Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.

Mordet i Maglebrænde.
---
De nærmere omstændigheder ved det uhyggelige Ligfund.
---
Det uhyggelige Mord i Maglebrænde har sat Sindene meget stærkt i Bevægelse paa Nordfalster. Efterretningen spredte sig med Lynets Fart, og der var hele Eftermiddagen stor Tilstrømning til Stedet, hvor den frygtelige Forbrydelse er begaaet.
Om de nærmere Omstændigheder erfarer vor udsendte Korrespondent:
Huset hvori den myrdede boede, ligger ved Fjendstrupvejen lige udenfor Byen. Det tilhører Proprietær Nyholm, Liselund, og var i Forvejen ikke nogen komfortabel Lejlighed, men det ser heller ikke ud til, at Lejerne har haft megen Sans for Hygge. Gennem en lille Forstue kommen man ind i det eneste egentlige Opholdsrum, en lille Stue med to Fag Vinduer ud mod vejen. Dette var hans Dagligstue og Værksted. Bagved findes et mindre Rum, der benyttedes til Soveværelse. Sengen, hvori den myrdede og hans omtalte logerende sov, indeholdt kun Halm, ingen Sengeklæder, men nogle gamle Frakker o. lign. til at dække sig til med. Rimeligvis har de sovet med det meste af Tøjet paa. Ud mod Gaarden fandtes en Slags Brænderum. Endelig fandtes bag Beboelseshuset et lille Udhus, der benyttedes som Hønse= og Hundehus. Den myrdede havde nemlig en Del Høns, Kaniner, Duer og et Par Hunde.
Han var i det hele ikke saa lidt af en Særling, var efter Sigende meget religiøs, men ingen sendte meget til ham, da han passede sig selv. Tilsyneladende var han meget fattig, men Folk har dog ved Lejlighed set ham i Besiddelse af ikke saa faa rede Penge, som han erklærede at have faaet fra den Grosserer i København, der forsynede ham med Materialer og Arbejde. Han havde kun opholdt sig i Maglebrænde et Par Aar og mentes at være kommen fra København. Der ymtedes om, at han skulde være af "bedre Familie", og at denne ogsaa forstrakte ham med Penge. Men derom vides intet sikkert. Han havde lidt af en poetisk Aare og skrev undertiden Lejlighedsdigte. Men Ortografien røbede just ikke nogen god Skoleundervisning.
Han forsøgte sig først som Barber og udhængte et Papirskilt, hvorpaa han skrev: "her klips" - deraf fik han Tilnavnet "Klips". Saa forsøgte han sig med Børstenbinderarbejde og skal i den sidste Tid have haft ikke saa daarlig Fortjeneste derved, ligesom han ogsaa havde for et Par Hundrede Kroner Materialer m. m. Han drog selv rundt med en Del af sine Varer og var undertiden borte en Uges Tid. Men Hovedparten af det, han lavede, sendte han til København.

Den unge Mand og hans kæreste.
Godt en Maaneds Tid før han forsvandt, havde han været i København og havde da et ungt Menneske paa godt en Snes Aar med sig hjem. Han fortalte, at det var en arbejdsløs, han havde truffet derinde, og som han nu vilde tage sig af og lærer Børstenbinderprofessionen.
Den unge Mand viste sig ikke meget blandt Folk, han skildres ret forskelligt af Beboerne. Mange holdt ham for at være en Bølle, medens andre synes bedre om ham end om Jacobsen, for hvem man var bange
Den unge Mand hedder Otto Gregersen og var hjemmehørende i Købenahvn. Hvad han var af Profession, vides ikke, nogen udpræget Lyst til at arbejde skal han ikke have udvist. Efter hvad der oplyses, har ingen set noget til den myrdede siden den 28. November. Da var han hos Skolelæreren for at blive indtegnet til Altergang næste Søndag. Den 28. var en Onsdag. Om Fredagen kom en ung Pige fra København til Landsbyen, hun forklarede, at hun var den unge Mands Forlovede, og at baade han og Jacobsen havde lovet at være ved Stationen for at tage mod hende. Men da hun ingen af dem kunde finde i Byen, meldte hun sig næste Dag som subsistensløs til Sognefogden og blev af Politiet i Stubbekøbing transporteret tilbage til København paa Fattigvæsenets Regning.
Den unge Pige hed Cecilie Ehlers og boede Aalborggade 2, København.
Da de to forsvundne ikke mere viste sig, blev Hønsene, Kaninerne og de andre Husdyr solgt og Indboet trensporteret til Fattiggaarden. Men da ingen begærede Eftersøgning, tog Politiet iøvrigt ikke Affære. Proprietær Nyholm lejede Haven ud til en Arbejdsmand, hvis Hustru altsaa i Gaar Middags fandt Liget.

Da liget fandtes.
Det laa nedgravet under et Æbletræ bag ved det lille Baghus, men ikke dybere, end at en Hund havde kradset noget af Jorden bort, saa Knæene stak op. Det blev straks meldt til Politiet i Stubbekøbing, der atter alarmerede Overbetjent Petersen og Amtslæge Damsgaard i Nykøbing, som ved Halvfemtiden kom paa Cykle.
Overbetjent Pedersen var imidlertid, inden han tog af Sted, sat ind i Sagen og havde ogsaa hørt om den unge Mands mystiske Forsvinden. Han var straks klar over, at det vilde blive en af de vigtigste Personer i det uhyggelige Drame, og at det gjaldt om at sikre sig ham, og han telefonerede derfor til København for at faa den unge Mand anholdt. Man havde jo i Maglebrænde Navnet paa den unge Mands Forlovede, og man mente derigennem at kunne faa Otto Gregersen opsporet.
Først da Overbetjent Pedersen kom til Maglebrænde, blev Liget gravet frem. Det var selvfølgelig gaaet stærkt i Forraadnelse, men dog ikke mere, end man kunde genkende det. Det blev straks undersøgt, men man fandt ikke noget, der giver et Fingerpeg af, hvorledes Forbrydelsen er begaaet. Kraniet var ikke slaaet i Stykker.

Hvad Brønden skjulte.
Liget blev derefter ført til Stubbekøbing, hvor det i Morgen vil blive obduceret af en Mand fra retsmedicinsk Institut.
Som meddelt i Gaar fandtes Liget gravet ned i Nærheden af en Brønd. Da der her kunde skjules et eller andet, der muligvis kunde medvirke til Opklaringen af Mordet, gav Politiet Ordre til, at Brønden skulde tømmes. Det skete ogsaa, og det viste sig ganske rigtigt, at der i Brønden fandtes flere Ting - som i alt Fald kan være de Vaaben, Valdemar Jacobsen er dræbt med. Man fandt nemlig en Buløkse, en Spade, en Murerhammer og den myrdedes Mælkespand.
Med Sikkerhed kan der ikke siges noget om, hvor længe Hammeren og Spanden har ligget i Brønden; men Overbetjenten mente med Sikkerhed at kunne fastslaa, at Øksen og Spaden er kastet derned for ikke længe Siden.

Har der staaet en Kamp i Soveværelset?
Politiet mener, at Mordet er begaaet Natten mellem den 28. og 29. November. Det var ikke ret meget i Værelserne, som tydede paa, at der havde staaet en Kamp mellem Morderen og den myrdede, kun i Soveværelset var der en Plet paa en Alen i Kvadrat, hvor Pusset var falden af. Saavidt vides var det i nærheden af Sengen, og det kunde jo tyde paa, at Jacobsen var angrebet her, og havde søgt at værge for sig.
et saa ud, som Morderen har gravet Graven for kort, saa han har maattet bøje den myrdedes Ben opad. Armene var lagt hen over Hovedet og dette var dækket til med en Sæk. Han var delvis paaklædt, men begge sov som omtalt rimeligvis med Klæderne paa.

Interview med Amtslæge Damsgaard.
Vi har spurgt Amtslæge Damsgaard om Resultaterne af den foreløbige Undersøgelse.
- De er ikke store, svarer Hr. Damsgaard. Der var gaaet saa stærk Forraadnelse i Liget, at vi ikke turde foretage nogen indgaaende Undersøgelse af det. Havde vi løftet en Arm op, tror jeg, den var gaaet af. Liget var iøvrigt begravet ret omhyggeligt, Morderen har ikke villet kaste Jord paa Ansigtet og har derfor dækket det med en Sæk, saa det var bevaret saa godt, at de, der saa det, straks var klar over, at det var Valdemar Jcobsens Lig.
Det er i Grunden hele Resultatet af den første Undersøgelse. I Morgen vil et Medlem fra retsmedicinsk Institut sammen med mig foretage Obduktionen, og først da kan det ventes, at man vil være i Stand til at sige noget afgørende om, hvorledes Jacobsen er myrdet. Men selvfølgelig er et saadant Arbejde, saa længe efter Forbrydelsen er begaaet, meget vanskeligt.
Det var et overordenslig uhyggeligt Arbejde, først at faa den Myrdede gravet ud, og siden foretage Undersøgelsen.

InterviewMorderen paagrebet.
Otto Gregersen tilstaarm at han har begaaet Forbrydelsen.
Som meddelt i Gaar, var man straks af den Formodning, at der forelaa et Rovmord. Jacobsen var som omtalt ofte i Besiddelse af en Del Kontanter, bl. a. fik han ofte Penge sendt fra sin Forbindelse i København. Ligesaa hurtigt faldt Mistanken paa Otto Gregersen, og der blev straks sendt Anmodning til Statspolitiet i København om at sikre sig hans Person. Hvad der styrkede Formodningen om, at Gregersen var Morderen, var den Omstændighed, at en Mand i de Dage, da Jacobsen forsvandt, havde set Gregersen paa "Grønsund" paa Vej til København, og han havde da den myrdedes Frakke paa.
Den unge Pige var en Datter af en Toldrorsbetjent Ehlers, Aalborggade 3. Hendes Forældre fortæller, at deres Datter har lært Otto at kende for ½ Aar siden. Han boede dengang i Stubbekøbing paa et lille Hotel. Datteren har senere gaaet en Del med Otto og været Halvt forlovet med ham, men Forældrene havde ikke villet have, at han kom i deres Hjem. De anser ham for en brutal Person, hvem man kunde tiltro alt, og han har ikke haft nogen gavnlig Indflydelse paa Datteren, som er 18 Aar gammel. I de sidste Par Dage havde Forældrene ikke set noget hverken til hende eller Otto. De oplyste derimod, at Gregersen fra Nytaar til 1. April havde været Elevatorfører i Prins Wilhelms Palæ; saa rejste han hen i April sammen med en anden ung Mand til Jylland, hvor de havde faaet Plads paa samme Egn, Otto Gregersen som Fodermester paa en Gaard i Hoverslev ved Arden i Nærheden af Hobro.
Statspolitiet i København telegraferede efter at være kommen i Besidelse af disse Oplysninger, til Jylland, og bad en af Statspolitiets Folk der om at anholde Gregersen.
I Formiddags er der derefter kommen Telegram hertil, der kort og godt siger: Anholdt og tilstaaet.

Om Motiverne
til Forbrydelsen vides der foreløbing ikke noget, og man ved heller ikke noget om, hvorledes Mordet er begaaet. I 2 Breve til sin Kæreste fortalte Gregersen, at den myrdede Jacobsen var hans Fader; men Politiet er tilbøjelig til at tro, at Morderen derved har villet føre sin Kæreste bag Lyset. At hun nemlig ikke aner noget om forbrydelsen, er man overbevist om.
Hvor Morderen er født, havde man endnu ved Middagstid ingen Rede paa, ja, man var andda ikke klar over, om han hedder Gregersen eller Geertsen.

Statspolitiets og Stubbekøbing Politis Arbejde.
Overbetjent Pedersen, der fortinsvis maa have Æren for den hurtige Opklaring af den uhyggelige Sag, har ved denne Lejlighed atter Documenteret, at han hører til en af Statspolitiets allerdygtigste Mænd. Først i Gaar Eftermiddag fik han Meddelelse om Fundet, og allerede i Morges kunde han meddele, at Morderen var paagrebet.
I de 4 Aar, Hr. Pedersen har været Leder af Statspolitiet paa Lolland=Falster, har han haft med en Del indviklede Sager at gøre, og det er sjældent, at han ikke er trængt til Bunds i den, der laa for, og det er altid gjort hurtigt. Men her har han slaaet sin egen Rekord.
Stubbekøbing Politis Optræden synes derimod ikke at være præget af samme Hurtighed. Da Jacobsen og Gregersen forsvandt, fandt man ikke Anledning til at foretage nogen videregaaende Undersøgelse. Efter at der var gaaet nogen Tid, blev de to Mænd efterlyste, og dermed lod man sig nøje. Man tog vel ind i Huset, der ligger noget isoleret, og undersøgte Sagerne, men da der intet var, der tydede paa Røveri, lod man Undersøgelsen fare. Man ræsonnerede som saa, Jacobsen er kommen dumpende hertil, og nu rejser han ligesaa pludseligt og hemmelighedsfuldt, som han er kommen. Der gik saa paany et Stykke Tid, og da der stadig ikke kom nogen af de to Mænd tilbage, solgte man Dyrene og flyttede Inboet hen til Kommunens Fattiggaard, hvor det staar endnu.
Imidlertid har man jo hele Tiden haft den unge Piges Adresse, og gennem Hende vilde man jo i alt Fald kunne have have faaet opsporet, hvor Gregersen befandt sig. Der synes at være saa meget mere Grund hertil, som Jacobsens Ejendele vel skulde gives tilbage til ham. Beboerne vidste ogsaa at fortælle om, at Morderen og den myrdede ikke altid kom lige godt ud af det, men at de tværtimod til Tider skændtes ret livligt.

En anden gammel Sag.
der ogsaa er foregaaet i Maglebrænde, vil antagelig nu blive taget op. Som bekendt forsvandt en Husmand Julius Christensen for et Par Maaneders Tid siden ganske Sporløst. Man mente, at han havde druknet sig; men selvfølgelig har Opklaringen af Valdemar Jacobsens mystiske Forsvinden givet Anledning til Gisninger af forskellig Art om denne Sag.

Den unge Pige anholdt.
Efter hvad vi i Eftermiddage erfarer, er Cecilie Ehlers i Morges bleven anholdt i sit Hjem i København. Hun forklarer, at Otto Gregersen havde faaet hende til at rejse til Maglebrænde ved at fortælle hende, at hun skulde være Husbestyrerinde hos hans Fader, og i Tillid til, at dette var sandt, fik den unge Pige lov til at rejse.
Siden forklarede han hende, at han var bleven uvenner med Jacobsen, og han var saa rejst til København, medens Jacobsen var taget til Jylland. Og saa havde han iøvrigt ikke senere haft noget med sin "Fader" at skaffe.
Det menes, at den unge Pige vil blive løsladt i Eftermiddag.
Det er oplyst, at Ottos Stedmoder fornylig er afgaaet ved Døden i Køge. Hans Arbejdskammerater i Prins Wilhelms Palæ skildrer ham som en ret indskrænket ung Mand.
Jacobsen havde for et Par Aar siden boet i Bønned, men han var her blevet sagt op som Følge af sin Uordentlighed, og nu havde hans nye Vært ogsaa sagt ham op paa Grund af de mange Husdyrs Griseri.