Fjendstrupvej 2

25 Års Jubilæum

Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.




Førstelærer Skotte.
Som tidligere meddelt, havde Førstelærer Skotte, Maglebrænde, i Gaar været ansat 25 Aar som Førstelærer der i Sognet.
Lærer Skotte, der er født i Stubberup paa Lolland 1864 og blev demitteret fra Skaarup 1885, har foruden sin Lærergerning, som han har røgtet med stor Dygtighed og Iver, haft forskellige Tillidshverv i Kommunen. Han har været Medlem af Sogneraadet, Formand for Værgeraadet og for Sygeplejeforeningen, som han i sin Tid var Stifter af. Desuden har han været Bestyrelsesmedlem og Revisor i Brugsforeningen og siden 1904 Revisor i Nordfaslters Bank i Stubbekøbing. Endvidere har han i mange Aar holdt Aftenskole for Ungdommen og været Leder af Foredragsforening og Folkebogsamling, ligesom han ved Skolen har oprettet en Børnebogsamling. Siden i Fjor har han været Formand for Nordfalsters Lærerkreds.
I Anledning af Jubilæumsdagen fik han af Beboerne overrakt et smukt Guldur med Kæde, og Dagen fejredes endvidere ved en festlig Sammenkomst i Forsamlingsbygningen i Aftes, hvor de fleste af Sognets Beboere samt en Del Lærere fra Omegnen var til Stede.
Gaardejer Rs. Hermansen, Stangerup, bød Velkommen, særlig til Hædersgæsten, og udtalte paa Indbydernes Vegne sin Glæde over, at saa mange var kommet til Stede.
Sogneraadsformand, Jens Thrane talte dernæst for Jubilaren. 25 Aar var jo en lang Tid, men alligevel var Aarene gaaet nogenlunde sporløst hen over Jubilaren, der stadig fortsætter sin Gerning med samme Iver som i hans Ungdom. Han havde i sjælden Grad forstaaet at vinde Børnenes Hengivenhed og Forældrenes Tillid, og hvor der var denne Harmoni mellem Lærer, Børn og Forældre, som de gode Resultater jo i sig selv. Denne store Forsamling i Aften var jo det bedste Bevis for den Taknemlighed, man følte overfor Lærer Skotte, thi aldrig havde der til nogen Fest i Forsamlingsbygningen været større Deltagelse. Vor bedste Tak for de 25 Aar! Gid De endnu i mange Aar maa faa Kraft og Lykke til at virke videre i samme Spor. Lærer Skotte leve! (Hurra).
Pastor Bondesen, Stubbekøbing, vilde som Skolekommissions Formand ogsaa sig Tak for de svundne Aar. Han havde været overordentlig glad for at arbejde sammen med Lærer Skotte, der havde udvist en sjælden Kærlighed og Interesse for sin Gerning. Han havde ikke alene det Maal at bringe Børnene Kundskaber, men i første Række at gøre dem til gode og kristne Mennesker. Han var en Mand, der kunde forhandles med paa en rolig og saglig Maade, og som altid udtalte sin sande Mening klart og bestemt. Han vilde ønske for ham, at han endnu i en lang Række Aar maatte kune glæde sig over Frugterne af sit gode Arbejde.
Pastor Bondesen talte dernæst for Fru Skotte. Hun havde forstaaet at skabe et lykkeligt og godt Hjem, for det var jo Hustruen, der i første Række var Skaberen af Hjemmet. Særlig Tak for den Gæstfrihed, der altid er vist mig i Deres Hjem! Fru Skotte leve! (Hurra).
Lærer Skotte takkede bevæget, baade for den smukke Gave, der var skænket ham, og for Festen i Aften, som han haabede at turde betragte som et synligt Bevis for, at han i nogen Grad havde forstaaet at vinde Befolkningen. Det skulde være ham en Spore til ytderligere at stræbe efter at udfylde sin Plads, saa at der stedse kunde være et godt Forhold mellem Skole og Hjem. Tak allesammen!
Andenlærer Petersen, Maglebrænde, takkede Skotte som Kollega. Naar en ung, Lærer kom ud og skulde prøve sine Kræfter, var det af stor Betydning at komme til en Skole som denne, hvor Førstelæreren forstod at vejlede paa rette Maade og at vise, hvorledes et godt Arbejde skulde udføres.
Bankbestyrer Olsen, Nr. Alslev, talte for Jubilaren som gammel Seminariekammerat.
Derefter fulgte endnu en Række af Taler. Lærer P. Petersen, Stubbekøbing, talte for Jubilarens Datter, Fuldmægtig Dan Lund for det gode og lykkelige Hjem, Mejeribestyrer Nielsen, Eskildstrup, takkede for godt Samarbejde, medens Skotte var Regnskabsfører for Mejeriet, og Lærer Henriksen, Lillebrænde, talte for Jubilaren som gammel Kollega.
Lærer Skotte takkede gentagne Gange for den megen Opmærksomhed mod ham og hans Familiie, og navnlig vilde han takke Pastor Bondesen, der som Skolekommissionens Formand og Skolens Tilsyn altid havde vist en udmærket Forstaaelse af Skolens Gerning.
Naturligvis indløb ogsaa en Mængde Telegrammer, der oplæstes ved Brodet.
Efter at dette var hævet, dansede man et Par Timers Tid.