I Valdemarstiden havde kronen knap halvdelen af ejendommene i byen.
Ved mageskifte (byttehandel med ejendomme) med Axel Brahe på Korselitse fik kronen 4 gårde i 1603 og ydermere 2 gårde det følgende år fra Henrik Gjøe på Skørringe.
I 1662 var således godt halvdelen af gårdene i Maglebrænde krongods, medens resten tilhørte forskellige institutioner som Kommunitetet, præsten i Horbelev, Maglebrænde kirke og sognepræsten i Stubbekøbing, der havde Maglebrænde som annekssogn.
Ifølge et kort fra 1807, fra Matrikelstyrelsen, kan man se at byen er en meget regelmæssig vejforte-by med regulære tofter ud for hver gård. Landskiftet var et helt regelmæssigt solskifte, hvor hver gård havde sin andel i overensstemmelse med placeringen i byen. Meget påfaldende er det, at den vestlige gårdrække, som synes væsentlig mere regulær end den østlige, efter alt at dømme er det gamle krongods, medens den østlige række tilhørte de forskellige gejslige institutioner.
Annekspræstegården var fæstet af en bonde, som svarede landgilde til sognepræsten, lå lidt uden for det egentlige byanlæg ved siden af kirken. Der er ingen tvivl om, at dette er den oprindelige præstegård. Den havde ingen tofte ud for gården men til gengæld en tofte i den østlige gårdrække, og havde en dertil svarende plads i landskiftet. Strukturen kan nok ikke tolkes på anden måde, end at præstegården på et tidspunkt har overtaget en nedlagt gårds tofte og agerjord. Men til annekspræstegården lå endvidere nogle stuf-jorde, som måske har været præstegårdens oprindelige tilliggende.
Ved krongodssalget 1766 kom Maglebrænde under Stangerup gods, indtil bønderne 1786 købte deres gårde og huse.
Gården Liselund er opstået af 3 gårde i Maglebrænde og Fjendstrup (ialt 19 tdr. htk.), som Peder Viborg i Stubbekøbing købte ved auktionen i 1766.
Maglebrænde oplevede i sidste halvdel af 1800-tallet en næsten eksplosiv udvikling med en forøgelse af folketallet på 30% og en fordobling af antallet af boliger. I 1903 var der 22 håndværksfamilier i byen samt en skole (matr. 1c, opført 1900 til afløsning af en rytterskole fra 1721 (nedrevet 1955)), andelsmejeri (opf. 1888, udvidet 1932), forsamlingshus (opf. 1893, udvidet 1953) samt en brugsforening.
Maglebrænde har delvis bevaret karakteren af lokalt center, men skolen og mejeriet er nedlagt og af butikker eksisterer nu kun slagteren.
Et lille areal (matr. 3a) vest for kirken er fredet i 1952.
Maglebrænde Sogn var indtil 1970 en selvstændig kommune med under 500 indbyggere. Ved kommunesammenlægningen blev Maglebrænde sammen med 6 andre kommuner til Stubbekøbing kommune. Ved den lejlighed blev det gældfri Forsamlingshus selvfølgelig også overtaget af den nye kommune.