deponentens Vagt var forbie Kl 12 a 1 og dette var ogsaa Tilfældet i gaar Aftes men han kan dog ikke antage at den skete Ulykke kan have havt sin Oprindelse derfra da han aldeles intet Usædvanligt enten Ild eller Røg mærkede til da han som anført omtrent kl 10 gik fra Møllen ind ad Forstuedøren forbie Kjøkkenet og i Seng og hans Steddatter og Tjenestepigen allerede ogsaa dengang vare i Seng og sov endskjønt han maae erkjende at han ikke saae ud i Kjøkkenet eller drak Kaffen. Efter hvad Drengen Jørgen Jørgensen har i Dag fortalt Deponenten har han forblevet paa Møllen til i Morges Kl. 2½ da han gik ned i hans og Møllekarlen Carstensens Kammer som var paa Loftet i Stuehusets søndre Gavl og 4 Fag hin Skorstenen for at lægge sig til Sengs og kaldte han da paa Svenden forskjellige Gange uden at han var at formaae til at staae op, men da Drengen blev ved at kalde paa ham stod han omsider op klædte sig paa og gik ud af Kammeret og ud paa Møllebakken men kom strax tilbage igjen sigende at der var Ild i Huset. Deponenten har ikke nogen Mistanke hverken til Svenden, Drengen eller Andre som mueligen har paasat Ilden, men lagde dog mærke til at Svenden var aldeles ligegyldig og foretog sig Aldeles Intet enten for at redde noget af sit eget Tøi eller noget af Deponentens Løsøre. - Svenden har været hos Deponenten siden i dette Aars Julii Maaned og festet i Maanedsviis og og omtrent for 14 dage a 3 Uger siden da Deponenten i længere Tid havde misfornøiet med ham opsagde han ham Tjenesten at fraflytte den til 1 November førstkommende uden at Svenden i den Anledning yttrede noget. - Møllerdrengen har udsagt for Deponenten at de paa Møllen værende Lamper vare slukkede førend han forlod Møllen og at Drengen ikke havde Lys med sig paa Kammeret da han gik til Sengs og Svenden ei heller da han stod op. Deponenten som efter sin Stand havde et meget godt Ind og Udboe af alle Slags og deriblandt 250 Lod forarbeidet Sølv, har dette assureret i det mindre Landeiendoms Brandforsikringselskab har heri tillige indbefattet sin Sted, Kreature, Vogne og Redskaber for = 3454 rd hvoraf ikkun er bleven reddet efter den i Dag optagne Taxation for 418 rd, da begge Hestene og 6 Svin brændte. Denne Forklaring blev Deponenten forelæst og af ham vedtaget som rigtig.

2.

Forrige Deponents Steddatter Rasmine Elisabeth Katrine Krag 18 Aar gl. Hun har havt Ophold hos sin Stedfader Møller Wilhelm Rheinlænder siden denne flyttede her til Maglebrænde og har bestyret hans Huus siden hendes Moder i forrige Maaned døde. - Hun vedtager hvad hendes Stedfader har udsagt om at der igaar Aftes som sædvanlig var kogt Kaffe paa Skorstenen i Kjøkkenet og at denne var hensat paa nogle Gløder for at holdes varm til hendes Stedfaders Vagt paa Møllen var forbie kl. 12 a 1 og Deponentinden havde selv besørget dette og antager ikke at nogen skade deraf ei kunde opstaa der havde igaar Formiddags været Ild under den i Kjøkkenet værende Bryggerkjedel men denne Ild var aldeles afslukket til Middag og hun saae ogsaa i Aftes forend hun gik til Sengs at Døren for Bryggerkjedlen var lukket saa at ei heller derfor nogen Skade kunde skee. Tjenestepigen Stine var gaaet til Sengs omtrent ½ Time førend Deponentinden og ingen af dem havde havt Lys eller nogen tændt Lygte i de udvendige Leilighede eller paa Loftet. Deponentinden gik strax til Sengs da hun havde kogt Kaffen i Kjøkkenet og forsynet Ilden og i morges Klokken omtrent 4 raabte Tjenestepigen af hende at der var Ild i Huset og uden at hun gav sig Tid til at klæde sig paa søgte hun at bringe ud af Huset hvad der var mueligt men Huset og Skorstenen var strax saa omspændt af Ilden at hvad der blev reddet ikkun var Ubetydeligt. Tjenestepigen var ogsaa behielpeligen mod hvad hun kunde men hun saae intet til enten Møllersvenden eller Drengen, og kan aldeles intet forklare noget om Aarsagen til Ildens Opkomst. Hendes meste Tøi blev brændt, men er indlemmet under hendes Stedfaders Assurance. Forelæst og vedtaget.

3.

Tjenestepigen Ane Kirstine Pedersen, har tjent hos Møller Rheinlænder siden dette Aars Marti Maaned og flyttede med dem her til Falster. Siden hans Kone i forrige Maaned døde har den forrige Deponentinde bestyret Huset og Deponentinden vedtager hvad hun har forklaret om hvorledes der i gaar Formiddags havde været Ild under Bryggerkjedlen, men at denne igjen til Middag var slukket af og Døren for Kjedlen lukket samt hvorledes der igaar Aftes som sædvanlig skulde koges Kaffe til Mølleren og hensættes paa nogle Gløder for at holde Varmen, men hvormed Deponentinden ikke befattede sig da hun forinden var gaaet til Sengs, Hun hørte intet til naar de øvrige Folk gik til Sengs da hendes og den gamle Kones Værelse vendte ud til Forstuen og sov indtil hun i Morges Kl. omtrent 4 blev vækket af Møllersvenden som sagde at der var Ildløs hvorpaa hun sprang op og uden at give sig Tid til at klæde sig paa gjorde Anskrig og da Huset strax var omspændt af Ild reddede hun ud af Værelserne hvad hun kunde Til Møllersvenden eller Drengen bemærkede hun intet. Om Aarsagen til Ilden kan hun aldeles intet forklare.

4.

Møllerdrengen Jørgen Jørgensen 16 aar gl: - Deponenten har tjent paa Maglebrænde Mølle siden Møller Rheinlænder modtog den og naar det har tilfaldet Mølleren selv at holde Vagt paa Møllen har han bestandig været hos ham og saaledes var han navnligen samlet med denne igaar Aftes omtrent fra Kl: 7 til 10. Da det var næsten stille gik Mølleren til Sengs og tillod Deponenten dersom der ikke kom mere Vind at lægge sig Kl. 12 og forsyne Møllen, men da der var endeel smaae Poser som skulde veies og Deponenten stedse antog der vilde komme nogen Vind blev han staaende paa Møllen til Klokken 2½ som den Tid da Møllersvenden skulde løse ham af. Han gik da fra Møllen og ned i Kammeret hvor Svenden laae og hvor Deponentens Seng ogsaa staaer og kaldte paa Svenden sigende at Kl var 2½ om han vilde staae op men sagde tillige at der ingen Vind var, hvortil Svenden svarede at det da ikke hastede. - Deponenten gik derpaa til Sengs og strax efter stod Svenden op men uden at klæde sig paa og aabnede et paa Kammeret værende Vindue som vendte ud imod Møllen for at see om det ikke vilde blæse men [lukkede(slettet)] lagde sig i Sengen igjen medens han lod Vinduet staae aaben og Deponenten var endnu vaagen og lagde nøie mærke til om Vinden ikke vilde komme, - Der kunde vel være forløbet omtrent et Qvarteer da Svenden igjen stod op af Sengen uden at klæde sig paa gik han til en paa Kammeret og ind til Loftet paa Husets søndre Ende anbragt Dør aabnede denne og raabte idet samme at der var Ild i Huset og da Deponenten saae til den samme Ende paa Kammeret ind ad den aabnede Dør brændte Taget over Huset og [saae(slettet)] Ilden ud bredte sig saa hastig at det næsten var umuelig at faae *reddet noget. - Deponenten erfarede at Folkene i Huset vare komne op og Mølleren raabte til ham at han skulde forsøge paa at redde Hestene men dette var for ham umueligt da Overdelen af Huset lige var ved at falde ned paa dem saa at de brændte i Stalden. - Deponenten vilde gjerne have hjulpet til med at redde hvad han kunde men han kunde ikke engang faae sin egen Kiste som med alle hans deriværende Klæder og Penge 7 mark fortæredes af Ilden. - Han kan aldeles intet forklare om Aarsagen til Ildens Opkomst og da han gik ned af Møllen gik han fra Banken og lige ind paa Kammeret uden at han var ved den Side af Huset hvor Kjøkkenet laae og observerede hverken Ild eller Røg. Forelæst og vedtaget.

5.

Møllersvend Niels Christian Carstensen - han har tjent hos Møller Rheinlænder paa Maglebrænde Mølle siden dette Aars Julii Maaned og er han fæstet paa Maanedsviis. - Han vedtager at der for omtrent 14 Dage a 3 Uger siden har været nogen Ordstrid imellem ham og Mølleren og paastaaer at det var Deponenten som foreslog Rheinlænder at de skulde skilles ad og var han ogsaa belavet paa at flytte til 1 November først kommende. - Deponenten havde ogsaa hele Dagen staaet paa Møllen og forlod denne omtrent Klokken 2½ og efterat have spist Aftensmad gik han til Sengs paa sit Kammer der var i Husets søndre Ende og vendte ud imod Møllen. - Kl. 2 om Natten pleier han at blive vækket for at passe Møllen til Dag og i Morges Kl. lidet over 2 kom Møllerdrengen der ligger i samme Kammer ned i dette og sagde at det nu var bedst han stod op endskjøndt der ikke var nogen Vind hvortil Deponenten da svarede at det saa ikke hastede. Strax efter stod han dog op aabnede Vinduet for at høre om det blæste men da dette ikke var Tilfældet gik han i Seng igjen men lod Vinduet staae. Han havde aldrig saasnart lagt sig igjen førend det forekom ham som om det blev saa lyst ude paa Loftet hvorfor han igjen stod op og aabnede Døren ud til dette og saae da at der var Ild i Taget ved Siden af Skorstenen. Han raabte til Drengen at der var Ild i Huset og da denne stod op løb Deponenten ned mod Huset og raabte af Pigen men forinden havde han medtaget sine daglige Klæder og kastet dem uden for Døren og som han derefter trak paa. - Han kan aldeles intet forklare om Aarsagen til Ilden og da det blev ham foreholdt den af Møller Rheinlænder og de øvrige afhørte Deponenter bemærkede Ligegyldighed ved ikke at være behjælpelig med at redde noget, udsiger han at Frygt for Ilden og at Møller Rheinlænder paalagde ham at afseile Møllen som medtog nogen Tid, alene hertil er Grunden da han forsikrer at intet Ondt Sindelag mod Møller Rheinlænder er Aarsagen. Selv mistede han sin Kiste med deriværende Tøi og 15 mark i Penge som han ikke kunde redde. - Paa Grund af Møller Rheinlænders forhen afgivne Forklaring der ikke stemmer overeens med denne Deponents blev han igjen fremkaldt og confronteret med denne. Han vedbliver at paastaae at Misfornøiethed med Møllersvenden var Anledningen til Opsigelsen og som nu Svenden ogsaa erkjendte, ligesom ogsaa Rheinlænder erkjendte at have befalet Svenden til at seile Møllen af og som denne ogsaa gjorde. - Efterat denne Forklaring var oplæst for Møllersvenden vedtog han den som rigtig.

Slutteligen blev det bemærket at Møller Rheinlænders 86 aarige gamle Svigermoder ikke kan afgive nogen sammenhængende Forklaring paa Grund af den hende overgaaede Skræk og saae sig heller ikke istand til at møde ved det befalede Politiforhør som blev berammet til Afholdelse paa Birkets Tingsted førstkommende Mandag den 30 denne Maaned Formiddag Kl 10 slet. - Branddirecteuren Justitsraad Birkedommer Pontoppidans Fuldmægtig Wilcken som paa sin Principals Vegne og i hans Forfald har optaget nærværende Undersøgelsesforretning bemærkede at han i Morges Kl: 7 havde indfunden sig paa Brandstedet overværet sammes Ryddeliggjørelse og besørget den fornødne Brandvagt for tilstundede Nat. - Da saaledes intet videre ved denne Forretning var at foretage blev samme sluttet og underskrevet.

JWilcken Fm cst (Fuldmægtig constitueret)

Som Vidner John Hansen David Staal.

Aar 1848 den 29 Juli blev efter Begiæring af Sogneforstanderskabet for Maglebrænde Sogn foretaget Taxation til Brandforsikring over en Tilbygning til bemeldte Sogns Skole som fra nyt af er opført. denne befandtes at bestaae af

29 Juli 1848 i Maglebrænde
Hvad er forsikret ? Sum/ længde Forsikringssum
13 Fag Alen bredt opført af Ege Under og Fyrre Overtømmer murede Vægge ned brændte Steen og Straatag, Loft over 4 Fag of Brædegulv i 3 Fag og med Kjelder under 2 Fag til Beboelse og resten til Loe, Lade og Stier, taxeret de 630rd 650rd
   3 Fag a 70rd ..... 210rd
   det ene Fag til ..... 60rd
   de 9 Fag a 40rd ..... 360rd
½ Fag Tilbygning til Gang af samme Materialier 20rd


Aar 1848 den 29 Juli.

Gaardmand Rasmus H. Skomager udflyttet fra Stangerup hvor hans Gaard Hoved No 11 og Bi No 7 der er forsikret for 1650 rd opført til Østen et Udhuus paa 6 Fag 10 3/4 alen bredt opført af Ege Under og Fyrre Overtømmer muurede Vægge med brændte Steen og Straatag indrettet til en Lade og Loe og Taxeret a Faget 50 er ..... 300 rd

Hvorfor forlangtes Forsikring.

Parcellist Niels Jacobsen udflyttet fra Stangerup paa en Parcel af Gaarden No 1 og forhen under Hoved No 11 og Bi No 13 som tilgørende Hans Friis assureret for 830 der udgaaer befandtes nu saaledes :

29 Juli 1848 i Stangerup
Hvad er forsikret ? Sum/ længde Forsikringssum
a/ Stuehuus den Sønder Længde 10 Fag 9½ alen bredt opført af Ege Under og Fyrre Overtømmer murede Vægge med brændte Steen og Straatag Loft over Alt og Brædegulv i 8 Fag til Beboelse med Kjøkken, Skorsteen og Bagerovn 580: 1000 rbd
   de 8 Fag taxeret til 60 Faget er ..... 480
   de 2 Fag a 50 er ..... 100
b/ Udhuus den Nordre Længde 4 Fag 8½ alen bredt opført som forrige og indrettet til Stalde og Loe taxeret a Faget 35 er 140
c/ Øster Længde 7 Fag 9½ alen bredt som forrige til Huggehuus, Stier og Lade a Faget 40 er 280

Hvorfor forlangtes Forsikring.