Købekontrakt / Skøde

11 Januar 1910

Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.


58. Stempel : Kr. 7,75.

KJØBEKONTRAKT.

Jeg underskrevne Handelsmand Hans Hansen, før af Oure, nu af Bregninge sælger herved til Arbeidsmand Carl Anton Jensen af Maglebrænde den mig ifølge Skjøde, thinglæst den 8de Maj 1906, tilhørende Ejendom Matr. Nr. 21c af Maglebrænde By og Sogn af Hartkorn 1¼ Alb. med Bygninger og Tilliggende. I Handelen medfølger Bygningernes mur- og nagelfaste Appertinentier derunder 1 Komfur, Fadræk, Hylder og Brandredskaber; endvidere medfølger Hegn og Plantning.
Af de Ejendommen paahvilende Byrder og Hæftelser, som Kjøberen overtager og tilsvarer, fremhæves
at. Matr. Nr. 21c er en Parcel af en Huslod og som saadan i Forbindelse med de øvrige Parceller af Lodden hæfter for en aarlig Afgift til Gaardmændene i Maglebrænde formentlig stor 2 Kr. (om Afgiftens Størrelse frafaldes Retsanmærkning,) og
at. Parcellen Præstetiende er constateret til Udredelse med 0¼ Fdk. byg aarlig.
Betingelserne for Handelen ere iøvrigt følgende :
1. Kjøberen tiltræder Ejendommen den 11te December d. A., hvilken Dato jeg afleverer det Solgte i lige saa god Stand, som det nu forefindes. Dog staa Bygningerne i Ildebrands Tilfælde fra Dato for Kjøberens Regning og Risiko, mod at han oppebærer Forsikringssummen til Anvendelse paa lovlig Maade. Kjøberen er bekjendt med, at Ejendommen for Tiden er udlejet til Anders Andersen og indtræder i mine Rettigheder og Forpligtelser ifølge den om Lejemaalet oprettede Kontrakt; af Lejen for Tiden til 1ste April 1910 (fra 1ste Novbr. 1909 at regne) oppebærer Kjøberen 17 Kr. 50 Øre.
2. Kjøbesummen, der udgjør 1150 Kr., berigtiges paa følgende Maade :
a. Kjøberen overtager eller indfrier forinden Tiltrædelsen min Gjæld ifølge 2 Obligationer til Aastrup Sparekasse oprindelig 1100 Kr. nu nedbragt, uden at dette dog kan sees af Pantebøgerne til ................................................................... 1075 Kr.
og svarer Renter heraf, mere end 4% p. a. fra 11te Decbr. 1909.
b. Restkjøbesummen .................................................................................................. 75 -
betales inden Tiltrædelsen uden Renter til Forfaldstid men med Renter 5% p. a. fra fra Forfaldsdag til betaling skeer. ____ __
1150 Kr.
Udenfor Kjøbesummen tilsvarer Kjøberen og efterkommende Ejere Andel i den ovennævnte Afgift til Gaardmændene i Maglebrænde, hvilken Afgiftsandel udredes med aarlig 50 Øre, 25 Gange taget ................................................................ 12 ,50
tilsammen ..... Kr. 1162 ,50
skriver Et Tusinde Et Hundrede To og Tresindstyve Kroner 50 Øre.
3. Alle af Ejendommen fra og med den 1ste Januar 1910 forfaldende Skatter, Tiender og Afgifter betales af Kjøberen.
4. Omkostningerne ved nærværende Handel derunder Udslettelse af mine ovennævnte Obligationer til Aastrup Sparekasse betales af Kjøberen.
5. Samtidig med Kjøbesummens Betaling er jeg pligtig at udstede og Kjøberen pligtig at modtage Skjøde frit for hindrende Retsanmærkninger.
6. I Søgsmaals Tilfælde ere vi begge underkastede den hurtige Retsforfølgning efter Frd. 25 Januar 1828.

__________

Jeg underskrevne Arbejdsmand Carl Anton Jensen af Maglebrænde med Curator, Stenhugger Hans Peter Jensen ibd. indgaaer som Kjøber paa foranstaaende Betingelser, hvilke jeg forpligter mig til skadesløst at opfylde.

Til Bekræftelse med vore Underskrifter i Vidners Overværelse.

Skrevet i Stubbekjøbing den 15de Novbr. 1909.

Som Sælger : Hans Hansen. Som Kjøber : Carl Anton Jensen.

Til Vitterlighed : Th. Petersen. H. Munk.

SKJØDE.

Overensstemmende med foranstaaende Kontrakt skjøder og afhænder jeg underskrevne Handelsmand Hans Hansen af Brejninge herved til Arbejdsmand Carl Anton Jensen af Maglebrænde By og Sogn den ved Kontrakten solgte Ejendom Matr. Nr. 21c af Maglebrænde By og Sogn med Bygninger og Tilliggende af Hartkorn 1¼ Alb.
Kjøberen har idag betalt mig ....................................................................................... 80 Kr.
Hvorfor min Underskrift er Kvittering og da han derhos har forpligtet sig til at indfri eller overtage min Prioritetsgjæld til Aastrup Sparekasse, der er nedbragt til ...................................................................................................................................... 1070 -
(Paa Gælden er afbetalt 5 Kr. mere end i Kontrakten anført) .................................... ____ __
er Kjøbesummen ..... 1150 Kr.
berigtiget, og Matr. Nr. 21c i Maglebrænde skal derfor herefter tilhøre Carl Anton Jensen med de samme Byrder og Rettigheder, hvormed jeg har ejet denne Ejendom og med de Hæftelser samt iøvrigt paa de Vilkaar, der ere specificerede i Kontrakten, hvortil henvises.
Medunderskrevne Carl Anton Jensen med Curator modtager Skjødet paa disse Vilkaar.

Til Bekræftelse med vore Underskrifter i Vidners Overværelse.

Skrevet

THINGDAGEN DEN 11te JANUAR 1910.

i Stubbekjøbing den 6te Januar 1910.

Som Sælger. Som Kjøber. Som Kurator for Kjøberen :

Hans Hansen. C. A. Jensen. Hans P. Jensen.

Til Vitterlighed : H. Munk. Th. Petersen.

At der ikke paahviler forannævnte Ejendom nogen Skatterestance hertil, attesteres. Vurderingssum til Ejendomsskyld - 1500 Kr.

Maribo Amtstue, den 8 Januar 1910.
Holck.

Læst inden Stubbekjøbing Herreds Ret den 11te Januar 1910. Kuratorbeskikkelse forevist.

Schultz. (L. S.)