Stangerup Gods

Godsets historie

Når danskerne sætter til på gyngerne, har de altid forstået at få gevinsten ind på karrusellerne, det er såmænd ikke en nymodens opfindelse! Midt i 1700-tallet havde kongen sat til på krigene, og nu skulle der likvide midler til at rette op på statsgælden. Vismændene satte sig hen for at finde muligheder, og det bestemtes, at noget af krongodset skulle realiseres.

På Falster ejede kongen store jordområder, der nu blev delt op i Hovedgårde, der blev udbudt på auktion i 1766. Hovedgården nr. 6 blev betegnet som Stangerupgård. Køberen var kammerråd Christian Kehlet, der i forvejen var forvalter over krongodsets Stubbekøbing distrikt.

Når folk første gang hører om Stangerup Gods, kan det være, at de spidser ører og tænker : Hvor ligger mon det gods, det har vi ikke hørt om før - og så er det lige før, at de planlægger den næste søndagstur for at betragte det! Bliv hjemme venner - der har aldrig eksisteret hovedbygninger til Stangerup Gods.

Christian Kehlet købte som sagt Stangerupgård med hovedgårdstakst 621 tdr. og kiretiende 58 tdr. for 37.936 Rdl. Han afgik ved døden nogle år senere, og hans enke, Marie Margrethe Egh, førte godset videre og opkøbte yderligere 9 tdr. hartkorn. I den tid, Marie Margrethe Kehlet, f. Egh, ejede Stangerup Gods lod hun bygge et såkaldt hospital, beregnet til at huse 8 fæstere i sognet. Disse bygninger står endnu og ejes af fhv. depotindehaver Carlo Hansen og dennes hustru. Hospitalet er smukt vedligeholdt og er selvfølgelig moderniseret.

Efter ejerindens død i 1785 skulle jorden sælges. 97 bønder var fæstet til godset, og provst D. N. Blicher i Gunslev fostrede den tanke, at disse bønder skulle købe deres gårde og blive selvejere, og hjulpet af hofagent Staal blev godset købt for en sum af 76.000 Rdl., og for Gunslev kirke betalte de 8.17 Rld. Hofagent Ditlev Staal var bønderne en god mand, han bød på deres vegne ved auktionen, og desuden kautionerede han for dem, og takket være et lån fra Statskassen kunne købet gennemføres, og hovedgården blev nedlagt.

Godset havde bestået af landsbyerne Stangerup, Maglebrænde, Gundslevmagle, Gundslev, Sortsø, Skovby og Skerne.

Bønderne betalte ialt 8.000 Rdl. og afstod hartkorn af hovedgårdstaksten for 6.225 Rdl. De blev hjulpet økonomisk af staten og tilbage var så en gæld på 47.810 Rdl. Hans kongelige majestæt hjalp allernådigst af sin kasse, mod at de årligt betalte et afdrag på 1.000 Rdl. Ialt vil det sige, at børnderne fik overdraget deres gårde for et kontant indskud på 80 Rdl. og med en gæld på knapt 800 Rdl., dvs at hver gård i gennemsnit betaltes med 880 Rdl.

(Hver hel-gård var på ca. 50 td. land, hvortil kom skov og tørveskær).

Kilde : Lokalhistorisk arkiv Stubbekøbing årsskrift 1984.