Om hundrede år er alting glemt ….
I anledning af Maglebrænde Forsamlingshus’ 100 års jubilæum har Ejvind Christensen som en af de ældste fortalt, hvad han kan huske omkring forsamlingsbygningen.
Forsamlingshuset blev opført på en brandtomt. Løjmands gård brændte i 1887, og på den grund, hvorpå gården havde ligget, blev der bygget et mejeri, et forsamlingshus og to huse. Der var dannet et aktieselskab ”Maglebrænde Forsamlingshus”, og huset stod færdigt til indvielse den 17. September 1893.
I huset var der indrettet en bolig til værten, der jo skulle ordne det fornødne. Forsamlingshuset er blevet flittigt brugt. Det fremgår bl.a. af de forskellige annoncer i ”Stubbekøbing Avis”, f.eks. holdt sangforeningen til der i 1908-20, og i 1930 var der dilettant.
Billetterne til forestillingen kostede 1 kr. i salen og på alle tre rækker på balkonen 50 øre, for børn var prisen 35 øre. juletræsfest er der vist holdt alle årene 3. Juledag. Til at begynde med var det skolelærerne, der stod for festen, og efter skolens nedlæggelse overgik det til gymnastikforeningen. Den tradition består endnu. Tidligere var det skolebørnene, men nu er det et juletræsudvalg, der går fra hus til hus i Maglebrænde gamle sogn med en liste, og de allerfleste giver gerne en skilling til dette formål.
I 1922 begyndte Hansen Skade danseskole for børn. Skade cyklede rundt i sognet, talte med forældrene og fik startet dansen. I 1924 kom lærer Andersen til Maglebrænde, og nu kom der rigtig gang i gymnastikken. Dengang var der jo mange folk på gårdene, arbejdsdagen var lang, men det var rart at få brugt musklerne på en anden måde. En overgang var der så mange gymnaster, at Peter Børresen måtte være assistent. Holdene blev så dygtige, at de deltog i det store stævne i 1935 i Ålborg.
Der har været afholdt skydning i Forsamlingshuset. Det foregik ved at skytterne stod i døren til den lille sal og skød efter en skive, der var sat fast på en sandsæk oppe på tribunen. Skytteforeningens fane fra 1900 ligger stadigvæk i forsamlingshuset. På fanen står der skrevet ”Sit fædreland skylde man alt, hvad man kan udrette”, sprogforskeren Rasmus Rasks berømte sentens.
Til de store fester, f.eks. sygekassens store karneval, var der sus i skørterne, der medvirkede fire musikanter, Postmand Morten Hansen, første violin, Ejvind, anden violin, Skomager Nielsen spillede kornet, og bas og tuba tog Chr. Nielsen sig af. På balaftenerne skiftedes de til stryge- og blæsemusik. Musikken sad oppe på en tribune. Denne blev på et tidspunkt revet ned, og der blev sat ribber op.
Huset har også været brugt til andre ting. Ejvind fortæller, at han kan huske tilbage til 1912, da han sammen med sin mormor var henne for at se på en ildebrand. Det var Knuds hus (senere Lehmands), der brændte, da Ejvind var 3 år. Han husker tydeligt, at forsamlingshuset vrimlede med børn. Det var københavnske skolebørn, der var på ferie, de trængte til den gode landluft.
I 1945 ved krigens slutning var der installeret ca. 75 flygtninge i forsamlingshuset. Komfort var der ikke meget af, de blev spredt halm på gulvet i den store sal, og WC var der ude bag huset. Flygtningene fik 5 kr. om dagen til kost, ja, tiderne skifter.
Helene Strange kom og holdt foredrag. Hun talte om gamle dage og forskellige gårdmandsslægter. Samtidig talte hun tit om folkedans, og det blev begyndelsen til, at der i 1935 startede folkedans i forsamlingshuset. Den første leder var Karen Margrethe Nymand fra Vejringe. Helene Strange ejede dragter, der kunne lånes ved opvisninger. Der bliver stadigvæk danset folkedans i Maglebrænde, og Ejvind har spillet til dansen indtil sidste år, han måtte da holde på grund af helbredet.
Ejvind fortæller også om, at der gennem årene er blevet holdt de såkaldte ”gammelgilder”. Folk mødte med deres madkurv, havde det sjovt og hyggeligt med hinanden. Til sådan et gammelgilde i 1924 spillede snedker Jeppesens søn, Herman, og Ejvind op til dans, de fik 25 kroner til deling, og på hjemvejen talte de to store drenge om, hvad de skulle bruge alle de penge til, de kunne jo næsten købe hele Maglebrænde.
Efter anden verdenskrig, da det igen blev nogenlunde normale tilstande, indså sognerådet, at der måtte gøres noget ved huset. Der blev opført en tilbygning, som indeholdt toiletter, en lille sal samt en sognerådsstue. Senere blev der installeret oliefyr med luftvarme, men kun i den lille sal, der var stadig kakkelovn i den store sal.
Så langt så godt. Det fungerede med værter, indtil det blev storkommune. Maglebrænde Forsamlingshus blev stedbarn, der blev ingenting kostet, og det forfaldt, og til sidst var der ingen vært. Noget måtte der gøres. Kommunen forhandlede til forskellig side, men der stod i skødet, som blev oprettet, da aktionærerne i 1920 solgte forsamlingshuset til kommunen, at huset fortsat skulle bruges til forsamlingshus til almidelig gavn for sognets beboere.
Stubbekøbing byråd sammenkaldte til et beboermøde. Der blev da den 13/10 1982 dannet en beboerforening, som driver huset.
De har efterhånden fået gjort en del ved hsuet. Der er sat nye vinduer i, indrettet oliefyr til hele huset, der er lagt nyt gulv i salen, og i en tilbygning er indrettet toilet, brusebad og redskabsrum. Kommunen tager sig af den udvendige vedligeholdelse, og beboerforeningen bruger, hvad der kan være af overskud, til indvendige forbedringer.
Bestyrelsen består for tiden af Agnethe Andersen som formand, Svend Åge Olsen, Laurits Petersen, Karla Andersen, Ole Børresen og Gurli Jakobsen.
Der foregår stadig menge ting i det gamle forsamlingshus. Der er gymnastik som for 100 år siden – dog har stilen forandret sig, og så er der l’hombre – og bridgeklub. Endvidere har husholdningskredsen forskellige arrangementer, ligesom huset benyttes til talrige private fester. Maglebrænde forsamlingshus har vel stort set levet op til de forventninger, der blev stillet for 100 år siden.
Kilde : Lokalhistorisk arkiv Stubbekøbing Årsskrift