I det herrens aar 1887 natten mellem den 4. og 5. Februar, var der en storbrand i Maglebrænde, der brændte en gaard og et par huse.
Gaarden blev flyttet, der blev et stort stykke jord ledigt. Andelsbevægelsen var godt i gang, paa noget af jorden blev der bygget et andelsmejeri. Samtidig var der røster fremme om, at det ville være dejligt at have et sted, hvor sognets beboere kunne holde fester, møder, gymnastik, foredrag o.l.. Der laa jo et ubenyttet stykke jord lige midt i byen, det ville være velegnet til et forsamlingshus.
Uden midler kom man ikke langt, men efter en længere tids arbejde lykkedes det at tegne en aktiekapital. Aktie-selskabet "Maglebrænde Forsamlingshus" blev dannet.
Den 17. September 1893 blev Forsamlingshuset indviet. Aktionærerne med damer kom kl. 16, de besaa huset, beundrede det gode gedigne arbejde der var udført af de herrer Petersen og Jensen, Eskilstrup. De medbragte madkurve blev taget frem og alle hyggede sig. Formanden og J. Thrane holdt taler, der blev skaalet, raabt hurra og udbragt mange gode ønsker, om at forsamlingshuset maatte blive til gavn og glæde for sognets beboere.
I 1920 solgte aktionærerne forsamlingshuset til Maglebrænde kommune for den sum af 6.205 kr., de 5 kr. stammede fra en hæftelse til Stangerup Gods, som paahvilede den udstykkede parcel. Samtidig forpligtede kommunen sig til fremdeles at benytte ejendommen til forsamlingshus til almindelig gavn for alle sognets beboere, hvilket det i skødet blev tinglyst som servitutstiftende. Bestyrelsen ved salget var Jens P. Jensen, Hans J. Larsen, Vilh. Strange, H. M. Hansen, Niels Jensen, Hans Olsen og Rasmus Hansen.
I mange aar blev forsamlingshuset brugt flittigt, der var gymnastik, folkedans, sangkor, husholdningskreds, private fester og mange foreninger holdt deres møder.I tredserne kom der en stilstand, skolen blev nedlagt og senere kom kommunesammenlægningen, vi kom i storkommunen og der blev bygget haller. Maglebrænde forsamlingshus blev stedbarn, der blev intet bekostet, og det blev benyttet mindre og mindre. Spørgsmålet rejstes : Skal forsamlingshuset afhændes, istandsættes eller hvad ?
Stubbekøbing kommunebestyrelse sammenkaldte til et beboermøde den 15. September 1982. Beboerne ville ikke af med deres forsamlingshus. Et udvalg blev nedsat til at drøfte dets fremtid. Der blev dannet en beboerforening, som driver forsamlingshuset videre og Agnete Andersen blev formand. Nu går det fint, i 1984 har forsamlingshuset været benyttet 318 gange med 25 personer i gennemsnit, det er en stor glæde at se, der stadig er liv i det gamle forsamlingshus.

Maj 1985. Sign. Gurli Jacobsen.

Ildløs. Fra Stubbekjøbing skrives der til "Natt." den 5 ds.: Kl. 12 Natten mellem den 4de og 5te opkom der Ild i Rasmus Løimands Enkes Gaard i Maglebrænde ved Stubbekjøbing, og i Løbet af en halv Time var hele Gaarden, et Parcelliststed og 4 Huse, fulkdstændig omspændt af Luerne. beboerne maatte redde sig i det blotte Linned, og Indboet blev tildels et Rov for Luerne. Lykkeligvis bleve Kreaturerne reddede, idet Enkens 15=aarige Datter havde Aandsnærværelse nok til at løbe ud i Stalden i det blotte Linned og løse dem og var saa heldig ved hjælp af en tililende Mand at faa dem drevne ud af Stalden. Kl. 2 var man for saa vidt Herre over Ilden, at man kunde begrænse den til de antændte Steder. Heldigvis var det blikstille, thi Vinden bar ind over Byen, og da den er meget tæt sammenbygget, var den den største Fare for, at hele Byen skulde nedbrænde. Syv Familier bleve husvilde og lide tildels et føleligt Tab, da de havde lavt assureret. Om Ildens Opkomst vides intet; den almindelige Mening paa Brandstedet var, at Ilden var paasat.



Stubbekjøbing, den 6te Februar. Ved Ildebranden i Maglebrænde Natten mellem Fredag og Lørdag nedbrændte følgende Steder : en Gaard, tilhørende Gaardejer R. Løjmands Enke, et Parcelsted, tilhørende Vejmand Hans Larsen Vaalse, et med sidstnævnte Sted sammenbygget Hus, tilhørende Stenhugger Hans Frederiksen, samt tre meget tæt ved hinanden liggende Huse, tilhørende Musicus Panthon, Husmand Hans Chr. Frederiksen og Husmand Henrik Rasmussen. Alle Bygningerne vare assurerede i Landbygningernes almidelige Brandforsikring, hvorimod Løsøret, hvoraf væsentligst kun reddedes alle større Kreaturer, var forsikret i Brandforsikringsselskabet for Falsters mindre Landejendomsbesiddere.
Efter hvad der er oplyst, er Ilden opstaaet Kl. 12 Midnat enten i Gaardens vestre Længe, der benyttedes til Lade og Lo, eller muligen i nogle Stakke, som stode Vest for denne Længe tæt op til den. Fra Gaarden forplantedes Ilden hurtig til de andre Steder, men heldigvis var Vinden ikke stærk, da ellers den største Del af den øvrige By vilde være brændt, eftersom Vinden bar hen ad den. Alt Heste og Kreaturer reddedes paa Gaarden, skyldtes navnlig den betænksomme og resolute Opførsel af Tjenestekarlen paa Gaarden samt Ejerindens 16aarige Datter. Karlen blev vækket af Hundene, sprang ud af Vinduet og vækkede Gaardens Folk og de nærmeste Naboer. Ved Hjælp af en Nabo fik han udenfra brækket Porten op, og medens han tog sig af Hestene, fik den unge Pige Køerne løste og ved nogen tililendeHjælp bragte ud af Gaarden. Svinene, der vare i et særligt Hus, bleve ogsaa reddede, men Fjerkræet brændte. = Beboerne af Gaarden, hvoriblandt Enkens syge Søn, maatte flygte ud omtrent i det blotte Linned. Skjønt Branden ikke blev stærkt bemærket i Omegnen, mødte dog 4 á 5 Sprøjter, der bleve anvendte til at bjærge de mest truede Huse, hvilket var højst nødvendigt, da der faldt Gnister over det Meste af Byen. Den konstituerede Herredsfoged var paa Brandstedet om Natten, og næste Dag optoges Forhør, hvorved der dog Intet fremkom til Oplysning af Ildens Oprindelse.



"Første Sprøjte". Ved Branden i Maglebrænde forleden Nat distancerede en Ølhandler fra Stubbekjøbing Byens Sprøjte, idet han naaede at komme til Brandstedet med et Læs "halve Bajere", noget før Sprøjten ankom.