Carlsfeldt. Jorderne her hørte oprindelig til Stubbekøbing Købstad. Byen havde paa den Tid 2 Marker, Nymark og Skovmark, og nogle Vænger til Ejendom. I Stubbekøbing var ganske vist ingen egentlige Bønder eller Avlsbrugere, men Jorden tilhørte og brugtes i Fællesskab af Byens Embedsmænd og Borgere. Disse havde ogsaa forpagtet 3 Kongen tilhørende Marker Sydøst for Byen,"Stubbekøbing 16 Jorder". 1766 blev heraf Godset Carlsfeldt dannet. Classen byggede Herregaarden. Ved Magelæg føjedes Rodemark senere til Godset.
Stangerup Gods i Maglebrænde Sogn fik Kammerraad Kehlet som Højstbydende. Ved hans Enkes Død 1786 blev Godset stillet til Auktion. Da der ingen Hovedgaard var bygget, fik Sognepræst Blicher i Gunslev de 97 Bønder paa Godset til at gøre Forsøg paa at blive Selvejere. De henvendte sig i den Anledning til Hofagent Staal, der var Købmand i Stubbekøbing. Han skrev for dem til Kongen, der efter at have undersøgt Godsets Tilstand, gennem Rentekammeret tilbød Bønderne Hjælp til Købet; men dette skulde da omfatte foruden Godset - Byen Gundsømagle og Gunslev Kirke. Mange Kræfter var i Bevægelse for at gøre Bønderne mismodige baade før og efter Salget. Man søgte, at stifte Partier eller fremkalde Uenighed mellem de forskellige Byers Beboere ved at fremhæve Fordele den ene By kunde have forud for den anden. Man indbildte dem, at de uden Husbond aldrig kunde slaa sig igennem. Mere end en Gang var Bønderne ved at opgive Sagen. Men der var dem blandt dem, som holdt ud, og de havde virkelige Venner, som ikke blev træt af at opmuntre og støtte dem. Grev Reventlow interesserede sig for dem, og paa Falster var særlig Agent staal og Landvæsenskommissær Hoff i Falkerslev virksomme for deres Sag. Men naar det hele til sidst gik i Orden tilkom den største Ære derfor dog nok Sognepræst Blicher i Gunslev, der var utrættelig i sine Bestræbelser for at skaffe sine Sognebørn Selvejendom. Synagerup Gods med Nyerne Stangerup, Maglebrænde, Gunslev, Sortsø, Skovby og Skierne var med Gundsøemagle købt 1766 for 32,260 Rdlr. og blev nu tilsammen solgt til Bønderne for 76,000 Rdlr. (Kirken 1766: 2510 Rdlr., nu 8170 Rdlr.). Hele Beløbet 84,170 Rdlr. I Forvejen hæftede paa Godset 22,135 Rdlr, saa at Bønderne skulde udbetale 62,035 Rdlr; Ved Sammenskud af Bønderne (8000 Kr.) og tilladt Salg, indkom 14,224 Rdlr. Resten 47,810 Rdlr. fik Bønderne at laane i Kongens Kasse. Foruden Renterne skulde heraf aarlig betales 1000 Rdlr., og for dette Afdrag indestod Agent Staal de første 10 Aar. Saaledes blev de Stangerup Bønder Selvejere, og de klarede sig godt, det var endnu gode Tider. Allerede 1802 var Gælden bragt ned til 19,361 Rdlr.



Landboreformerne. Efter nu at have fulgt de 1766 skabte falsterske Godser et Stykke op i Tiden kunde det have sin Interesse af dvæle lidt ved Landboreformernes Gennemførelse paa Falster. da det 19. Aarhundrede begyndte. Disse er allerede i det foregaaende lejlighedsvis nævnt, især hvad Afløsning af almindeligt Fæste angaar. Ved Auktionen 1766 blev Byerne Ravnse, Alstrup, Virket og Sønder Kirkeby Selvejendom. Ved Aarhundredskiftet var hertil i Nørre Herred kommet : Stangerup, Maglebrænde, Sortsø, Gunslev, Skovby, Skjerne, Lommelv, Vester- og Øster Kippinge. I Sønder Herred : Idstrup, Væggerløse, Højet, Marrenbæk, Skelbu, Gedesby, Haselø og Bøtø. Selvejerhartkornet var steget fra ca. 270 Tdr. til 2100 Tdr. af Falsters samlede Hartkorn 8350 Tdr. Ved Aar 1800 ejede Kongen atter en Del deraf, 1503 Tdr., det Classenske Fideocommis 1369 Tdr., Communitetet Nykøbing Hospital, Gejstlighed osv. 872 Tdr., saa at egenlig Herremandsgods allerede ved den Tid var betydeligt Indskrænket, kun ca. 2000 Tdr.
Udskiftningen skal man paa Falster være kommet forholdsvis sent i Gang med, men saa ogsaa bedre end flere andre Steder i Landet. Kongen og Fideicommisset gik i Spidsen og havde helt gennemført Udskiftningen. Denne er allerede omtalt for de Classenske Godsers vedkommende. Paa Kongens Ejendomme blev mange Gaarde udflyttede. Af Vaalse Bys 27 Gaarde blev saaledes ikke mindre end 18 udflyttede, og i Ønslev 8 af 13. De kongelige Udflyttergaarde var velbyggede. Kampesten en halv Alen over Grunden, Træværket Eg og Fyr og Stuehuset med brændte Sten. Husmændenes Huse havde kun klinede Vægge. Til hver Gaard skulde høre Have, hvortil Kongen skænkede 50 Frugttræer og lod dem plante. Hver Udflytter fik i Byggehjælp 170 Rdlr. i Penge (eller anden Erstatning), 15 Rdlr. til Klining, det fornødne Egetømmer og Frihed for at svare Hoveripenge i to Aar. Desuden blev lovet dem Mursten for 3 Mark for de mindre, dertil Hjælp til Skelgrøfter og stensatte Brønde.
Selvejerbønderne sendrægtige. Falsters andre Godsejere var ogsaa ivrige for Udskiftning, længst tilbage og mindst villige var Selvejerbønderne, navnlig dem paa det tidligere Stangerup Gods. Deres gode Præst i Gunslev, Blicher, havde ellers stærkt nok og ofte nok fremhævet Fordelene ved Fællesskabets Ophævelse, og saa de sig om til de Steder, hvor der var udskiftet, maa de da ogsaa kunde have set, hvor Virksomhed og Velstand voksede dér. En hel Del gamle Almindinger, som hidtil havde ligget uopdyrkede, gik Ploven nu over, eller de beplantedes med Skov. Saaledes Nørre Vedby Overdrev paa 1000 Tdr. Land og 900 Tdr. Land paa Gedser Odde. Det første forøgede betydeligt Værdien af Hvededals Gods, og det sidste, hvori flere Byer havde Part, skaffede Jord til adskillige store og selvstændige Ejendomme (Frisenfeldt). Selvejerne i Gedesby, der længe var Modstandere af Udskiftningen, fik en stor og god Part af Overdrevet og ophævede Fællesskabet faa Aar efter.
Husmændede høstede ikke mindst Fordel af Udskiftningen. Man søgte alle Vegne at skaffe dem Jord. De flyttede ud paa Overdrevene eller fik Del i en eller anden nedlagt Gaards Jord, saa at de i Reglen sad med en 3 Tdr. Land til Huset. Lillebrænde Overdrevs 100 Tdr. Land blev s. Eks. delt mellem 20 jordløse Husmænd. I Selvejerbyerne sad en Husmand derimod ofte med et Vænge paa kun et Par Skæpper Land som sin Andel af Fælleslodden.
Følgende Liste udstedt af Nykøbing Amtstue 1805 giver et Overblik over Stillingen i de forskellige Sogne :

Sogn	Antal	Af disse	Huse
	af Gaarde	udflyttet
Aastrup	59	29	126
Falkerslev	32	7	18
Horbelev	60	22	77
Horreby	24	12	27
Karleby	20	11	24
Nr Ørslev	26	12	30
Sønder Alslev	11	6	4
Sønder Kirkeby	19	6	27
Systofte	27	10	35
Idestrup	86	17	82
Væggerløse	74	2	86
Skelby	40	10	41
Gedesby	28	6	42
Gunslev	63	0	41
Maglebrænde	31	2	19
Torkildstrup	43	3	39
Lillebrænde	21	6	26
Nr. Vedby	50	30	62
Nr. Alslev	32	11	34
Vaalse	38	18	57
Kippinge	34	19	22
Brarup	39	11	51
Stadager	13	4	18
Nr. Kirkeby	24	3	7
Ønslev	32	8	34
Eskildstrup	27	14	28
Tingsted	48	19	100

Realregister

Hvis du holder musen over følgende 'Adkomst' og 'hæftelse', kan du se følgende tinglyste Adkomster og hæftelser (overstreget er slettet i Realregistret) :

Folio 2
1. Adkomster a
2. Adkomster b
3. Adkomster c
4. Adkomster 1
5. Adkomster 2
Folio 3
1. Adkomster 1
Folio 9
1. Adkomster 1

Folio 2
1. Hæftelser 1
2. Hæftelser 1a
3. Hæftelser 1a1
4. Hæftelser 1a2
5. Hæftelser 1a3
6. Hæftelser 1a4
7. Hæftelser 1a5
8. Hæftelser 1a6
9. Hæftelser 1a7
10. Hæftelser 1a8
11. Hæftelser 1a9
Folio 3
1. Hæftelser 1
2. Hæftelser 2
3. Hæftelser 3
4. Hæftelser ?
Folio 9
5. Hæftelser ?