Rytterskolen

Skolens historie

Matrikel nr. :

2c, Maglebrænde.

Grundareal :

? m2


Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.




Dato Beboere
matr. nr. 2c
1720-1727 Opført
10/10 1900 Auktion
-18/10 1900 Maglebrænde Sogneraad
18/10 1900 Jørgen Peter Larsen
9/11 1909 Christian Hansen
23/4 1912 Harry Arnoldus Vennicke
18/9 1914 B. L. Bennedsen og H. J. Knudsen
22/8 1923 Hans Julius Olsen
19/5 1925 Karl Hansen
1959 Nedrevet



Realregister

Hvis du holder musen over følgende 'Adkomst' og 'hæftelse', kan du se følgende tinglyste Adkomster og hæftelser (overstreget er slettet i Realregistret) :

Folio 14
1. Eiendommen 1
2. Eiendommen 2
Folio 243
1. Eiendommen 1

Folio 230
1. Adkomster 1
2. Adkomster 2
3. Adkomster 3a
4. Adkomster 3b
5. Adkomster 4
6. Adkomster 5
7. Adkomster 6
Folio 243
1. Adkomster 1

Folio 14
1. Hæftelser 1
Folio 230
1. Hæftelser 1
2. Hæftelser 2
3. Hæftelser 3
4. Hæftelser 4
5. Hæftelser 5
6. Hæftelser 6
7. Hæftelser 7
8. Hæftelser 8
9. Hæftelser 9
10. Hæftelser 10
11. Hæftelser 11
12. Hæftelser 12
13. Hæftelser 12
14. Hæftelser 13
15. Hæftelser 14
16. Hæftelser 15
17. Hæftelser 16
18. Hæftelser 17
19. Hæftelser 18
20. Hæftelser 19
21. Hæftelser 20
22. Hæftelser 21
Folio 243
1. Hæftelser 23

Lærere gennem tiden
Lærer Start Slut
Lærer Michael Rasmussen (død 27/10 1856) ~ Mette Kirstine Nobelin Før 1834 27/10 1856
Hjælpelærer Andreas Carstensen
Lærer Christian Frederik Bau ~ Lybige Christine Carstensen 27/10 1856 1890 - 1895
Førstelærer Anders Erik Hansen Skotte ~ Anna Marie Kristine Arentzen 1890 - 1895 efter 1925
Andenlærer Peder Magnus Povlsen 1890 - 1901 1901 - 1906
Andenlærer John Peter Hansen - 8/9 1895 8/9 1895 -
Andenlærer Frederik Hansen Krist ~ Rasmine Krist 1901 - 1906 1906 - 1911
Andenlærer Alfred Christian Petersen 1906 - 1911 1911 - 1916
Andenlærer Poul Petersen 1911 - 1916 1916 - 1921
Andenlærer Peter M. Carlsen 1916 - 1921 1921 - 1925
Andenlærer Axel Peter Jensen 1921 - 1925 efter 1925
? efter 1925 ?

I året 1720 sluttede den store nordiske krig.

Krigen havde som alle krige tæret på landets pengebeholdning, og når dertil kom misvækst, brande og en periode med pest, vil man forstå, at tiderne har været strenge. Men nu var der altså fred og - takket være støtte og garantier fra Frankrig og England - en, om ikke ærefuld, så dog tålelig fred.
Freden markeredes ved, at enevoldsherskeren Frederik IV lod bygge det smukke Fredensborg slot samt, trods landets svage økonomi, gik i gang med at opføre et stort antal skoler, de såkaldte rytteskoler, der også rejstes i taknemmelighed over, at kong Frederik nu havde opnået den betragtelige alder af 50 år uden sygdom, krig og pest havde skadet ham personligt.
Skolerne opførtes i bestemte egne af Danmark i et antal af 240. De kaldtes oprindeligt "Frederik IV's kongelige skoler", og når de siden har fået navnet "rytterskoler", skyldes det, at de blev opført i de såkaldte kongelige rytterdistrikter.
Kongen, der selv var en dristig rytter, interesserede sig stærkt for hærens rytteriafdeling, og han reorganiserede en gammel ordning med, at de kongelige godser, krongodset, stillede rytteri til hæren, således at der nu indrettedes ialt "12 rytterdistrikter", nemlig 3 i Jylland, 1 på Fyn og 8 på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.
Skolen lod på denne tid meget tilbage at ønske, skolebygningerne var i mange tilfælde usle, og undervisningen var mangelfuld. Ofte var det degnen, som jo egentlig var tilknyttet kirken, der virkede som skoleholder.
Rytterskolerne rejstes i årene 1720-27, og det blev ganske statelige bygninger, opført som de var i grundmur af holstenske mursten og for de flestes vedkommende med tegltag. Hver skole kostede 5-600 rigsdaler, som det blev pålagt rytterdistrikterne at skaffe til veje.
Skolebygningen havde et grundareal på ca. 90 kvadratmeter og indholdt lærerbolig, bestående af stue, køkken, sovekammer og spisekammer, samt skolestue på ca. 35 kvadratmeter og endvidere en lille stald.
Skolerne var oprindeligt 13,18 m. lang, 7,53 m. bred og 2,82 m. fra gulv til loft. Skolen var indrettet med en lille forstur ved hoveddøren og skolestuen. I forbindelse med skolestuen var der desuden en lærerbolig, som bestod af en mindre stue, et lille sovekammer, spisekammer og et køkken. I køkkenet var der efter sjællandsk tradition en åben skorsten med ildsted og bageovn. Fra skorstenen blev der også fyret i lerkakkelovnen, som opvarmede både lærerboligen og skolestuen. Ved siden af skolestuen med egen indgang var der en lille stald med plads til et par køer og får.
Samtidig med skolernes opførelse blev der indført skolepligt for alle distriktets børn fra 5-årsalderen. De blev undervist gratis i kristen børnelærdom og læsning, mens skrivning og regning skulle betales af forældrene.
Der er kun ganske få af rytterkolerne, der står uændrede i vore dage, de fleste er enten revet ned eller ombygget til andet formål.
Men et specielt minde om et stort antal rytteskoler har man dog, nemlig den mindetavle, Frederik IV lod opsætte over indgangsdøren. Er en ny skolebygning rejst i stedet for en nedslidt rytterskole, har man oftest flyttet rytterskoletavlen med, og man har værnet om den med betydelig pietet.
Tavlernes størrelse varierer noget, men længden er ca. 73 cm og højden omtrent det halve.
Øverst på tavlen står kongens monogram, og lige herunder er der en latinsk indskrift, der lyder sådan :

Latinsk

Dansk

Hanc Scholam, hujusq ad instar Ducentas Quadraginta in Circulus ad perpetuo alendas duodecim Cohortes Equestres a me institutis, dundavi.

I året 1721 har jeg grundlagt denne skole og i lighed med den 240 mi de distrikter, som er oprettet af mig til stadig at underholde 12 ryttereskadroner.

Dernæst kom følgende vers :

Halvtredsindstyve År, GUD har DU mig opholdet, At Sygdom, Kriig og Pest mig intet ondt har voldet, Thi yder ieg min Tack, og breeder ud DIT Navn, Og bygger Skoler op, de Fattige til Gavn.
GUD lad i dette Værck DIN Naades Fylde kiende!
Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende!
Lad altiid paa min Stool, een findes af min Ætt
Som mener DIG MIN GUD! og DISSE SKOLER rætt.

Falster udgjorde ét rytterdistrikt, og i den nuværende Stubbekøbing kommune byggedes der skoler i føl-gende byer :
Maglebrænde, Vejringe, Moseby, Horbelev, Falkerslev, Horreby og Sdr. Kirkeby.
Her omtales kun Maglebrænde sogn, da det er, det denne hjemmeside omhandler.
Den oprindelige rytterskole blev nedrevet i 1955, men allerede omkring år 1900 var der bygget en ny skole (Fjendstrupvej 2),  hvortil tavlen dengang flyttedes. Selv om Maglebrænde skole nu er solgt til privatbeboelse, findes tavlen stadig i gavlfeltet over indgangsdøren.
Tekst = Lokalhistorisk Arkiv Stubbekøbings årsskrift 1984.

I det efterfølgende skema er der skrevet en del årstal. Disse henviser til hvilke elever der gik i skolen på det givne tidspunkt, samt hvilken klasse de gik i.

Ved at trykke på årstallet kommer man videre til listen med eleverne.

1823

1828

1829

1830

1831

1832

1833

1834

1835

1836

1837

1838

1839

1840

1841

1842

1843

1844

1845

1846

1847

1848

1849

1850

1851

1852

1853

1854

1855

1856

1857

1858

1859

1860

1861

1862

1863

1864

1865

1867

1868

1870

1871

1872

1873

1966

1967

1 = SKAT