Byvej 1

Matriklens historie

Matrikel nr. :

41, Maglebrænde.

Matrikel 3e på 1.815 m2 er efter 1898 blevet lagt sammen med Matrikel 41.

Matrikel 3h på 812 m2 er kommet til i 2011.

Grundareal :

2.521 m2


Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.



Dato Præst
1/8 1762 Dines Børgesen Pontoppidan mere

Gravenes placering i 2015

Ved de efterfølgende årstal kan du se kirkenyt for Kirken.

April, Maj 2011

Juni, Juli, August 2011

Maj, Juni, Juli, August 2012

September, Oktober, November 2012

December 2012, Januar 2013

Februar, Marts, April 2013

Maj, Juni, Juli, August 2013

December 2013, Januar, Februar 2014

Februar, Marts, April og Maj 2014

Kirken (viet Skt. Andreas) består af romansk kor og skib med sengotisk våbenhus i sognet, alt af munkesten. Kor og skib har dobbelt skråkantsokkel, hjørneliserne på langmurene og gesims med tandsnit og savskifte. Den rundbuede, falsede syddør sidder i et fremspring med en rundbuet tvillingblænding, norddøren tilmuredes 1721. I koret tre, i skibet eet tilmuret vindue. Korets øst og skibets vestgavl tredeles af lisener og har en dekoration af stigende rundbuer med siksakmuret blændingsbund. I korbuens vanger står svære, murede halvsøjler med trapezkapitæler. I gotisk tid fik koret et krydshvælv, 1823-31 udvidedes kirkens vinduer, og 1855 fornyedes en tagrytter på skibets vestgavl. Kirken er hvidkalket; skibet har fladt bræddeloft. Kirken har vistnok haft et tømret, fritstående klokkestabel.
1929 fandtes kalkmalerier fra omkring 1390 på korets overvægge, spinkle ranker, og på skibets nordvæg et Kristoforusbillede, restaureret 1932, samt dødemalerier fra omkring 1500 på skibets vægge. Kristus som verdensdommer og scener fra gamle og nye testamente; udvendig på syddørens bue rester af et planteornament fra samme tid.
Muret alterbord.
Senrenæssance altertavle omkring 1625. Sengotisk dødealtertavle omkring 1500 med en Maria- og helgenfigurer. Sengotiske alterstager. Gotisk, gotlandsk kalkstensfont af den spidsbuede bægerbladstype (kun kummen bevaret); nederlandsk dåbsfad omkring 1650. Enkel, rund prædikestol fra 1800 med samtidig himmel. Prædikestol købtes 1633 af Stubbekøbing Kirke. Pulpiter 1732. Klokke, støbt 1708 af Konrad Kleimann i Lybæk. Gravsten over barnet Peder Hemmingsen Skricke, død 1635, i våbenhusets nordvæg.
Orglet er muligvis tysk, der er ombygget af Frobenius og opstillet 1975.

Godt tilfreds
Da sognepræst Anne Birthe Jensen på vej til et menighedsrådsmøde blev præsenteret for Lars Physants idé, var hendes reaktion: »Den køber de ikke«. Det gjorde menighedsrådsmedlemmerne heller ikke umiddelbart.
- En af kommentarerne var: »Hvis jeg skal sidde i kirken og se på et billede af mig selv oppe på alteret, så vil jeg ikke komme i kirke mere«, husker Lars Physant. Men efterhånden som der blev talt om ideen under mødet, vendte stemningen 180 grader, og det var et enigt menighedsråd, som besluttede sig for projektet. Og allerede der begyndte man at tale om, hvem de øvrige modeller på billedet skulle være.
- Nogle af medlemmerne er siden skiftet ud, og i dag er der et par menighedsrådsmedlemmer, der ikke var med, dengang beslutningen blev truffet, som er mere betænkelige ved billedet. De har det lidt svært med tanken om, at de kan sidde og se på et billede om søndagen i kirken og så møde nogle af personerne om mandagen hos slagteren, siger sognepræst Anne Birthe Jensen.
Hvordan har du det selv med at skulle stå foran alteret og se din datter afbildet som jomfru Maria?
- Jeg tror, at jeg hurtigt vænner mig til det. Og jeg forestiller mig ikke, at jeg vil stå og tænke så meget over, hvem det er, der er på billedet, men mere glæde mig over, at det er så smukt.
Menighedsrådsformand Svend-Aage Olsen synes, det er lidt mærkeligt at se sig selv afbildet.
- Det tror jeg, at vi alle synes. Men det er jo det samme, man har gjort tidligere. Mange af de gamle billeder, vi har rundt omkring, viser også mennesker fra den tid, hvor billederne blev malet. Men i dag kender vi ikke disse mennesker, ligesom der om 50 år heller ikke er nogen, som kender os, siger Svend-Aage Olsen. Han er godt tilfreds med det færdige resultat - og glæder sig over, at der igen er sat et billede ind i rammen i det gamle alter.

Af Bent Dahl Jensen fra Kristeligt Dagblad d. 9/12 2002.

----------          ----------          ----------

Ser man godt efter, så skal man efter sigende kunne se noget, der ligner et 'djævleansigt' i den 2 år gamle altertavle i Maglebrænde på Falster.
Det har delt menigheden i det lille sogn så eftertrykkeligt, at der er opstået to lister - én, der er for altertavlen, og én, der er imod - og de har oven i købet svært ved at snakke med hinanden.
I hvert fald er liste 2 (imod altertavlen) ikke indbudt til det offentlige møde, som er arrangeret af liste 1 (for altertavlen)
- Vores oplæg var et fælles vælgermøde for de to lister, men det faldt ikke i god jord, siger Pia Jørgensen, som vil have taget altertavlen ned og vil møde op til det offentlige orienteringsmøde for at deltage i debatten.
- Det får de ikke lov til, lyder det fra Rita Jensen fra liste 1, som fastholder, at det ikke er et debatmøde, men kun til orientering om den ene listes politik.
Begge kandidater var med i det gamle menighedsråd, men Søndag 8. December 2002 skete det, som nu adskiller dem: Den nye altertavle af Lars Physant blev afsløret ved en gudstjeneste med tidligere Biskop Thorkild Græsholt.
Biskoppen figurerer selv på den usædvanlige altertavle, som forestiller en moderne julekrybbe. Men i stedet for anonyme personer er Jomfru Maria, Josef og hyrderne mennesker fra lokalmiljøet, som maleren har brugt som modeller.
Projektet til 160.000 kroner var menighedsrådet enige om, indtil nogle af dem begyndte at ane et 'djævleansigt' så godt som midt i billedet.
For dem, som kan se det, er der øjne, mund og et øre med helt anderledes groteske træk end hos de øvrige fredfyldte personer på billedet.
- Jeg vil ikke påstå, at kunstneren bevidst og skjult har indføjet djævleansigtet. Men vi er nogle, som godt kan se nogle skyggebilleder, som danner ansigtet. Det er imidlertid ikke længere det primære, for debatten har medført en tone, som jeg synes gør grin med menigheden, kirken og kristendommen, bare fordi vi ikke længere bryder os om altertavlen. Nu har den delt menigheden, og jeg er ikke sikker på, at det vil hjælpe på kort sigt at nedtage billedet, for nu holder enhver på sit, siger Pia Jørgensen.
For nylig døde et sognebarn, som havde boet det meste af sit liv i sognet. Men på grund af altertavlen ville vedkommende ikke bisættes fra Maglebrænde Kirke, fortæller Pia Jørgensen.
Maleren Lars Physant har hele tiden afvist, at han skulle have malet noget halvskjult ind i billedet, og sognepræst Anna-Sofie Arendt blander sig helt udenom. Men den anden liste er gået til kamp.
- Nu er altertavlen der, og så går vi uden om den i vores valgoplæg, siger Rita Jensen.
- Til opstillingsmødet fandt jeg så ud af, at der var nogle i det gamle råd, som alene gik til valg på at få tavlen ned, og det kunne jeg ikke være med til. Så trak jeg mig fra deres liste og opstillede på en ny. Vi kan ikke se noget galt i altertavlen, og den er flot, som den er. Hvorfor skal vi ikke have lov til fornyelse i vores kirke, som man må så mange andre steder?, spørger Rita Jensen.
Spørgsmålet er, om altertavlen nogensinde vil kunne accepteres. Den lokale avis kan fortælle, at der nu også er nogen, der kan se konturerne af et gravhundehoved i altertavlen.

Af Claus Vincents fra Kristeligt Dagblad d. 5/11 2004.

----------          ----------          ----------

Der bliver ikke ro i sognet, sålænge altertavlen hænger i Maglebrænde Kirke.
Sådan lyder udmeldingen fra menighedsrådsformand Erland Tage Rasmussen i dag. Og hvad enten man er modstander som formanden eller tilhænger af det omdiskuterede julekrybbemaleri af kunstneren Lars Physant, er menigheden tilbøjelige til at give Erland Tage Rasmussen ret. Altertavlen fra 2002 har delt Falster-sognet i to, og selvom der ikke bliver talt mere om den sag på menighedsrådsmøderne lige foreløbig, ulmer debatten lige under overfladen. Nogle har sågar løst sognebånd, og en har meldt sig helt ud af folkekirken som følge af sagen.
Striden om altertavlen brød for alvor ud, da den i december 2002 var færdig og blev afsløret under en festgudstjeneste i kirken. Tavlen forestiller en julekrybbe i naturalistisk stil, hvor Jesusbarnet, Jomfru Maria, Josef og hyrderne er velkendte ansigter fra sognet. Maria er den tidligere præsts datter, Jesusbarnet hedder i virkeligheden Mikkel Larsen og var kun 14 dage, da han poserede for kunstneren, Josef er en lokal landmand og den tidligere biskop i Lolland-Falsters Stift, Thorkild Græsholt, er sammen med en anden landmand fra egnen hyrder.
Det satte sindene i kog i sognet. For selvom ingen nødvendigvis havde noget at udsætte på modellerne, var det for mange absurd at se dem i skikkelser af nogle helt andre og for kristendommen langt mere betydningsfulde personer. Nogle mente sågar at kunne se en skjult djævel i billedet, men da andre kunne se en hund, faldt den del af debatten til jorden.
Ved menighedsrådsvalget i 2004 blev det til en valgkamp for eller imod kirkens nye kunstværk. To lister stillede op. Den ene ville kæmpe for tavlens fortsatte eksistens i kirken, den anden ville kæmpe for, at julekrybben skulle ned og erstattes af den gamle altertavle. Sagen fik ikke færre end 68 procent af de stemmeberettigede til at sætte kryds, hvilket er meget for et menighedsrådsvalg. Landsgennemsnittet var på 17,5 procent. Men Maglebrændes to lister fik lige mange repræsentanter i menighedsrådet, og derfor kunne modstanderne ikke rokke ved altertavlen, som nu har hængt i kirken i seks år.
I dag er den udtalte del af debatten forstummet. Men under overfladen ulmer uenigheden endnu, og hvis talen falder på det omstridte maleri, bliver der dårlig stemning i menighedsrådet, fortæller Erland Tage Rasmussen. Derfor har rådet valgt at lade sagen ligge, indtil sammensætningen i menighedsrådet ser anderledes ud. Men både tilhængere og modstandere af altertavlen ikke i tvivl om, at temaet for næste menighedsrådsvalg i 2008 er givet på forhånd. Sagen om krybben bliver omdrejningspunktet.
- Billedet hænger stadig ikke roligt deroppe, siger Connie Juul, medlem af menighedsrådet og tilhænger af kunstværket.

Af Johanne Duus Hornemann fra Kristeligt Dagblad d. 11/11 2006.

----------          ----------          ----------

Anne Birthe Jensen

Det var med sorg, jeg modtog meddelelsen om tidligere sognepræst, Anne Birthe Jensens død den 17 September 2009, 76 år gammel.
Anne Birthe Jensen blev født i Nykøbing F den 13 Maj 1933. Hun blev student fra Nykøbing Katedralskole i 1953, og opholdt sig derefter i England et år som aupair. Vel hjemkommet blev Anne Birthe Jensen indskrevet som stud. mag. ved Københavns Universitet i engelsk og dansk.
Fra 1957-61 arbejdede hun i flygtningelejre oprettet i Østrig efter Ungarnopstanden. I 1962 vendte Anne Birthe Jensen tilbage til Københavns Universitet, denne gang for at påbegynde det teologiske studium. Det blev fuldført i 1967, hvorefter hun blev ordineret i Klosterkirken i Nykøbing F, så hun kunne rejse til Grønland til Nuuk, hvor hun forestod den gudstjeneste, hvor hun også døbte sin nevø.
I 1968 blev Anne Birthe Jensen kaldet som Sognepræst af menighederne i Rødby og Rødbyhavn, og blev således den første kvindelige folkekirkepræst i Lolland-Falsters stift. Det sidste understregede Anne Birthe Jensen altid, velvidende at en af Danmarks tre første kvindelige præster, Johanne Andersen, begyndte sit virke som præst for valgmenigheden i Nørre Ørslev på Falster i 1948. Mens Anne Birthe Jensen endnu var i Rødbyhavn adopterede hun sin datter, Maria, fra Indien. I 1975 blev Anne Birthe Jensen kaldet til Sognepræst for menighederne i Stubbekøbing og Maglebrænde sogne, hvor hun virkede til sin afsked, da hun i 2003 faldt for aldersgrænsen.
Anne Birthe Jensen var gammel spejder, hvilket bl.a. bevirkede, at hun i perioder var med i Hovedbestyrelsen for KFUK-spejderne i Danmark. Men det var også med til at præge hendes personlighed. Hun var et uhøjtideligt, ligetil menneske. Længe før det blev almindeligt at være på fornavn med præsten, var hun kendt som Anne Birthe i sine sogne. Hun var altid i øjenhøjde med den, hun havde for sig. Ikke mindst det gjorde hende til en meget afholdt præst.
I 1978 tog Anne Birthe et års orlov for at arbejde som præstelærer for Sudanmissionen i Nigeria.
På det lokale plan engagerede hun sig i byrådsarbejde, hvor hun sad for de konservative i 2 1/2 år.
Det var især det sociale arbejde, der havde hendes hjerte. Og meget karakteristisk for hende lod hun det ikke bare blive ved snakken, men lod sig også udpege til værge for to drenge, Jacob og Jesper, som hun ikke alene var aflastningsfamilie for, men som hun også til sin dødsdag regnede med til sin familie, og som hun altid omtalte som "mine drenge". Indimellem blev der også tid til i 2 perioder at være medlem af styrelsen for Folkekirkens Nødhjælp, ligesom Anne Birthe i flere år underviste i Teologi for Lægfolk.
Selv har jeg nydt meget godt af Anne Birthes erfaring som Præst, da jeg i 1982 blev ansat i nabopastoratet. Hun var både venlig, hjælpsom og tålmodig i forhold til den nyslåede kandidat, der var landet som sognepræst ude i Aastrup. Som årene gik, blev hun en mere og mere værdsat kollega. Efter sin afsked var Anne Birthe tillige en altid tjenstvillig vikar, når provsten behøvede en sådan. Hun vil blive husket som den afholdte præst og gode kollega hun var, og ikke mindst som det muntre og engagerede menneske hun også var.

Æret være Anne Birthe Jensens minde.

Jens Lose, Provst for Falster provsti