Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.

Maglebrænde Andelsmejeri fejrer sti 40 Aars Jubilæum. I Maglebrænde Forsamlingsbygning samledes i Lørdags Aftes ved 6-Tiden ca. 150 Deltagere, alle Andelshavere i Maglebrænde Andelsmejeri, for at fejre Mejeriets 40-aarige Bestaaende.
Blandt Deltagerne var 3 særligt indbudte, nemlig Prcl. J. P. Lejre, Maglebrænde, som er den eneste nulevende af dem, der startede Mejriet, Rentier P. Palle, Horbelev, Mejeriets Formand gennem 24 Aar, samt fhv. Mejeribestyrer H. P. Nielsen, Stubbekøbing, der bestyrede Mejeriet i et Tidsrum af 14 Aar.
Da Gæsterne var samlede, bød Formanden, Gdr. R. Hermansen, Stangerup. Forsamlingen velkommen, og i et klart og godt tilrettelagt Foredrag gav han et Omrids af Mejeriets Virksomhed fra Begyndelsen og dets fortsatte Udvikling gennem Aarene.
Mejeriet maatte ved sin Grundlæggelse kæmpe mod mange Vanskeligheder. Andelstanken var dengang ny og fremmed og den ikke uvæsentlige Faktor, man maatte kæmpe imod, var Andelshavernes Tvivl, der alle Tider melder sig ved noget nyt og uprøvet. Hertil kom, at Foretagendet modarbejdedes af Mejerierne, der saa deres Interesser truede.
Men Børnesygdommene overvandtes, og støt og maalbevidst har Mejeriet gennem Aarene arbejdet sig frem mod Maalet: samtidig med at forbedre Produktets Kvalitet at give Producenterne det størst mulige Udbytte af deres Arbejde.
I Juli Maaned 1888 lagdes den første Grund af Bygmester Erichsen og ved hans Hjælp udarbejdedes Tegninger og Overslag. Bygningernes Opførelse kostede 12,500 Kr. og Maskinernes Indlæg androg 6700 Kr.
Formanden omtalte dernæst de forskellige Stadier, der var tilbagelagte, og de mange Forbedringer, der havde fundet Sted i Mejeriets Drift.
I 1891 brugtes der saaledes 27,77 Pd. Mælk til 1 Pd. Smør, nu sidste Aar kun 23 Pd. Mælk pr. Pd. Smør Dette skyldes først og fremmest, at Mælken er bleven bedre, men ogsaa at Centrifugen skummer renere og at Kernen arbejder bedre.
Ogsaa med Hensyn til Afregningen har der været ikke ringe Vanskeligheder at overvinde.
I 1901 foreslog Bestyrelsen at afregne efter Flødeprocenten i Stedet for som hidtil pr. Kande Sødmælk. Dette Forslag forkastedes imidlertid med 45 Stemmer mod 28. Man fremlagde Forslaget igen i 1903, ogsaa da forkastedes det med 60 mod 36. Selv paa en ekstraordinær Generalforsamling, der blev sammenkaldt i Oktober s. A., efter Opfordring af 41 Andelshavere, blev det samme Spørgsmaal forkastet med 72 Stemmer mod 34.
Først i 1906 vedtoges Kvalitetsbetalingen, og i 1925 forandredes Betalingen fra Flødeprocent til Fedtprocent, saa man ser, hvorledes det igennem de foretagne Forandringer har været Bestyrelsen magtpaaliggende at søge Afregningen foretaget saa nøjagtigt og retfærdigt som muligt.
Formanden sluttede med at fremhæver, at det stadig vilde være Bestyrelsens Formaal at føre Mejeriet paa højde med Tidens Fordringer, hvad angik Produktion, Kvalitet og Mejeriets Driftsomkostninger.
Efter Fællesspisningen besaa Deltagerne Mejeriets Bygninger og Anlæg, og derefter var der selskabeligt Samvær.
Først ved 1-Tiden skiltes man. Sammenkomsten havde i enhver Henseende været smuk og vellykket.