Nykøbingvej 118

Jubilæum 1928

Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.




18 Juli 1938.

Mejeri=Jubilæet i Maglebrænde.
Lidt Historie. - Fest paa Jubilæumsdagen.

Maglebrænde Mejeri har den 20. Juli bestaaet i 50 Aar. Ved Starten i 1888 havde Mejeriet 47 Andelshavere, et Tal, som gennem Aarene er vokset til nu at være 210.
Formændene har været Christen Hermansen, Stangerup, der tog initiativet til Starten, Kr. Mortensen, Særslev, Gdr. P. Palle, Særslev, og nu Stifterens Søn Gdr. Rasmus Hermansen, Stangerup. De øvrige Bestyrelsesmedlemmer er L. P. Jacobsen, Stangerup, L. Andriansen, Nr. Taastrup, H. P. Petersen, Maglebrænde, Laurits Larsen, Taarup, Johs. Bonde, Alkestrup, og Julius Rasmussen, Falkerslev.
Arbejdet i Mejeriet er i det halve Aarhundrede blevet ledet af Mejeribestyrerne Krejberg, H. P. Nielsen, der nu bor i Rosenvængets Allé i Stubbekøbing, og siden 1907 af Emil Andersen.
Den første Dag, Mejeriet var i Drift, den 14. December, behandledes ca. 3000 Halvkilo Mælk, og dette Tal er nu vokset til det firedobbelte.
For at Mejeriet har kunnet være paa Højde med det, som Tiden krævede, er der gentagne Gange foretaget en Del Ombygninger.
Ved Forsamlingshuset vil der paa Festdagen være rejst et Telt, og disse to Steder, i Telt og Forsamlingssal, vil der samles ca. 300 Mennesker for at fejre Jubilæet.

21 Juli 1938.

https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A79d7f188-3bc0-4e4c-b6c8-8b499309a36d/query/maglebr%C3%A6nde



Den store Jubilæumsfest i Maglebrænde Andelsmejeri.
Over 300 Mennesker fejrede 50 Aars Jubilæet.

Jubilæumsdagen i Gaar indlededes med, at Bestyrelsen samledes paa Mejeriet til en Frokost. En Række Gratulanter mødte op, og deriblandt den 89-aarige Smed Hansen, der for 50 Aar siden var med til at slaa de første Søm i ved Mejeriets Jubilæumshilsener, saaledes en Sølvcigarkasse fra Stubbekøbing Sparekasse, et Broncefad fra De danske Mejeriers Fællesindkøb og Maskinfabrik, og Blomsterkurve bl. a. fra Mejerierne i Horreby, Hjortbjerg, Aastrup, fra Mælkekuskene, P. W. Wulff og S.-N.-N.-Banen.
Jubilæumsfesten og Aftenen, der havde samlet over 300 Mennesker, holdtes i Maglebrænde Forsamlingshus' Sal og i et Telt, som stod i Forbindelse med Salen.
Formanden, Gdr. Rs. Hermansen, Stangerup, bød velkommen, og efter at der var drukket Kaffe og serveret Vin og Kransekage, talte han om Mejeriets Historie, og nævnede, at der om Formiddagen var lagt Kranse paa de Tre tidligere Formænds Grave. Han sluttede med at udtale Haabet om, at Mejeriet maatte gaa en god og rolig Fremtid i Møde, og udbragte et Leve for Mejeriet.
Gdr. Johs. Bonde, Alkestrup, talte for det afholdte Bestyrerpar, som fik et kraftigt Hurra.
Mejeribestyrer E. Andersen takkede og motiverede et Leve fot Mælkekuskene, adresseret til Hans Petersen, der havde kørt Mælk i lige ved 50 Aar.
Forpagter Carl Nielsen, Særslev, talte for Bestyrelse og Julius Rasmussen, Falkerslev, for Formanden.
Talernes Række, der nu og da havde været afbrudt af nogle Sange, sluttede med, at Formanden udbragte et Leve for Danmark, thi "ingen Steder har Folk det bedre end her".
Forsamlingen sang "Der er et yndigt Land" og derefter blev Salene ryddet for at Dansen kunde begynde.

22 Juli 1938.

https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae6e4deee-4c20-4ee7-83bb-c651cf243053/query/maglebr%C3%A6nde



Mere Mejerifest.

I Aften er Husstandene hos Andelshavere under Maglebrænde Andelsmejeri indbudt til et Bal i Forsamlingshuset i Anledning af Mejeriets 50 Aars Jubilæum.