Hans Larsen

Erindringer

Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.




Født 21 December 1817 i Gundslev af Lars Hansen og Karen Hansdatter

Døbt 8 Februar 1818 i Gundslev Kirke

Flyttede 1846 fra Tingsted til Maglebrænde

Gift 1 Marts 1846 i Tingsted Kirke med Birthe Jensdatter

Brandtaxation på matriklen Østerbro 1 i Maglebrænde i Uden Årstal og 1860.

Død 7 Maj 1903 i Maglebrænde

Begravet 12 Maj 1903 på Maglebrænde Kirkegård

Hustru :

Birthe Jensdatter
Født 15 Januar 1829 i Øverup, Tingsted
Død 25 April 1901 i Maglebrænde

1868. Fund foræret til Nationalmuseet.

Parcellist og væver Hans Larsen stødte under markarbejde på nogle sten, begyndte at grave og nåede i knap en meters dybde ned til en stenlægning, hvorpå der lå et større træstykke, givetvis resterne af en kiste, som i siderne havde været støttet af større sten. Oven på træet fandtes et bronzesværd med guldbelægning på grebet. Den høj, som oprindelig dækkede graven, havde allerede i 1868 været overpløjet i mange år.

1881. Genstande indleveret til Nationalmuseet som Danefæ.

Tretten år senere gjorde Hans Larsen endnu et fund under gravning efter sten på samme sted. Fundet, der må stamme fra en ældre bronzealders kvindegrav, består af to guldspiralringe, en dolk, en bælteplade, en spiralarmring, en halskrave og en nål, alt sammen af bronze, samt en ravperle og nogle basttrevler, hvis funktion ikke kendes. Genstandene indsendtes til Museet, men om gravens konstruktion foreligger ingen sikre oplysninger.